Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Har jeg dummet mig?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 16. Nov 12
Indlæg ialt: 18
Skrevet kl. 19:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Regnskabsfolk / Revisorer.

Jeg er begyndt at lave Google adwords kampagner for et firma, og de havde imidlertidigt ikke noget Visa eller Mastercard som det jo kræver at betale google adwords.

Jeg sagde til dem at jeg godt ville "lægge ud" med mit Visa dankort.

Det har så kørt i et stykke tid nu, og jeg har lige lavet en månedsfaktura til dem med mit normale honorar for adwords arbejde, men ligeledes har jeg faktureret dem på en linie for sig med følgende tekst "VISA Dankort udlæg Google Adwords"

I mit fakturaprogram bliver der jo automatisk lagt moms oven i beløbet, så jeg har faktueret dem 1300 + moms som jo giver 1625 inkl moms på fakturaen.

Her efterfølgende kommer jeg helt i tvivl om jeg har dummet mig, i forhold til min faktura med moms, for at lægge betaling ud for en Google Adwords kvittering hvor moms jo ikke står angivet.

Jeg kan vel ikke tillade mig at indberette salgsmoms af dette dankortudlæg, som står på min faktura?

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej ChrEbbe,

for det første så laver du en kreditnota, som udligner denne faktura og for god ordens skyld forklarer du din kunde problemet.

Derefter så skal du naturligvis oprette en ny faktura til kunden. Spørgsmålet er så bare om dit fakturaprogram hænger sammen med et egenligt økonomisystem?

Rent regnskabsteknisk bør du jo have dit udlæg registreret som et tilgodehavende og i dette tilfælde eksklusiv moms. Din fakturering skal så udligne dette tilgodehavende.

Jeg ved ikke om dette hjalp, men fortæl evt. hvilket fakturaprogram som du benytter samt evt. økonomisystem.

Stig

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 07:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er korrekt, som Accountman fortæller, at hvis du skal håndtere det som et udlæg, så har du gjort det forkert. I så fald skal det hele håndteres under reglerne om udlæg, hvilket medfører at du skal holde beløbet udenfor din omsætning, og at du skal føre dine udlæg på særlige konti i bogholderiet.

Så er der ingen vej uden om at lave en kreditnota og derefter udstede en ny korrekt faktura jf. reglerne om udlæg, hvor du i øvrigt husker at føre omkostningen i din kundes navn, og efterfølgende sender originalbilaget til kunden.

Alternativt...

Så kan du betragte dine køb som omkostninger du har haft vedr. dine kunder, og så føre det som almindelige omkostninger i regnskabet. I så fald har du gjort alt korrekt.

Kunden skal faktureres med moms, og hvis der er tale om en momsregistreret kunde, så bliver prisen i sidste ende den samme for din kunde, og I sparer begge en del arbejde rent administrativt.

Det er generelt kun, hvis din kunde ikke er momsregistreret, eller der er nogle særlige licens- eller garantiforpligtelser, at jeg vil anbefale dig at anvende reglerne om udlæg.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin E. Jensen:

Alternativt...

Så kan du betragte dine køb som omkostninger du har haft vedr. dine kunder, og så føre det som almindelige omkostninger i regnskabet. I så fald har du gjort alt korrekt.

Ved valg af denne metode, skal du bare huske, at du ikke skal løfte moms af denne omkostning.

Stig

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 10:17
Hvor mange stjerner giver du? :

accountman:

Ved valg af denne metode, skal du bare huske, at du ikke skal løfte moms af denne omkostning.

Jo, det skal man da!

Der er omvendt betalingspligt på ydelser fra Irland, hvor Google jo fakturerer fra.

Så når ydelsen er momsfri, så skal man netop afregne momsen i DK, og huske at få købsmomsen tilbage igen.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 12:39
Hvor mange stjerner giver du? :

OK - den var jeg ikke med på. Så er vi ude i noget EUmoms.

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 12:48
Hvor mange stjerner giver du? :

accountman:

OK - den var jeg ikke med på. Så er vi ude i noget EUmoms.

Nemlig Yes

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)