Kan man klare sig med blot en 9. Klasses eksamen?

Hej Thomas

Tak for dit indlæg, hvor du ikke revser mig for skønhedsfejlende i mit. Emnet har været oppe på Amino før. En person spørger om han skal droppe sin uddannelse til fordel for det forjættede iværksætterliv.

I er nogle stykker der har klaret jer godt uden en formel uddannelse og I fylder meget på Amino. Folk der har gjort som jer, men fejlet, er ikke på Amino, så der mangler en ballance, for vi hører ikke fra personer med 9. klasse og gæld der nu arbejder i et ufaglært job. Mit erinde er ikke at give jer mundkurv på, men jeg synes det er lidt letsindigt ukritisk at råde, hvad der muligvis er en skoletræt folkeskole elev til at springe ud i en uklar vision om at blive iværksætter. 

Statistisk set kan det ikke betale sig at blive iværksætter på grund af økonomi. Ingen steder i verden har man så gode betingelser til uddannelse som Danmark. Som land er det klart vi skal leve af vores hoveder i fremtiden og der spiller uddannelse en vigtig faktor. Vil man arbejde i udlandet er en relevant uddannelse en adgangsbillet. Ufaglærte mænd er de første som fyres når krisen kradser, så selvom man er villig til at tage ethvert job er det ikke altid nok. Uddannelse giver desuden dannelse. Min pointe er, at der skal gode grunde til at fravælge den unikke mulighed man gratis har i Danmark.

Vi er enige om at personligt råstof tæller mere for iværksættere, men der er ingen garanti for at spørgeren har den - og hvor ender han så? 

Min kommentar om 'anerkendelse fra Amino' kunne være skrevet lidt tydeigere, jeg mente det ironisk. Altså, at det sikkert er rart at en masse aminoer støtter spørgeren i hans oprindelige spørgsmål som er ladet. "Drop skolen nu, rejs rundt i verden, hav penge på lommen, blive iværksætter" vs. "Lav noget du ikke gider i de næste 8 år".

Jeg ser ikke ned på folk der vælger det biodynamiske landbrug eller folk der iværksætter inden for ufaglærte områder - jeg håber den enkelte laver noget de er glade for. Jeg er vel egentlig meget enig i mange af de ting "I" andre skriver, men det er for mig at se en ret alvorlig beslutning. Så hvis man spørger mig om man skal stoppe efter folkeskolen og rejse rundt i verden (for forældrenes penge, antager jeg) eller om man skal tage en ungdomsuddannelse, så foreslår jeg det sidste.

// Jesper

Jesper, prøv lige at springe tilbage og læs trådstarters spørgsmål ... Han spørger ikke om han skal springe ud af 9. klasse og begynde som selvstændig. Han spørger, på baggrund af en diskussion på sin arbejdsplads, om det er MULIGT at klare sig med blot en 9. klasse. Nogle af hans kollegaer siger, at det kan man ikke. Og her er vi så nogle der bryder ind og siger: Jo, det kan man godt.

Hvis du læser mit forrige indlæg i denne tråd vil du se, at jeg netop understreger, at det er et mindretal, der egner sig til at uddanne sig selv - men for dem der gør, er uddannelse ganske enkelt spild af tid. Jeg ved godt, at det provokerer nogle - særligt nogle af de akademikere, der har spildt 10 år på universitetet og i dag sidder i en ussel 2-værelses lejlighed uden job.

> Ufaglærte mænd er de første som fyres når krisen kradser

Jeg synes her, at du tager det traditionelle danske udgangspunkt: At vi uddanner os til et liv som lønmodtagere og at jobs er noget man "får". Sådan har jeg personligt aldrig haft det. Arbejde er ikke noget jeg "får" - det er noget jeg "tager". Der er en væsentlig forskel. Og det er måske netop denne forskel der gør, at jeg sagtens har kunne klare mig uden videre uddannelse.

Uddannelsessystemet er i høj grad bygget op omkring en "tryghedskultur", der handler om sikkerhed og at have noget at falde tilbage på. Livet som iværksætter handler rigtig meget om det modsatte - at turde tage chancer ingen andre tør tage, på det rigtige tidspunkt. At turde satse. Hvis man hele tiden ultimativt søger tryghed, så er iværksætterlivet nok ikke det rigtige for en.

Det absolut vigtigste i denne diskussion, udover alle de andre fine argumenter for og imod, må da være at man har lysten og drivet til det man laver? Uanset om man vælger at starte op som selvstændig eller give sig i kast med en uddannelse, så tror jeg ikke på at man får succes med nogen af delene (eller får noget positivt ud af det, period), med mindre man brænder for det eller i det mindste kan se et formål med det der gør det overskueligt.

Jeg er sikker på at en uddannelse kan være god at have i baghånden, men der skal altså også et minimum af engagement og lyst til, hvis det ikke skal være spild af tid. Efter jeg afsluttede tiende klasse, er jeg startet på en gymnasiel uddannelse tre gange - og droppet ud lige så mange gange. Jeg har altid fået gode karakterer, men at sidde på skolebænken har bare aldrig været mig. Og netop fordi jeg har manglet engagement omkring hele systemet, så har jeg aldrig fået noget særlig værdifuldt ud af en uddannelse. Jeg har til gengæld fået en masse værdifuldt ud af livet udenfor skolen.

Der bliver nævnt at man ikke skal opfordre nogen til at blive selvstændig, hvis ønsket blot bunder i at vedkommende er skoletræt. Det er jeg sådan set enig i (selvom det nu slet ikke er det diskussionen tager udgangspunkt i), men jeg synes til gengæld også at det sidste man skal opfordre vedkommende til, er at tage en uddannelse alligevel. Hvad skulle han få ud af at være der, hvis alt i ham alligevel bare skriger på noget andet? Det er altså ikke den bedste forudsætning for indlæring og i så fald vil de år, efter min bedste overbevisning, være spild af tid.

Man behøver jo heller ikke nødvendigvis at springe ud som selvstændig med det samme, men kan tage et par år på arbejdsmarkedet og leve livet lidt. Og hvis man senere hen finder ud af at alt andet fejler, eller måske ligefrem får lyst til at uddanne sig, så er der jo intet der hindrer en i det. Uddannelse behøver jo ikke at ske i det øjeblik du slipper ud af folkeskolen. Min egen mor valgte at tage en ny uddannelse i en helt anden retning, efter at hun var fyldt 50. I dag har hun et nyt job hun er glad for indenfor det felt. 

Vi holder aldrig op med at lære, det er en proces der varer hele livet. Men hvordan og hvornår vi gør det, synes jeg bør være dikteret af lyst først og fremmest. Man skal selvfølgelig være realistisk og huske på, at uanset hvilken vej man vælger, så vil der altid være sjove dage og knap så sjove dage. Men hvis man bliver fuldstændig spedalsk ved tanken om at sidde på skolebænken, så er den gængse vej til uddannelse måske ikke den man skal gå, selvom det virker glimrende for størsteparten.

~ Amaris

Winther & Winther:

Ved da godt at man ikke lærer om eksport hvis man er skiindstruktør, men det gør man da hvis man arbejder i et firma som har noget med det gøre..

Tror du har misforstået mig lidt. Ja jeg mener at hvis har prøvet mange jobs, så ved man en masse. Men selvfølgelig skal man vælge de jobs hvor man kan få lært noget, for jo at være skiindstruktør så lærer man ikke noget, hvorimod et job som sekretær for en revisor/advokat så sker der noget.

Okay det kan godt være jeg misforstod dig lidt, men vil stadig mene at selv en sekretær for en revisor/advokat, ik får en særlig stor eller brugbar viden... Du ved godt hva en sekretær laver ik? Tager tlf, booker møder, læser post, sender post osv... Måske ik lige der man score de vildeste guldkorn til en tilværelse som iværksætter...

Hej Reed,

Du har allerede fået råd om at følge din indre trang til at blive iværksætter.... så det vil jeg spare dig for.

Mht. uddannelse så bør du udnytte at DK er et helt unikt land ift. muligheder for uddannelse.

Jeg er selv uddannet HD-A, men det er sådan set ikke min pointe.... min pointe er at du sagtens (i DK) kan kombinere din lyst til at blive iværksætter med en form for uddannelse der passer til den retning din virksomhed går i. Min HD blev taget som et deltidsstudie og netop det at jeg kombinerede arbejde med uddannelse var den absolutte bedste måde at jeg kunne udvikle mig.

Claus

http://forretningsplanen.blogspot.com

Winther & Winther:

Nej det er rigtigt. Men man får trods alt lidt indsigt i branchen....

Ja men det er godt nok os lidt...

Mikkel,

Angående trådstarters spørgsmål, så er det rimelig tydeligt udfra de øvrige indlæg der er skrevet i tråden. Tage til USA, gøre rent, måske skrive en bog, bare ikke skole. Reed, mit råd er, at du skal have et klarere billede af dine ønsker før du dropper skole, men det kan fint være du trænger til at lave noget andet. Tag fat i en studievejleder og hør om mulighederne. Der er også tekniske skoler, som du kunne overveje og lave lidt iværksætteri i fritiden.

Men til Mikkel: Dit forrige indlæg er godt, men jeg er ikke enig i dine sammenligninger med fodboldspillere og balletdansere. Det professionelle system er opsat således at man sikrer at eleverne modtager uddannelse mens de går på talentskoler. Hvis det viser sig at de unge mennesker mister interessen eller mangler talentet, er setup'et således de kan vende tilbage til uddannelse. 

Dermed ikke sagt jeg er uenig i hvordan uddannelsessystemet kan forbedres og andre af dine pointer. Jeg gider dog ikke spille med på din motivforskning om hvorfor nogle akademikere skulle opfatte dig som provokerende, jeg tror de er ligeglade.

Danmark tilbyder ikke alene de bedste uddannelser i hele verden, men også på de bedste vilkår. Mange helt almindelige mennesker har mulighed for at læse på universitetet og f.eks. bytte sig til et semester på verdens mest anerkendte uddannelsesinstitutioner - nogle af dem man ser på TV. Danskere får penge for at studere, resten af verden skal forsørge sig selv og betale for uddannelsen.

En hel række spændende jobs (ja, det kunne også være som selvstændig/freelance) kræver en uddannelse, nogle af dem nævner Rosenstrand, men det kunne også være hvis man vil iværksætte (og opfinde) inden for f.eks. nanoteknologi og andre nye ting.

Det er ikke uddannelsessystemet, men arbejdsmarkedet der er opbygget som en "tryghedskultur". Når "man" tager et job er "man" sikret 37 timers arbejdsuge, løn og til tiden, pension, ferie, løn under sygdom, barsel, sikkerhed ved fratrædelse, sygeforsikring. Som selvstændig er der ingen garanti for noget som helst fra tryghedslisten. Økonomisk er der, så vidt jeg husker, ingen fordel i at blive selvstændig og statistikkerne tager næppe højde for timelønnen. Man skal ikke blive selvstændig for at blive rig, ligesom man ikke skal forsøge sig med fodbold og musik.

Hvis man ikke kan lade være, så skal man naturligvis lave musik, iværksætte eller rejse jorden rundt. 

// Jesper