Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Problemer med en lejer af lagerlokale.

Side 1 ud af 7 (65 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 14. Oct 08
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 17:03 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer,

Jeg har et stort lagerlokale 180 kvm, som jeg har delt op i 2 rum. Det ene rum har jeg udlejet til en kunstner som bruger det til arbejdsværksted. Han har ikke betalt leje siden d.nov, så vil lige høre om jeg kan smide ham ud, eller om jeg skal overholde 6 mdrs. opsigelse som der står i kontrakten.

Situationen er også den, at han siden oktober 2014 slet ikke driver virksomhed længere. Dette har han ikke informeret os om. Er kontrakten så stadigvæk gældende?

Hvad kan jeg gøre for at smide ham ud, hurtigst muligt?

På forhånd tak!

Mvh.

Peter W.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:21 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil tro at erhvervslejeloven er gældende her.

''Erhvervslejelovens § 69, stk. 3.

Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag''.
Fra København
Tilmeldt 14. Oct 08
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 19:32 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Casper,

Tak for hurtigt svar.

Jeg har selvfølgelig gjort opmærksom på manglende betaling og sendt rykkere til ham, men han hverken betaler eller giver lyd fra sig.

Er erhvervslejeloven ikke ligegyldig når han ikke længere driver virksomhed?

Mvh.

Peter W

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:34 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Peter Willumsen:

Hej Casper,

Tak for hurtigt svar.

Jeg har selvfølgelig gjort opmærksom på manglende betaling og sendt rykkere til ham, men han hverken betaler eller giver lyd fra sig.

Er erhvervslejeloven ikke ligegyldig når han ikke længere driver virksomhed?

Mvh.

Peter W

Men den lejekontrakt han lavede, var vel som virksomhed? I princippet gælder den vel ikke mere, når virksomheden ikke længere eksisterer?

Fra København
Tilmeldt 14. Oct 08
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 19:40 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, vi lavede kontrakten tilknyttet hans virksomhed og cvr nr(enkeltmandsvirksomhed). Virksomheden er ophørt i oktober, så det er vel det jeg skal forholde mig til, ikke?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 20:04 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

1 - han har lavet den kontrakt som virksomhed og du kan smide ham ud efter erhvervsleje loven

2- at han har lukket virksomheden fritager ham ikke for at betale - personlig virksomhed = han hænger på al gæld og aftaler lavet som virksomhed - så vist kan du smide ham ud hvis du har stillet dit påkrav som vist i tidl link og samtidigt har du krav på det fulde skyldige beløb - gå evt til en advokat som så også vil kræve sine penge af skyldner (hvis skyldner så har nogen)

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra København
Tilmeldt 14. Oct 08
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 20:09 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

1000 tak for svaret John. Man kan altid regne med god rådgivning fra dig ;-) . 

Skal jeg skrive til ham at han bliver opsagt hvis ikke han betaler restancen? - eller kan jeg bare sende ham en mail hvor jeg gør opmærksom på at vi er blevet bekendt med hans virksomheds ophør, og kan derfor ikke udleje lejemålet til ham privat?

Mvh.

Peter W

Fra Svenstrup J
Tilmeldt 20. Aug 12
Indlæg ialt: 487
Fra  Happykids Skrevet kl. 20:24 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Uden at være sikker, vil jeg mene du skal sende et anbefalet brev.

På den måde kan du bevise at du har sendt eller forsøgt at sende et brev til personen. Det fik jeg i hver fald af vide i en inkasso sag

Fra København
Tilmeldt 14. Oct 08
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 20:40 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Henrik,

Tak for svar. - Det kan der selvfølgelig være noget om. Det vil jeg lige undersøge/forhøre mig om.

mvh.

Peter W

Fra Århus
Tilmeldt 23. Jun 14
Indlæg ialt: 168
Fra  Paragraf Advokaterne Skrevet kl. 08:49 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Peter,

Du skal ikke opsige lejeaftalen men ophæve den som følge af lejers misligholdelse med betalingen. Lejekontrakten er fortsat gældende, selvom virksomheden er ophørt.

Du skal sende ham et påkrav, hvor det skyldige leje er opgjort (vigtigt, at beløbet her i hvert fald ikke er sat for højt) og påkravet skal sendes både anbefalet og med almindelig post, så du har bevis for, at det er sendt. I påkravet skal det fremgå, at hvis ikke der betales, så vil lejemålet blive ophævet. Brug f.eks. denne formulering:

"Såfremt huslejerestance kr. * samt påkravsgebyr kr. *, eller ialt kr. * ikke er indbetalt senest 3 dage efter at nærværende skriftlige påkrav er kommet frem til Dem, kan udlejeren ophæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, jfr. Erhvervslejelovens  § 69 stk. 1 nr. 1 og  § 69 stk. 3."

I påkravsgebyr må du tage 150 kr. + 2% af det skyldige beløb over 1.000 kr.

Når fristen så er sprunget uden betaling (når der er gået 3 hele dage efter, at lejer har modtaget påkravet) - vent hellere en dag for meget, end en dag for lidt, hvis du er usikker, så kan du skrive til lejer, at lejemålet er ophævet. Ophævelsen må gerne sendes pr. e-mail, men jeg anbefaler, at den også sendes anbefalet, medmindre du får en "læst" kvittering tilbage pr. mail.

Når du så har ophævet, skal du have lejer til at tømme lejemålet og aflevere nøglerne. Gør han ikke det, skal du have fogedretten ind over til at få ham sat ud. Du må ikke selv tømme lejemålet og skifte låsene.

Advokatfirmaet Paragrafadvokaterne

Advokatbistand - Selskabsret - Ophavsret - Lejeret - Erstatningssager - Inkasso

Side 1 ud af 7 (65 indlæg)