Jeg er blevet i tvivl

I forrige uge, kontaktede jeg det nyoprettede AsylBureau, fordi jeg gerne ville give penge til deres sag, der kort sagt går ud på at holde nogle af de afviste asylansøgere i landet, under regeringens beløbsordning, der betyder at alle med en indkomst på over 31.500 kr., pr. mdr., kan få midlertidig opholdstilladelse, sammen med deres partnere og hjemmeboende børn. 

Eftersom det er sat op som et vikarbureau, hvor man kan hyre arbejdskraft, gik jeg naturligvis ud fra, at min virksomhed ville blive faktureret af AsylBureau, og at pengene ville blive overført på den måde. 

Men nu er jeg blevet i tvivl - for jeg havde aldrig forestillet mig rent faktisk at købe arbejdskraft til min virksomhed, via vikarbureauet. Jeg har ikke rigtigt noget arbejde, de kan tage sig til. 

Må jeg så gerne betale via virksomheden? Eller skal jeg gøre det privat, da det jo når man koger det ind til benet, er pengedonation og ikke et køb min virksomhed som sådan har gavn af?

Hvad hvis jeg køber arbejdskraft og donerer den videre, til en anden virksomhed eller organisation, der kan bruge den og dermed slår 2 karmafluer med et smæk? Må jeg det?

Jeg har tidligere - via virksomheden - givet penge til gode formål, eksempelvis Børnenes Fond, men de er jo også en velgørende organisation, hvilket Vikarbureauet jo teknisk set ikke er, da de har været nødt til at oprette det som en virksomhed, for at kunne hyre irakerne. 

Hvad er reglerne? 

Nogen der kan hjælpe?

steinway:

Der er vel ikke noget i vejen for at købe hjælp til at sende gode tanker og fede vibrationer din vej?

Jacob,

En sød og positiv tanke fra Lone - men at betale arbejdskraft for andre  - kan sidestilles med at give en gave.... og dermed have nogle konsekvenser for Lone's regnskab/skat....

Henrik

Så hun må gerne købe dem til at sende gode tanker hendes vej, men ikke sende gode tanker til andre?... jeg ved godt det muligvis kunne lyde lidt langt ude, men er det korrekt forstået?

De sidder da og griner deres røv i laser inde på Christiansborg når folk kæmper for at gøre undtagelser i stedet for at flytte noget politisk.

Jeg ved godt det er lidt offtopic, men er jeg ene og alene om denne tanke?

Og er jeg alene om at synes det er underligt at danskerne er ligeglade med hvor mange børn der sulter ihjel hver dag i Afrika, men så snart vi får nogle asylansøgere ind tæt på os går folk amok og tror de skal gøre en forskel.

Er denne kæmpe sag om et par asylansøgere ikke ligeså barnligt som når en lille pige/knægt finder et sygt dyr på vejen og tager det med hjem for at opfostre det :)?

Jeg var med til "Danmarks største demonstration hidtil imod Danmarks umenneskelige udlændingepolitik" som en af talerne kaldte den, og der stod jeg med disse tanker. Normalt er vi ligeglade med andre end os selv og folk i udlandet der er i problemer kan få lov at sejle i deres egen sø, men ind imellem får vi bare en ustyrlig trang til at gøre "lidt godt".

Henrik har været på banen med et godt svar, så jeg håber du har fået det du skulle, - nu kunne jeg godt tænke mig at få lidt feedback på de tanker jeg render rundt og tumler med - jeg krydser fingre for at det går godt.

Lone,

Må indrømme at min eneste viden om asylbureau begrænser sig til et hurtigt kik på deres hjemmeside. Men kan da godt se ideen I at at de kan holde nogle Ayslansøgere i landet ved at give dem arbejde med en garanteret årligt indtægt på 375.000 kr.

Du har ret i, at Asylbureauet ikke falder ind under kategorien for den gruppe af velgørende foreninger som du normalt kan støtte med gaver og samtidig opnå fradrag til.

Hvis du som yderste modpol betaler nogle timer for en asylansøger og eksempelvis lader han arbejde for Jacob, vil du ikke få fradrag for dette da det ikke er relateret til din virksomhed.

Det bedste og mest enkle ville være, hvis du kunne beskæftige vedkommende. Det kan være alt fra slikke frimærke, rengøring eller hvad talenter den pågældende nu har. Der er intet der forbyder dig at betale kassen for at få tjekket dit Spamfilter eller få gjort rent på dit kontor...

En mulighed for fradrag kunne være at "donere" arbejdskraften til en forening som var omfattet af fradragsmuligheden. Det vil i praksis sige at du skal lave en aftale med en forening om at du betaler x antal timer for en vikar hos Asylbureuaet.....

Henrik

Hej Jørgen. 

Jeg havde egentlig ikke synderligt lyst til at diskutere irakerne - blot få afklaret, hvad jeg kan gøre uden at snyde i hverken moms eller skat, men vi kan da godt lige smide et par minutter den vej også. 

Først og fremmest bliver der jo arbejdet politisk for at ændre situationen - nu er der blot opstået et hul, hvor det har vist sig at man kan købe de her mennesker ind i en begrænset periode og dermed give dem et lille Helle. 

Ja, folk sulter ihjel hver dag rundt om i verden og der sker mange andre forfærdelige ting, hvert sekund. Som sagt forsøger jeg at hjælpe både privat og i min virksomhed, ved at give penge til udvalgte formål, som jeg mener vil kunne hjælpe en lille smule. En dråbe i havet, men dog noget. 

Grunden til at "folk går amok", i forbindelse med irakerne, er at det sker på vores dørtrin, og sådan er mennesker nu engang indrettet. Vi kærer os om dét, der sker tættest på os. Hvis et barn falder ned af en rutsjebane og brækker benet, lige foran dine øjne, siger du jo heller ikke "ÅRh, pyt! Ved I ikke, hvor mange børn der dør af fejlernærning, hver dag" og vender ryggen til og går.  

 Du stiller nogle fine spørgsmål, og det er godt at forholde sig kritisk til tingene, men det gør mig alligevel ked af det, at du vælger at kalde det "barnligt", og sidestiller de tiltag der har været til irakernes fordel, med et barn der forsøger at opfostre et sygt dyr.  Din løsning - som tilsyneladende i din optik, er  den voksne og modne løsning - er at lade dyret ligge og dø? Og at vi dermed bør forholde os stille og passive og lade naturen gå sin gang, godt hjulpet på vej af vores egen regering? 

Eller hvad?

Hele humlen i denne her sag er jo, hvorvidt man mener at disse mennesker er mennesker i nød, eller ej.  Regeringen og Flygtningenævnet mener at de ikke er, og FN's Flygtningehøjkommisariat (der modsat Regeringen og Flygtningenævnet har undersøgt områderne i Irak), Amnesty International, Institut for Menneskerrettigheder,  Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet og en masse andre organisationer mener at de er, og at asylsagerne bliver gransket på et unfair og decideret forkert grundlag. (Danmark og Sverige følger eksempelvis de samme retningslinier, når der skal etableres om folk har ret til asyl eller ej. I Sverige kommer 8 ud af 10 irakiske asylansøgere ind under reglerne og i Danmark kun 1 ud af 10). 

Jeg tror på, at minimum en del af disse mennesker er i fare, hvis de bliver sendt tilbage - og udover den konkrete fare, kan jeg ikke forstå, at vi eksempelvis skiller unge familier ad, og sender en mor til 2 små børn til Irak, uden sin mand eller børn. Eller demente ældre.

Så hvis jeg kan holde den unge mor i landet en måned ekstra. En måned ekstra hun har med sine børn. 30 dage, hvor hun ikke behøver frygte for sit liv - så har jeg ikke noget problem med det. Så må du hjertens gerne kalde mig barnlig - og Christiansborg må gerne grine. 

Til gengæld kalder jeg jer afstumpede, og så kan vi jo være enige om at være uenige.  

Hvis bare en får et bedre liv, får et pusterum osv. så er der kommet noget godt ud af eksempelvis asylbureauet. Hvis alle faldt  grøften "det nytter ikke noget" så sker der virkelig ikke noget.

Der er mange eksempler på folk, der med små midler har gjort meget for mange og givet andre et håb at bygge videre på.