Hej Jesper
Jeg er rystet og alligevel ikke.
Forklaring:
For et par år siden var vi 8, de fleste af os voksne, (se længere nede) samlet til en hyggelig dag, som vi plejede. MEN.
Den ene er ansat i den fagforening, der kørte på den nævnte restaurant. Vi talte altid om løst og fast.
Og efter frokosten, talte denne person om sit arbejde og gøren og laden. Vi kom ind på denne restaurant og den nedladende omtale om selvstændige, der bare skal "smadres" hvis de ikke makker ret, fik mig højere op i det røde felt end Bertel Haarder!!.
Min bedre halvdel var med og prøvede på at få mig ned og få den røde arrigskabs farve fra hovedet. "Styr dig osv", fik jeg at vide.
Til sidst var jeg så gal over, at skulle høre på den smøre og samtidig ikke måtte give min mening (som hun godt kender, når bliver sendt afsted),
at jeg rejste mig fra bordet og løftede min pegefinger mod fagforeningsmanden og fnyste "overpamper". Derefter gik jeg en tur på 3 timer langs Flensborg fjord. Det passede med vi skulle til at hjem igen.
Da vi kom hjem om aftenen meddelte jeg, at det var sidste gang jeg deltager i at skal fyldes med sådan en gang l... .
Et firma her i byen blev også annonceret i avisen, at det var forbudt at søge arbejde osv. Jeg samarbejder med dem og et par dage efter skulle jeg bestille noget. Da vi havde ordnet forretningen, sagde jeg "det var da noget af en annonce, I havde i avisen den xx". Og fik en forklaring herpå.
Hvis ansatte er tilfredse med løn, pension, vilkår osv. Så la' da vær.
Iværksættere skal jagtes. Vi bestemmer ikke selv mere, det gør pamperiet.
Men Jesper, hold "fanen" højt (lidt et dårligt ord i denne sammenhæng".
Med det danske system, som det er blevet, får man mere lyst til at flytte lige syd for den dansk/tyske grænse.
Johnny