Er det fordi jeg har en for uspecificeret målgruppe eller ?
Hej Don
Inden du sætter annoncerne i gang, er det vigtigt, at du laver et grundigt forarbejde, især når du er ny inden for emnet.
Som René siger, så er det vigtigt, at du gør op med dig selv, præcis hvad du vil have brugerne til at foretage sig. Om det f.eks. er at klikke sig videre til en bestemt side, signe up til et nyhedsbrev (salgsmails) eller om de skal udfylde en formular eller andet. På den måde kan du måle, hvor mange konverteringer dine annoncer giver, og så er det meget lettere at se, om det i virkeligheden kan betale sig.
Som en tilknytning til ovenstående så vær opmærksom på præcis hvilken side du linker til. I dit tilfælde ville jeg f.eks. ikke linke til din forside (uden at have set den), jeg ville i stedet lavet en dedikeret side, som uddyber/forklarer/opfordrer til handling til det budskab, som du spreder via dine annoncer.
Mht. målgrupper så er det klart en god idé at lave grundigt forarbejde, og husk især på at du som udgangspunkt ikke bør nøjes med én målgruppe. Test hellere f.eks. 5-10 af og se hvem der reagerer på dine annoncer, og brug derefter dine data på at segmentere dine efterfølgende annoncer til de brugere, som du rent faktisk tjener penge på (eller som konverterer). Endnu en grund til at specificere dine mål/konverteringer.
Som en ekstra tommelfingerregel kan jeg nævne, at du som udgangspunkt ikke får et klart svar på, hvad der er den rigtige målgruppe, hvad der er den rigtige klikpris og lignende. Du finder den/de bedste ved at teste dig frem - og i den forbindelse bør du have fuld styr på opsætningen af din Analytics, før du går i gang.
Overvej evt. Facebook's Lead Ads som jeg tror kunne være en god mulighed for dig. Det tillader brugerne at skrive informationer ind direkte fra Facebook, så de ikke nødvendigvis skal ind på din hjemmeside først - men igen bør du teste, om dette eller kliks til dit website fungerer bedst for dig.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller ønsker uddybning så sig endelig til, og du er naturligvis også velkommen til at sende en PB.