Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan får man tid?

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Fra København V
Tilmeldt 15. Nov 06
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 01:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej alle


Jeg vil starte med at sige tak til dig, Martin, for at stå for dette
fantastiske site. Det er så let at ende i frustration når man forsøger
at realisere sine ideer og drømme - og det er så nemt at komme herind
og opdage, at alle andre sidder med samme frustrationer...og glædeligt
deler oplevelserne med én. Så også en tak til alle debattører.


Jeg har oprettet denne tråd for at starte en debat om, hvordan man får
tid til at arbejde på sine ideer ved siden af et karrierejob (dvs. 45+
timer), kone og barn/børn.

Selv har jeg gennem det sidste halvandet år udarbejdet et
madopskriftssite (som vi lancerede for et par måneder siden) - primært
som et hyggeprojekt (dvs. 100% ikke-kommercielt) men også som en test
af, hvad der kan lade sig gøre at realisere ved siden af job, familie,
venner osv.

Erfaringerne jeg har fået: a) der er grænser for mine evner udi
programmering og design :) , b) hvis go-to-market er kritisk, er det
langt fra tilstrækkeligt at arbejde på et projekt i fritiden...der er
simpelthen ikke nok tid/ressourcer.


Derfor: jeg er interesseret i at høre hvordan andre herinde har løst b) dvs.:

Hvordan frigører man nok tid til at realisere sine projekter
så man ultimativt kan stoppe som lønmodtager og blive 100%
selvstændig?



Måske bør jeg nævne, at jeg ikke har flere millioner i friværdi, så det
er ikke en mulighed at tage et par års orlov fra job. Dét jeg selv har
i tankerne er derfor i en overgangsperiode at finde et mindre krævende
job (deltid?), og lave opstart på den måde.


Hvad har I andre gjort? Vil gerne høre både fra jer der har haft/fået succes og jer andre...




Mange hilsner


Andreas S. Kromann-Mikkelsen

Andreas Sachse, MAIK (upcoming livstils-produktbrand i Danmark og udlandet)
www.bymaik.com

Fra Chlorakas
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 2169
Skrevet kl. 12:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Nordic Key Account Manager hos Partner-Ads.com
Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum.  Og ejer af Saugstrup.org, redaktionel linkbuilding. 

Fra København V
Tilmeldt 15. Nov 06
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 17:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Tak Anders, den er hermed skrevet på ønskesedlen (vi køber gaver meget sent i min familie...apropos tidsstyring ;).

God jul.


//Andreas


Andreas Sachse, MAIK (upcoming livstils-produktbrand i Danmark og udlandet)
www.bymaik.com

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 23:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 19-12-2006 01:14:12 Forfatter:EchoGecko
Hvordan frigører man nok tid til at realisere sine projekter så man ultimativt kan stoppe som lønmodtager og blive 100% selvstændig?

 

Tjah - døgnet har jo kun 48 timer, og man kan højst være tre steder på én gang, men det er jo nogle af de begrænsninger, livet byder os.

 

For mit vedkommende handlede det om at træffe beslutningen. Jeg er startet op i to omgange. Begge gange har jeg brugt lidt tid på at træffe beslutnignen - jeg skulle tro nok på mit produkt - men da beslutnignen var truffet, kastede jeg mig hovedkkulds ud i det.

Da jeg startede første gang, var jeg projektleder på et fælleskommunalt projekt, som begyndte at tjene penge, og som derfor ikke kunne drives i kommunalt regi mere. Efter nogle samtaler med forskellige rådgivere, besluttede jeg mig for, at jeg ville forsøge at overtage projektet som privatperson og drive det videre i min egen selvstændige virksomhed. Jeg tog nogle grimme fejlbeslutninger i starten, men fik efterhånden rettet det op til at give en pæn indtjening. Med tiden lod jeg mig friste af først deltids- og senere fuldtidsarbejde ved siden af, og jeg lod virksomheden gå på vågeblus.

Da jeg startede op anden gang, var jeg ansat i Ringkjøbing Amt, som jo var en lukningstruet virksomhed. Min ansættelse var tidsbegrænset, og i lyset af kommunalreformen blev mine funktioner ikke videreført. Jeg vidste derfor i ca. 3-4 måneder, hvornår jeg skulle slutte, og brugte min fritid på at skubbe liv i firmaet igen. Jeg kunne have valgt at kæmpe for en ny stilling i det offentlige (mon ikke der ville have været en stol til mig et sted?), men jeg valgte at fokusere på at realisere min beslutning. Det har jeg endnu ikke fortrudt.

 

Så mit råd til dig står faktisk på æsken fra dine seneste nike-sko.

 

mvh Hans

Tilmeldt 18. Oct 05
Indlæg ialt: 67
Skrevet kl. 09:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Ja det er jo et vigtigt emne. Tid..... Vi har kun den tid vi har og det gælder om at bruge den rigtigt og ikke mindst vælge fra og til.

 

Det med lønmodtager job og iværksætter på en gang, kan være en god måde at teste sine ideer og drømme inden man risikere alt. Men det er VIGTIGT at man kun gør det i en begrænset periode, ellers er der simpelthend stor risiko for at du bliver udbrændt og går ned med flaget, og så har du hverken lønmodtagerjob eller virksomhed.

 

Det gælder om hurtigt at finde ud af om drømmen kan bære. Hvis den kan så spring 100% ud i det! Hvis ikke så behold dit lønmodtager job og vær glad for det!

 

Uasnset om man er lønmodtager, iværksætter eller begge dele så skal man altid huske på at leve livet indimellem :-)

 

 

Fra Kolding
Tilmeldt 23. Oct 05
Indlæg ialt: 900
Fra  WORDPRESSKONSULENT ApS Skrevet kl. 09:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Men det er VIGTIGT at man kun gør det i en begrænset periode, ellers er der simpelthend stor risiko for at du bliver udbrændt og går ned med flaget, og så har du hverken lønmodtagerjob eller virksomhed.

Så sort på hvidt kan du ikke opstille det. Jeg har haft mit firma i snart 10 år på fritidsbasis (indtil jeg gjorde det til min fuldtidsbeskæftigelse tidligere i år), hvoraf de 6½ har været med fuldtidsjob ved siden af. Det har skam ikke været noget problem. Så det kommer naturligvis helt an på hvor meget tid man lægger i det.

--
Uffe Fey, WordPress-konsulent på fuld tid

Fra København V
Tilmeldt 15. Nov 06
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 01:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej alle

Tak for de gode indspark indtil videre.
Idenion: Hvordan formåede du at køre dit private firma ved siden af job, og hvad fik dig til at gå fullblown selvstændig?
Hans: Jeg har kun Puma-sko...står det også på æsken til dem?? ;)
Thomas: Tak for dit indlæg - og ja, jeg er helt enig, det handler også om at leve livet...men mit problem er bare den evige rastløshed som gør, at jeg ikke kan sidde stille (fysisk og psykisk), fordi jeg har en ukuelig tro på, at jeg kan gøre succes ved at prøve mine ting af...måske skal jeg bare kaste mig ud i det.

Jeg kan høre, at det kan handle om at satse 100% på den rigtige ide, men det er jo netop kernen af problemet: at samle sig mod til at gøre det. På den anden side er jeg rigtig glad for rådet om ikke at køre det som sidebeskæftigelse for længe, fordi det kan brænde én ud...

Håber der er flere der kan bidrage med historier om, hvordan de tog springet (ellers opretter jeg bare en ny tråd :P )

Mvh.Andreas

Andreas Sachse, MAIK (upcoming livstils-produktbrand i Danmark og udlandet)
www.bymaik.com

Fra Padborg, Sønderjylland
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 702
Skrevet kl. 10:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Andreas

 

Der er skrevet tykke bøger om emnet tid og hvordan man udnytter den bedst muligt og den sidste bog med dette indhold er ikke skrevet endnu :)

 

For mig handlede det nok kort fortalt om at TAGE beslutningen og gøre det!!!.. Det lyder klicheagtigt og meget let, -det er det jo selvfølgelig ikke.. Mange nætter og negle er sat til på den bekostning :)

 

Jeg har været IT-chef og projektleder på Danfoss og arbejdet mindst ligeså meget eller mere end jeg gør nu, som selvstændig og jeg har haft mere end 100 rejsedage om året i snit, så jeg vidste godt at inovation/ledelse/projekter tager tid og jeg vidste også godt at jeg ikke kunne leve min drøm om en lille butik ud i livet sammen med det job. Derfor var en alvorlig beslutning nødvendig - også selv om der skulle et langt tilløb til.  Så jeg TOG beslutningen og sprang! Selvom vandet var/er temmelig dybt, så svømmer jeg endnu :)

 

For mig var der ingen gylden middelvej. Jeg kunne ikke have 2 jobs, -heller ikke på deltid.. Mine tanker ville altid være der, hvor jeg ikke var - og det var ikke holdbart - derfor var den alvorlige beslutning nødvendig.. Det der med "brænde sit lys i begge ender" duer ikke... Der er jo en grund til at der kun er en væge i et lys :) - Men derfor kan der sagtens være andre, som kan mestre disciplinen og have 2 jobs.

 

Nu handler det så om at få de 24 timer fordelt mellem arbejde og fritid, for den (tiden) har det med at blive temmelig udvisket når man, som jeg arbejder hjemmefra og egentlig aldrig holder fri.. Men det skal jeg, så derfor tager jeg tiden i egen hånd.. Ikke noget med skemaer, men når jeg f.eks. henter mine børn, så sætter jeg mig for at nu VIL jeg være sammen med dem og så er jeg det !!! Så tjekker jeg ikke mails/sms''er, tager telefon osv... At være i nuet og være der 100% er vigtigt, -at kunne distancere sig fra dårlige salgstal og markedsføringsstrategier m.m. er vigigt.. Ikke nogen let disciplin, men vigtig - ellers får man stress og dårlig samvittighed.

 

Den største forhindring er dig selv/tvivlen og beslutningen. Når du først har truffet den (uanset hvad den er) - så er der kun målet tilbage at arbejde efter..

 

Held og lykke med det

Mange hilsner

Majbrit - Christobel

Børnetøj fra Christobel

 

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 10:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Majbrit,

Jeg er helt enig med dig. Det drejer sig ikke om at FÅ mere tid, men TAGE sig mere tid.

mvh Carsten


Fra Kolding
Tilmeldt 23. Oct 05
Indlæg ialt: 900
Fra  WORDPRESSKONSULENT ApS Skrevet kl. 10:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Idenion: Hvordan formåede du at køre dit private firma ved siden af job, og hvad fik dig til at gå fullblown selvstændig?

Jeg arbejdede bare i fritiden, så det var nemt nok. Jeg har muligvis været heldig med nogle gode kunder som ikke havde noget imod at jeg ikke kunne ringes til i dagtimerne osv., men jeg har aldrig oplevet sure miner eller at blive vraget fordi jeg ikke gjorde det fuld tid. Er man god nok til det man laver, kan mange kunder godt leve med at man kun arbejder aftener og weekender.
Det der fik mig til at kvitte lønmodtagertilværelsen var ganske enkelt at jeg fik en god kontrakt hos en kunde som kunne vente på min opsigelse på mit arbejde. I min branche skal freelancekonsulenter bruges i dag og helst i går, så det er sjældent at man finder en kunde der er villig til at vente 1-2 måneder. Og eftersom det var en drøm jeg havde haft i 1½ års tid var det en nem beslutning at tage springet og blive konsulent.

--
Uffe Fey, WordPress-konsulent på fuld tid

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)