Hej alle sammen,
Jeg fik en idé tidligere idag; jeg har længe gået og tænkt på at åbne en webshop, først ville jeg gøre brug af dropship men nu, efter at have læst en masse på r/Entrepreneur på Reddit og bloggen StartupBros, er jeg nået frem til at jeg vil starte med at importere produkter. Til at starte med at målet egentligt bare at lære en røvfuld uden at miste penge, jeg har nemlig ingen erfaring med importering af produkter - udelukkende online marketing.
Jeg har læst om folk der validerede deres business idéer gennem f.eks. Facebook annoncer, for at se om der var marked for at producere et produkt, for så først at begynde produktion når de havde nået X antal besøgende. Jeg hader at spilde tid og penge, så jeg synes dette virkede genialt.
Så jeg fik idéen om at smide betalte annoncer på DBA for produkter jeg egentligt ikke har på hænde, for at se hvor stor forspørgelsen var. Det skal lige siges at jeg har kontakt med producenterne af produkterne og det kun er et spørgsmål om tid før jeg får sendt et sample produkt.
Mit spørgsmål er så:
- Hvad synes I om denne form for validering?
- Er det overhovedet lovligt?
- Er det etisk?
- Er det noget I kunne finde på før I smed titusindevis af kroner efter en forretningsidé?
Jeg havde tænkt mig at svare på alle bud på DBA med at jeg pt var løbet tør, men at jeg ville vende tilbage så snart jeg havde nye produkter på lager. Jeg vil bare lige understrege at jeg aldrig kunne finde på at tage penge for noget jeg ikke kunne levere med det samme.
Jeg tænkte at så snart jeg havde i alt 10 købere, at min forretningsplan var økonomisk levedygtig. Hvad synes I om den målestok?
Det er ikke fordi jeg er bange for nogen vil stjæle min forretningsidé at jeg ikke linker til annoncen, eller nævner produktet, men da jeg ikke ved om jeg kan komme i problemer for det, vælger jeg at holde det for mig selv - ihvertfald indtil jeg har produkterne hjemme.
Mvh. Nicklas