Hey Aminos, Min kammerat og jeg går med seriøse overvejelser om at åbne (forpagte) en restaurant/café i Spanien, nærmere bestemt Torrevieja (lige syd for Alicante). Vi har set, at der er en del restauranter til udlejning i området. Selve idégrundlaget er, at vi ud fra en grundig field-resarch (vi har hørt en fugl synge om), at der er langt imellem de gode spisesteder i det område. Der skulle i hvert fald mange, der sjusker mere med maden, end hvad godt er. Derudover er vi begge plask-forelskede i idéen om at bo under nogle varmere himmelstrøg (hvilket vel også er en ganske valid grund i sig selv). Jeg driver til daglig mit eget lille sted i Nordjylland, hvor jeg har fundet en form for niche og lavet et ret gennemført koncept, bygget på kreativitet og hårdt arbejde og med fokus på kvalitet og gode råvarer. Jeg står paradoksalt nok lige foran at komme til at tjene de penge, jeg har knoklet 80 timer om ugen det sidste halvandet år for at komme til. Summa og summarum - jeg stoler på mine egne evner og idéer og med en mindst lige så kreativ makker ved min side, er jeg ikke så bange for, at vi finder frem til et gangbart koncept. Der hvor jeg føler mig helt og aldeles på bar bund, er når det kommer til de - i Spanien gældende - firmatekniske, og nok også kulturelle forhold. Jeg ved fra mine spansk-lektioner på Handelsskolen, at man har et langt mere løssluppen forhold til forretning, og at man i højere grad tager tingene mere, som de kommer. Der er jeg meget dansk, og jeg forsøger helt aktivt at undgå folk, der snakker mere end de handler. - SKAL jeg være mindre kompromisløs på den front? Det ville være så fantastisk, hvis der er nogen af jer, der kan hjælpe mig i den rigtige retning på et par nøgle-områder, som er besværlige at Google sig frem til: - Først og fremmest: Nogen der har/kender nogen, der driver/har drevet restaurant i Spanien, som kan fraråde det? - Når man indgår en aftale om leje/forpagtning af et lokale, er det normalt at lægge penge under bordet? - Har folk generelt en ærlig tilgang til forretningsdrift? Altså kan vi forvente, at hvis der springer et vandrør, el.lign., kan/vil der gå længe, før skaden bliver udbedret? - I lige så høj grad, kan man forvente, at hvis man bestiller sine råvarer til onsdag, at de så dukker op onsdag? - Fungerer forsikringsselskaberne nogenlunde lige så godt som herhjemme? - Er det lige så bøvlet at skille sig af med medarbejdere, som det siges? Håber, der er en eller gerne flere, der har nogle konstruktive inputs - Jeg er ellevild for at komme til spanien og leve/arbejde, da jeg har en kæmpe kærlighed til deres kultur og sprog. Men det bliver ikke med hovedet først, da jeg ofrer en virksomhed herhjemme, som er i vækst, så jeg har brug for alle de inputs, jeg kan komme i nærheden af. Jeg er lidt i kontakt med nogen, der er dernede, men på Amino er det trods alt mere eller mindre ligesindede, der udveksler tanker og idéer. //Teit |
Du kan prøve at kontakte Michael fra El Pequeño Jardin / Torremolinos (http://www.elpeqenojardin.net/) Han er dansk og har drevet restaurant i Spanien i mange år.
Jeg har ikke selv drevet en, men kender nogle (ikke personligt), men som jeg har snakket med dernede og det er som jeg hører det utrolig svært, der er simpelhen så mange dernede selv i de små byer.
Der er så mange lokaler dernede der er ledige, at jeg tror du bare betaler xx måneders leje så er du inde, men der er mange regler som i DK der skal opfyldes fra myndighederne, men kender ikke jeres branche, men bare almindelige kontorer har en del regler, så tvivler på at restauranterne har det nemmere ;)
Omkring forsikringsselskaber så har jeg aldrig skulle bruge et, men man skal naturligvis være forsikret og det er min erfaring uden at jeg har meldt en skade endnu, at det fungerer udmærket.
Du får nok dine leveringer på de dage du bestiller dem til, men ellers kan man jo smutte forbi metro og hente det.
Tror det er nogenlunde som i Danmark at komme af med medarbejderne, er de syge er det svært, er de raske er det nemmere :)