Hej Amino |
Hvor mange penge du skal bruge til varelager er svært at svare på. Det kommer an på hvor bredt et sortiment du vil have, og hvad du minimum skal købe for at dine leverandører. Så det første du bør gøre er at kontakte de brands du ønsker at forhandle, og se hvad du kan få af aftaler. Så har du svaret.
Udover en aftale med Nets eller anden indløser skal du bruge en betaligsgateway som ePay eller QuickPay. Det er dem som sørger for den formular kunden kan taste kortoplysninger ind i, og så sørger de for at sende det til indløseren.
Forsikring af varelager. Hvis du har lager derhjemme er det ikke dækket af din indboforsikring. Du skal have en erhvervs løsøreforsikring. Forsikringsselskabet vil stille krav til låse og alarm etc.
Produktfotos skal du også have styr på. Det er ikke alle leverandører som leverer det til dig.
Som du skriver er det et marked med hård konkurrence, så før du starter så skab et overblik over dine kommende konkurrenter. Træk evt. deres regnskaber fra cvr.dk (hvis det er et selskab) Så kan du få indblik i økonomien i sådan en biks.
SEO, linkbuilding og online markedsføring skal du være verdensmester i, eller have råd til at betale dig fra det. Du kan have den fedeste webshop, men hvis du ikke ranker på Google er der ingen der finder dig.
Du skal også finde ud af hvilken virksomhedsform du vil have (enkeltmandsvirksomhed, APS, IVS etc) og registrere dig på virk.dk. http://johnhannover.blogspot.dk/2015/03/start-virksomhed.html
Du skal nok også have en snak med banken om en erhvervskonto.
Held og lykke med det