Hej iværksættere! Jeg har besluttet mig for, at 2016 skal være året, hvor jeg for alvor hiver penge ind som selvstændig. Mine affiliatesider giver for tiden en udmærket indtjening, men jeg stræber efter mere, og derfor springer jeg nu ud som tekstforfatter. Desværre står jeg uden nogle tidligere referencer inden for disciplinen, og af den grund kan jeg godt forstå, hvis folk er lidt tøvende med at sende en bestilling af sted. For at ændre på det tilbyder jeg en gratis artikel på mindst 200 ord til jer, som gerne vil have en smagsprøve, inden I vælger at hyre mig til at skrive længere eller flere artikler. Hvis du til gengæld allerede er klar til at bestille, så er min åbningspris 20 øre / ord ekskl. moms i resten af januar - og prisen er naturligvis til yderligere forhandling, hvis der er tale om en stor ordre (+10 tekster). Kort om mig: Mit navn er Jacob, og jeg blev færdig med STX tilbage i juni 2015. Siden hen har jeg nydt godt af friheden ved at stå uden for skolesystemet og har langsomt bygget en udmærket indtjening op via affiliate marketing. At skrive tekster er noget af det, som jeg er bedst til, og derfor vil jeg forsøge at øge min samlede indkomst ved at udnytte dette og skrive for andre hjemmesideejere. Såkaldte “SEO-tekster” til webshops, blogs og linkbuilding er nok det, der passer mig bedst, men jeg er naturligvis også villig til at prøve kræfter med andre slags artikler, om end det måske er begrænset, hvad mine evner rækker til her. Uanset om du er klar til at bestille din gratis tekst eller bare har et spørgsmål, så kan jeg kontaktes via en privat besked her på Amino eller via mail: jacob@jmjonline.dk. Du kan også bare melde op her i tråden, hvis du enten har spørgsmål eller interesse. De bedste hilsner, Jacob |
Har du ingen længere artikler som reference? Evt artikler fra dine egne projekter? Så send dem gerne i en PB :)