Sponser et (iværksætter-) barn ...

Hvilken erfaring har et ungt menneske på 15 år i at drive virksomhed, regnskab, lovgivning osv... en god ide gør det ikke alene...jeg synes desværre, at der er meget "varm luft" omkring netop iværksætteri..

Personligt ville jeg aldrig vælge en virksomhed hvor ejeren var 15 år......dertil vil jeg naturligvis ikke sige, at mange unge mennesker ikke er nær så gode som de ældre, men jeg synes ikke det gør noget at vente til man er 18 år.

Iøvrigt hvis man brænder for noget som 15 årig gør man det sikkert også som 18 årig...

Og ja, jeg er en gammel heks på 39 år som startede min første virksomhed som 19 årig ;-) og havde ikke et pip forstand på det *SS* men mit mod forsvandt ikke..

Men som sagt er jeg heller ikke helt imod tanken og vidste godt jeg ville få alle de unge mennesker på nakken herinde *G*

Hej Henriette,

Jeg forstår selvfølig godt din skeptisk og jeg synes også at det er fedt at vi kan få en debat herinde om det, er vel også det amino handler om :)

Men altså nu nævner du selv sådan noget med lovgivning, regnskab og ligende. Men synes lige præcis at det skal være sådan noget at en mentor ordning skal handle om at hjælpe unge med at få et større kendskab til. Altså det med at man kan havde en person at knytte sig lidt op af og spørge til råds tror jeg kun kan gavne rigtig meget.

Også angående det at vente, så kan jeg selvfølig også godt se at lysten stadig er der når man er 18 men at vente 3 år er altså rigtig lang tid hvis det er noget man brænder rigtig meget for..

Men synes at det er fedt at vi får nogle forskellige holdninger på banen, livet ville jo være kedeligt hvis vi alle vare 100% enige..

> ......men! jeg må ærlig indrømme, jeg synes det er´fint at unge først kan få CVR når de er 18 og myndig og samtidig skal stå til ansvar.

For det første synes jeg ikke man så enkelt kan sige at alle under 18 ikke er gamle nok til at tage ansvar - og dem over er. Det er slet ikke min oplevelse. Og det diskutteres da også del politisk, om bl.a. valgretsalderen skal nedsættes.

For det andet STÅR 16-årrige faktisk til ansvar i forhold til en hel masse ting: Deres skolegang, deres fritidsjobs, deres egne handlinger osv. De kan komme i spjældet, hvis de bryder landets love.

Men det vigtigste er dog, at jeg VED, at der sidder en del folk under 18 rundt omkring, som i den grad er klar til at iværksætte. De er modne og dygtige nok til det. Det er nok ikke ti-tusinder - de fleste under 18 er nok slet ikke klar (eller har lyst) til iværksætteri. De skal bare blive i uddannelsessystemet. Men der er en del. Og de skal så i dag kæmpe unødigt hårdt med nogle praktiske forhindringer. Det er dumt - ikke bare for dem, men for hele samfundet, der jo i den grad skriger på dygtige iværksættere. Begynder du (og er klar) som 15-16-årrig, kan du måske være på toppen allerede som 18-20 årrig og have skabt arbejdspladser og eksport. Det er da hamrende dumt hvis vi som samfund takker nej til det.... :)

Regnskaber og jura er altså ikke noget problem. Det handler blot om, at sørge for at afsætte de nødvendige midler til at få den rette rådgivning. Jeg kender ingen successfulde iværksættere (inklusiv mig selv, uanset om man så vil kalde mig succesfuld eller ej), som har ret meget forstand på regnskab og jura. Jeg har mødt en del 15-16-årrige, der havde mere styr på det end mig - og jeg er over 40 nu

> Iøvrigt hvis man brænder for noget som 15 årig gør man det sikkert også som 18 årig...

Jeg kan personligt ikke helt følge den der "tålmodighed er en dyd ..." tanke. Det der kendetegner både mig selv og de fleste andre iværksættere jeg kender er "krudti røven" og at vi NETOP ikke lader stå til, stiller os om bag i køen, og pænt venter på vores tur. Vi handler. Vi iværksætter. Nu og her! Og den ild bør man ikke slukke hos folk, når den er der - uanset alder (og køn, seksualitet, etnisk oprindelse og alt muligt andet iøvrigt). Tværtimod skal den dyrkes, der hvor den nu engang gror.

Hej Mikkel og alle jer andre "gamle rotter"

Som ung iværksætter er det rigtig motiverende at se at der er så mange som tror på de unge. Jeg kan sagtens til dels se mig selv i Mikkels tankegang og der er ikke noget mere dræbende end når et tal skal give så enorme kvaler som det gør. Det er i den grad noget som kan slukke gnisten hos mange unge iværksættere, og hvis man f.eks. ringer til staten for at høre om dispentation griner de nærmest af dig. Hvis man brænder for noget som 15årig og ikke kan komme i gang med det, er der i mine øjne stor chance for at man ikke bræder for det som 18årig. Simpelthen fordi man blev "kvalt" da man var 16. Man fandt det urealistisk (og måske VAR DET urealistisk) og så lagde man det på hylden. Måske havde man en genial forretningsidé, man i mens man ventede på at blive gammel nok, var der en der lavede det i mellemtiden. Der kan være mange grunde, jeg synes bare ikke at det argument holder en meter.

Med hensyn til modenhed, ansvar osv. så er jeg helt enig i at der er mange under 18 som slet ikke (mentalt) er gamle nok. Men der er satme også mange over 18 som heller ikke mentalt er gamle nok. Jeg tror slet ikke det handler om fysisk alder, men om interesse og engagement. Jeg tror netop man kan forvente en stor arbejdsmoral og entusiasme fra unge, da de til dels skal bevise sig selv, og til dels har de kun sig selv at tænke på. De har ikke hus, bil, kone og børn som skal forsørges og tages hensyn til, og ligegyldigt hvad man mener, så er det altså en stor fordel.

Jeg ved ikke om dette indlæg bidrager med noget nyt i debatten, men jeg synes det er en skide god idé og jeg vil gerne hjælpe til, hvis min ekspertise kan bruges.

Først og fremmest en rigtig god ide

Men hvor er forældrene? Hvorfor lægger de ikke navn til?

Uden at skulle skyde nogen i skoene, at de vil rende med de unges virksomheder/idéer, så vil det være mest sikkert for de unge selv, hvis det er deres egne forældre, der lægger navn til virksomheden.

Det må formodes, at den kanal er afprøvet med et negativt resultat. Men hvorfor? Er det fordi forældrene er uvidende? eller kender de måske deres børns evner og begrænsninger bedre end vi kan læse os til i diverse indlæg her på Amino?

Det er ikke til at sige.

Men måske mangler der en pjece: Forældre til et iværksætter barn

Mikkel – din idé er brandgod. Men jeg føler, det er nødvendigt først at få forældrene med på banen.

Det er jo heller ikke nemt at være en iværksætter på 40 år, hvis kæresten/ægtefællen ikke er med på idéen.

Puha da, vidste jeg ville få høvl, men ligefrem med bandeord......

Nå fred være med det, og som sagt er jeg heller ikke helt afvisende, og spændende tråd.......men husk nu, at der også gerne må være plads tl lidt kritiske ord, for vi kan alle klappe hinanden på ryggen og sige godt projekt... :-)

Iøvrigt er jeg jo selv mor, og jeg ville turde at støtte min søn og har faktisk opfordret ham i at starte for sig selv, og han er 15 år....så som sagt er jeg ikke helt afvisende. Men dermed er baglandet også i orden og det er altså også vigtigt som Espresso også nævner.

> Puha da, vidste jeg ville få høvl, men ligefrem med bandeord......

Du er vist meget ældre end du giver dig ud for
Hverken bandeord, uforståelig musik eller hængerøvsbukser skræmmer mig ...

Derimod skræmmer det mig, at se unge energiske mennesker med stærke iværksættergener ende som super liberalister (=supper egoister uden respekt og kærlighed til det land og samfund de er vokset op i) fordi de hele tiden er stødt ind i usaglig modstand mod det DE gerne vil (iværksætteri) og den (måske lidt "skræve" eller utraditionelle) måde DE gerne vil komme videre i deres liv på. Det skræmmer mig, at nogle voksne i samfundet helst ser, at alle børn udvikler og uddanner sig efter samme firkantet formel som dem selv. Og det skræmmer mig, når skolelærere griner af eleverne, når de vil noget lidt ud over det sædvanlige med deres liv.

Måske er jeg bare naiv, men jeg tror, at hvis vi bakker bare en smule mere op om de talentfulde teenagere, der gerne vil iværksætte, så vil de også vokse op med en lidt større loyalitet overfor os ældre og hele samfundet. Og det synes jeg er bedre end den der super-liberalisme. 

Naturligvis er forældrene en vigtig del af de fleste unges liv - ja, nogle af os holder faktisk stadig meget af vores forældre, og værdsætter dem, selv om vi er noget ældre. Men jeg tror også at mange forældre til ivrige og iværksættermodne teenagere kan være lidt skræmte og usikre over for det hele. For vi lever jo ikke i en iværksætterkultur. Iværksætteri er stadig skræmmende, fremmed og opleves som "farligt" af mange.

Så når jeg snakker om en sponsor- eller mentorordning, så var det bestemt ikke tanken at det skulle være for at tromle hen over forældrene. Absolut ikke! Men jeg tror måske også at nogle af disse forældre kan have gavn af, at der er en udefra - en erfaren iværksætter, der kan berolige dem med, at der skam ikke er noget galt med deres barns lyst til iværksætteri og at det bestemt ikke behøver at være så forbandet farligt - netop hvis de får lidt gode råd undervejs (f.eks. vigtigheden af IKKE at spare på en gode revisor og jurist!).

For en af mine pointer er jo netop, at når man er 15-18 år, så HAR man mere end nogensinde råd til at begå fejltagelser. Man har ingen økonomiske forpligtelser og et langt liv til at rette op på de fejltagelser man måtte begå.

Jeg kender en ung gut i USA der hedder Harrison Gevirtz, der siden han var 12-13 år har knoklet med bl.a. affiliate marketing. Og det er han god til. Allerede som 15 årrig tjente han på den pæne side af $50k om året og blev inviteret som indlægsholder på nogle af de store Amerikanske marketingkonferencer (det var ved en af disse, hvor vi begge talte, at jeg første gang mødte ham).

Da krisen kom i efteråret mistede han det hele. Han var 16-17 år på det tidspunkt. Sur røv - men ingen katastrofe. Hans søde mor tager sig af ham, som hun altid har gjort, og Harrison giver naturligvis ikke op. Hans fejl, og dermed tab, gør ikke at han må flytte fra hus og hjem, for hus og hjem har netop ikke været hans ansvar.

Hvis ikke man har råd til fejltagelser som 15-årrig - hvornår har man så? :)