Jeg har været i gang med at søgemaskine optimere min webshop. Er ikke helt færdig, men har været godt i gang med søgemaskine venlige urls, titler, descriptions osv. Indtil videre synes jeg ikke det har hjulpet - jeg synes ikke google har opdateret sin index af mig overhovedet endnu? Jeg er stadig listet, hvis du søger, med de gamle urls, osv.
Så kære venner - ved i hvor tit google kigger forbi?
Det er meget afhængig af mange ting. Hvis du ligger højt på Google og opdaterer din side ofte, så kigger Google ofte forbi. Og omvendt. Så man kan desværre ikke give et helt klart svar.
Der er mange aspekter af SEO, som du kan prøve at føre ud i livet for at rykke lidt mere på søgemaskinerne. Prøv eksempelvis at skabe nogle links til din side - brug fx din signatur her på Amino (du skriver linket, men linker ikke). Opret også siden på diverse linkkataloger: http://www.amino.dk/wikis/erhverv/tekstlink.aspx. Og sørg for at optimere din tekst på siden til de ord, som du gerne vil kendes på. Så er du da godt i gang.
Der er sikkert mange SEO-eksperter her på Amino, som kan komme med flere gode råd.
At skaffe ekstra links er altid godt, og kan hjælpe med hurtigere indeksering. Men inden du kaster dig ud i linkbygning har jeg kreeret en artikel jeg synes du bør læse først: Tæl til ti før du linkbygger. Herudover bør du væbne dig med en god portion tålmodighed, Søgemaskineoptimering er nogle gange som at se maling tørre. Du kan tilmelde dit site til Google Webmasterværktøjer, hvilket kan give dig informationer om hvornår Google sidst var forbi dit site.
Din branche (lingerie, undertøj) er ret konkurrencepræget. Jeg vil råde dig til at vælge nogle meget relevante søgeord med lav konkurrence, eksempelvis: "corsage undertøj", "corsage kjole" eller "corsage lingerie" og se om du kan skaffe #1 placeringer på disse termer. Når du mestrer denne type meget specifikke søgeord kan du så kaste dig over mere udfordrende søgeord.
Update: Du har en side om "Trista smuk råhvid corsage sæt". <title> tagget på denne side er "Tøj & sko - Lingerie - Corsage - Unique Lady". Det burde nærmere være "Trista Corsage Sæt - råhvid". Er der nogen der søger på "trista corsage" er det super vigtigt at denne side dukker op som en af de første.