Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ophavsret på udviklet hjemmeside

Side 1 ud af 3 (23 indlæg)
Tilmeldt 23. Sep 09
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 11:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg er kommet i den uheldige situation, at jeg er blev spurgt af min nabo om jeg kunne udvikle en hjemmeside for hans firma. Det endte så også med at jeg fik udviklet en hjemmeside, som blev godkendt og taget i brug. Da jeg så aftalte en pris med min kære nabo, sagde han at han ville komme ind med pengene. Der gik en uge og ingenting skete, jeg spurgte igen og fik samme svar, det samme sker 5 dage efter. 2 dage efter, eller 2 uger efter første gang spurgte jeg igen, og får at vide at jeg kan glemme det. Jeg lukker derfor naturligvis hjemmesiden, og bringer domænet tilbage i den stand det var inden jeg påbegyndte min udvikling. Naboen ringer herefter 2 gange, hvor han den første gang fortæller at han får nogle andre til at lave en ny, hvortil jeg svarer at det er fint. Herefter ringer hans kæreste, og han begynder at fable op om at nu skal jeg bare få det til at virke ellers går han til advokat, jeg siger at han må komme med pengene og så kan den blive åbnet igen, men nej, den skal bare køre eller går han til advokat.

En uge efter får jeg så et brev fra deres advokat, som skriver, at jeg har lavet en hjemmeside til dem, at jeg blev sur over at de ville have en regning og derfor lukkede siden, at jeg vil lave en sort handel og sidst men ikke mindst at jeg skal betale den merudgift det koster at få lavet siden et andet sted. De giver mig her en frist på en uge.

Jeg får så selv fat i en advokat som i korte træk skriver, at det var fordi de ikke ville betale, at jeg ikke er pligtig til at skrive regning da jeg står som privatperson, at det er op til mig selv at indberette de såkaldte "sorte" penge til SKAT, og at de ikke kan forvente at få noget som helst.

8 dage efter jeg modtog brevet fra deres advokat, går jeg ind på naboens hjemmeside, hvor jeg til min store overraskelse finder ud af at der ligger en side som ligner den jeg udviklede på en prik. Jeg begynder derfor at kigge lidt nærmere på den offentligt tilgængelige kode, hvori jeg finder frem til at den er identisk med min, samt at der i bunden af koden er et unikt kontonr. som peger hen på min Google Analytics konto. Jeg kontakter min advokat om mandagen (2 dage efter), hvortil han faxer et brev til deres advokat om at de har brudt ophavsretsloven.

Hertil svarer deres advokat så at han ikke kan tage det seriøst, at vi ikke overholdt den frist på en uge, at de ikke bruger et eneste billede jeg har taget eller tilvejebragt, at jeg må være virkelig uerfaren og at vi bare kan sende en stævning.

Min advokat og jeg får så lavet en stævning og får sendt den afsted, med bilag som de breve mellem advokaterne, den logbog jeg har ført under udviklingen, de screenshots der er taget af udviklingsdatabasen, backupfiler og al mailkorrespondance.


Jeg har ikke hørt yderligere endnu, men har fået at vide at der sker noget medio næste måned. Ud over ovenstående bilag, har jeg også fra første dag jeg opdagede at de brugte min side ført en videodagbog, hvor jeg får konstateret dato og klokkeslet fra en uvildig part, går ind på deres side, ser koden, viser det sted hvor mit Google Analytics kontonr. står og logger på Google og viser det. Herudover opdagede jeg også at de har et billede af min motorcykel på domænet, som jeg brugte under udviklingen, det tager jeg også med i videodagbogen. Herudover har jeg også optaget når jeg sammenligner deres websted (koden herfra), med den backup jeg tog inden jeg lukkede deres side, samt med den udviklingsside jeg også har.

Jeg startede med at have siden hosted på min egen private server, hvor den efter deres godkendelse blev flyttet over til en anden. Jeg lagde derfor en spærring på for at sikre mig at kunne få pengene, men det er åbenbart lykkedes dem at forbigå denne.
Jeg står i sagen som privat person.
Til dagligt arbejder jeg som programmør, og har forsikret mig om at der ikke er nogen interessekonflikter heri.


Jeg er meget interesseret i at høre fra andre som evt. har haft samme eller et lignende problem?
Jeg vil også gerne høre fra andre som kunne have en idé til hvilke andre beviser jeg kan bruge?

På forhånd mange tak :)

Fra Korsør
Tilmeldt 3. May 07
Indlæg ialt: 566
Skrevet kl. 12:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er en svær situation! Det er da ikke en særlig god nabo du har. Du må da næsten se ham hver dag, hvis i er naboer?

Men jeg ville mene at du har dit på det tørrer og har gjort det rigtige ud fra det du skriver.

Kevin Simper // Cykelrytter på fuldtid; Nørd på halvtid!

Fra Ringsted
Tilmeldt 22. Aug 09
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 12:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Husk at du må omsætte for 50.000kr pr. år uden moms/registrering  som privat person. Så hvis kravet er under dette er det ikke sort arbejde, skulle jeg mene. Og da du ikke har skrevet en regning med  moms. Mangler du vel bare at sende ham en regning i første omgang?

Det er jo lidt uheldigt at i er naboer og ville egentligt hellere foreslå at optage en dialog med ham. Og i første omgang finde ud af hvad han er utilfreds med eller om han bare er gemen svindler. Du behøver ikke at fortælle her, hvem og så videre. Men giv nogle flere detaljer om beløbets størrelse og hvad der var aftalt.

Jape44

Fra Suldrup
Tilmeldt 14. Jan 08
Indlæg ialt: 172
Skrevet kl. 12:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 2 person

Hej
Syntes det lyder til at dit store problem er bevisbyrden i denne sag, da det ikke lyder til at du har nogen aftale på skrift, kan det være meget svært og meget dyrt at hive nogle penge ud af din nabo. Mit råd er derfor at du skal droppe sagen og acceptere at nogle gange kan man bare ikke vinde:( Det vil både spare dig for en masse penge og bekymringer;)

Jeg har selv oplevet en lignende sag hvor et stort firma rendte fra en skriftlig kontrakt, men det viste sig at være meget svært at vinde en sag mod dem da det ville trække i langdrag og koste mig langt mere end den erstatning jeg var berretiget til i følge min kontrakt med firmaet. Så rådet fra min advokat var at droppe sagen..:(

Mvh.
Levi Dahl
Internet Iværksætter!
www.24goal.com

Tilmeldt 23. Sep 09
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 13:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Svar til Jape44:

 

 

Ja, men det sjove er at naboen først begyndte at snakke om en regning efter han havde sagt at jeg kunne glemme at få pengene. Lidt sjovt at han ikke sagde det noget før, da jeg havde bedt om betaling 3 gange før.

Jeg har skam forsøgt at snakke med ham, men det er umuligt at føre en konstruktiv og afdæmpet samtale med ham mere.

 

Jeg havde brugt lidt over 50 timer på at udvikle siden, da det hele på nær editoren er skrevet fra bunden, (har tjekket licensen på editoren og der kommer jeg ikke i klemme). Første gang vi snakkede om prisen mente han at det skulle koste 2.000 kr. så bare for at have lidt håb om at få nogle penge ind sagde jeg at det skulle være det dobbelte, altså 4.000 kr. Hvortil han svarede "Det var fint, det skulle vi jo heller ikke blive uvenner over", ment som en spøg på det tidspunkt. Der går så den ene uge, hvorefter jeg spørger igen, og får at vide at han kommer over med pengene omlidt. Det samme sker så 5 dage efter.

Om søndagen, 2 uger efter første gang jeg bad om pengene, kommer hans kæreste ud, og han begynder og stå og råbe og fægte vildt med armene over at vi har sat et hegn op. Jeg spørger ham så om hvornår pengene kommer, da jeg godt kan se at det her lakker mod enden. Her siger han så godt arrig, at jeg kan glemme det. Han får her at vide at han kan kontakte komunen og klage over hegnet hvis han har lyst til det, enhver er jo berettiget til et hegnsyn.

 

Firmaet står dog kun i den enes navn, men hans kæreste har været med til det møde der blev holdt og endvidere til at træffe andre beslutninger omkring udviklingen.

 

I stævningen sagsøger vi dem nu for 40.000 kr. da vi mener at 50 timers arbejde + yderligere hjælp og tilretninger, skal honoreres efter hvad niveauet i virkeligheden skulle ligge på.

Tilmeldt 23. Sep 09
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 13:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har læst inde på eksperten.dk, at man har et problem hvis man udleverer koden.

 

Hvordan vil jeg i denne situation være stillet?

For de indrømmer allerede i første brev at jeg har lavet en hjemmeside og at der var indgået en aftale om betaling af 4.000 kr. Her begynder de så på det med regningen, og at det var derfor jeg lukkede siden. Men det er bare ikke sådan virkeligheden hænger sammen.

 

Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 13:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis beløbet er 4.000 kr, så ville jeg helt droppe sagen, det kan næppe betale sig at stævne nogen for det beløb. Din nabo må da også være relativt desperart når han sådan snyder sin nabo.

Hvis det er retfærdighed du er ude efter så kan du bare skrive linket på den side du har lavet, så alle ved der læser indlægget ved at man ikke kan regne med den virksomhed. Med så lille et land som Danmark er, kunne jeg sagtens forestille mig at det kommer til at koste ham over 4.000 på den lang bane.

Derimod skal det siges at hvis det var sort arbejde du var ude efter, ja så har jeg overhovedet ingen medlidenhed med dig. Når man prøver at snyde fælleskabet, så har fællesskabet sjældent noget imod hvis man bliver snydt af en anden.

 

 

Fra Ringsted
Tilmeldt 22. Aug 09
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 13:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja ok!  2-4.000kr til at starte med og du bruger lige 50 timer (sikkert af egen interesse og hjælpsomhed) som burde koste mindst 12.500kr med 250. i timen som et minimum for en nystartet/selvlært.

Men hvis du oprindeligt har aftalt de 4.000kr så tag dem.

Nu har du så gjort et krav på 40.000kr svarende til 800kr pr time som en  professionel, ville få. 

Så skal du godt nok kunne dokumenterer at du er professionel,  ellers smider dommeren bare begge 2 ud af hans retssal, med en bemærkning om "spild af hans tid" og du min ven taber stort.

Jeg forstår udmærket din frustration og holder egentlig med dig. Men jeg syntes du skal afbestille denne advokat og dukke nakken og tage imod de 4000kr.

Venskab-naboskab-familie er en rigtigt dårligt kombination i økonomiske sammenhæng og man kan ikke bare ringe til en advokat, med mindre det er rigtige store beløb.

Mit råd er at, tage sagen tilbage, og kun bede om det oprindelige beløb. Også selv om du syntes du har gjort noget ekstra.

At naboens kone "flejner" helt ud over noget helt treide må du tage som en oplevelse.

Nabo krig er noget af det værste, og du vil fortryde på et senere tidspunkt.

Slut fred på den mest diplomatiske måde da jeg syntes du har kørt dig selv op til noget du ikke kan gennemføre.

Du kan jo, videreudvikle det som du har lavet og sælge det. Det er der ingen der kan tage fra dig.

jape44

Tilmeldt 23. Sep 09
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 14:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Til jape44: Det eneste problem er bare at han ikke vil betale, så enten er der retsagen eller ingenting.
Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 15:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 2 person

Hej

Egentligt så burde begge advokaterne komme til afklapsing i Advokatnævnet, for så meget suppe kan der ikke koges på det ben.

I samme øjeblik du lagde hjemmesiden op på hans domæne blev sagen et simpelt pengekrav. Det er altså en tvist om betalingen som af din advokat alene burde handle om at løfte bevisbyrden for hvilken aftale der er indgået.

Du har på din side ingen ret til at "nedlægge" hjemmesiden medmindre det fremgår af en aftale. På den anden side har du ret til at få det aftalte beløb. Tilbage bliver så at finde ud af hvorfor modparten ikke vil betale.

Det er selvfølgelig surt nok, men jeg forstår at der ikke er noget skriftligt mellem jer og så står du altså rigtigt dårligt, og jeg forstår intet af hvordan din advokat er gået med til de 40.000 kr. hvis der i de første breve er nævnt 4.000 kr. - du kan ikke sådan bare ændre forklaring om hvad der oprindeligt er aftalt, fordi du så ikke kan sandsynliggøre hvad aftalen gik ud på.

Det er en ren taber sag for alle andre end advokaterne, - så nu synes jeg at du skal gøre op med dig selv om det skal være en principsag, og hvad du vil betale for at få naboen slæbt i retten, - for det kommer til at koste dig penge det kan du være sikker på.

/Michael  

Side 1 ud af 3 (23 indlæg)