Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Tysk domstol frikender Google Images - Hvad synes du?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 31. Jan 10
Indlæg ialt: 535
Fra  Edison Law Advokater Skrevet kl. 15:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Den tyske Bundesgerichtshof (svarer til vores Højesteret) har for nylig frikendt Google for at vise thumbnails af et ophavsretligt beskyttet værk ved søgninger i Google Images. Hovedargumentet var, at det teknisk var muligt for sagsøgeren at forhindre, at sagsøgerens værk blev indekseret af Googles søgerobot. Fordi sagsøgeren ikke havde forhindret visning og fordi hensynet til anvendelsen af ny teknologi også spiller en rolle var der ikke tale om en ophavsretskrænkelse.

Gælder det samme så i Danmark? Efter dansk ophavsret har det traditionelt ikke spillet nogen rolle, om en ophavsmand teknisk set kunne have hindret kopiering. Der ville alligevel være tale om en ophavsretskrænkelse. Alligevel er det min vurdering, at en dansk domstol sandsynligvis ville komme til det samme resultat, uanset hvilken konkret begrundelse, domstolen ville bruge. Man kunne henvise til den nyttige spredning af information, internettets funktion og fortsatte udvikling eller måske implicit samtykke hos ophavsmanden (når man lægger et værk online ved man, at det vil figurere ved søgninger i fx Google Images medmindre man teknisk forhindrer det).

Synes du, at Googles brug af ophavsretligt beskyttede værker bør være lovlig?

 

Med venlig hilsen

Simply Law

v. Kristian Holte

 

Advokat & partner
Edison Law Advokater

Tilmeldt 22. Oct 08
Indlæg ialt: 901
Skrevet kl. 16:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristian

Jeg må indrømme at sagen er helt hen i vejret. Hvis der skulle være hold i den sag kunne ALLE sagsøge google for brud på ophavsretten. Hver eneste af mine tekster jeg har skrevet på nettet er at finde i googles index, og lur mig om ikke også de har cachet meget af det.

Jeg er glad for at sagen ikke holdt, og jeg håber det er en rettesnor for eventuellt fremtidige retsager i samme kaliber.

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 17:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Spørgsmålet er jo om man rent juridisk kan tage sådanne hensyn til nyttig spredning af information og internettes funktion?

Det mener jeg ikke man kan.

Jeg synes det er helt glemt, at Google på linje med eksempelvis Facebook kunne have en tjeneste man skulle tilmelde sig, og således ikke "bare" have adgang og lov til at opsnappe alt hvad der ligger på nettet.  

Michael

Fra 9830 Tårs
Tilmeldt 6. Feb 08
Indlæg ialt: 197
Skrevet kl. 17:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg forstår ikke hvorfor man lægger noget offentligt tilgængeligt på internettet, hvis man ikke vil have, at nogen finder det?

Skrold antikvariat Antikvariske & brugte bøger, Militær- og krigshistorie samt historie generelt.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)