Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

3 spg. om bogføring fra den usikre :-)

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 4. Feb 11
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 04:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer - jeg håber lidt der er nogle regnskabseksperter herinde der kan hjælpe mig.

Jeg står i en lidt uheldig situation - og søger en afklaring for at få lidt sjælefred. Jeg er selvstændig og CVR registeret. Har en firmakonto - og har skiftet bank en enkelt gang. 

Jeg ønsker derfor at kontrollere mine regnskaber fra de sidste par år. Har selv lavet bogføring da der har været tale om forholdsvis få bilag, men er efter at have læst Annette Sands bøger blevet opmærksom på at min bogføring måske ikke har været helt så tip-top som jeg ellers troede :-(

Har derfor 3 spørgsmål som jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig med:

1. Spg. vedr. bankkontoudskrift til afstemning

Jeg har på mystisk vis forlist mit bankkontoudskrift for det ene regskabsår. Det er simpelthen gået tabt, så det mangler jeg nu at afstemme efter. Pga. bankskiftet kan jeg ikke bare gå i netbank og genfinde det da det var fra min gamle bank. Har kontaktet min gamle bank for at høre om det kan hjælpe mig, men ved ikke om man kan være så heldig... skiftet ligger et par år tilbage nemlig. 

Lang historie kort: hvad gør jeg hvis det ikke er muligt at 'genfinde' bankkontoudskriftet. Jeg har alle bilagene - men bare ikke bankudskriftet for firmakontoen :-(

Det tætteste jeg kommer på et svar er vist det her indlæg - men det er jo lidt mere ekstremt når der mangler kontooversigt for et helt år...

2. Firma vs. privatkonti

Jeg har ikke været for dygtig til at holde tingene 100% adskilt. Dvs. jeg har f.eks. ind imellem  foretaget firmaindkøb med mit 'private' kreditkort - og ditto privatindkøb med mit firmakort... Er detet problem, eller kan man bare afstemme efter både firma / privat kontoudskrifter?

Det skal nævnes at jeg er ganske almindelig selvstændig. Ikke noget med virksomhedsordning eller specielt teknisk konstruktion eller noget... 

3. Spg. Ift. momsregnskab revisionen og evt. rettelser

I stedet for at lege superwoman får jeg en bogholder til at hjælpe med at gennemgå / revidere de regnskaber jeg selv har bogført for at sikre at det er som det skal være. Kan dog allerede nu se at der jo er nogle poster der ikke er fradragsberettigede samt nogle ting der nok bør afskrives over tid ... derfor vil gennemgang jo nok resultere i en anden bundlinje for momsregnskabet - muligvis hvor jeg skal tilbagebetale. 

Er det et problem sådan rent teknisk ift. skat at 'efterangive' et eller flere reviderede momskvartal(er) til Skat? Kan man få bøder ift. de ting man tidligere har grebet forkert an rent teknisk? Jeg ønsker bare at tingene går rigtigt for sig - men kan jo se at der har været bump på vejen...

 

Jeg vil som sagt gerne have udført revisionen med prof. bistand for at få ro i sindet og vished om at alt er som det skal være. Jeg har en ven der siger det er ejerens eget ansvar hvis en skattekontrol viser fejl - uanset hvem der har bogført eller godkendt regnskabet? Kan det virkelig passe?

Ja, undskyld alle spørgsmålene... Embarrassed Håber det giver mening og der er nogen der har tid :-)

Hilsen den usikre amatørbogholder

Tilmeldt 17. Jan 11
Indlæg ialt: 111
Skrevet kl. 09:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mille

Jeg synes det en er en god idé at du har fået hjælp til det.

Angående bankkontoudtog vil jeg spørge min gamle bank om ikke de kan sende et kontoudtog fra den bankkonto du brugte og for det tidsrum du skal bruge. De vil nok have et mindre gebyr for det.

Med hensyn til adskillelse af konti, er der ikke noget krav om dette - heller ikke med virksomhedsskatteordningen, der er derimod et krav om at der er adskillelse af økonomien. Det kan der sagtens være selvom du nogle gange hæver til firmaet fra din privat konto, det skal jo så bare bogføres som en mellemregning med firmaet, da firmaet jo skylder dig penge for det du har lagt ud.

mht. adskillelse af privatøkonomi og virksomhedsøkonomi, tænkes der på privat gæld. Du må altså ikke træde ind i virksomhedsskatteordningen og smide dit private billån ind i ordningen for at få fuld rentefradrag.

Hvis du har lån i firmaet vil jeg overveje at benytte virksomhedsskatte ordningen, der kan være rimelig mange penge at spare!

Håber det hjalp!

Ellers må du gerne skrive på: Emil@lifaco.dk

eller give et kald på: 22 30 35 55.

Med venlig hilsen

Emil Linde

 

 

 

 

Lifaco - personlig rådgiver og revisor for selvstændige og iværksættere

Tilmeldt 4. Feb 11
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 14:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Emil - og tusind tak for dit svar!

Jeg har som sagt også skrevet til min gamle bank, så afventer fortsat svar fra dem. Er bare ikke klar over om de opbevarer ens data efter at man har skiftet... ? Skype-Smile

Tak for informationen om virksomhedsordning. Jeg er så heldig at jeg ikke har det store ude og svømme lånemæssigt så det bliver nok ikke relevant men er da rart at vide.

2 Spørgsmål:

1. Ved du eller andre herinde mere om 'efterangivelser' for rodehoveder som mig??Skype-Blush. Er der problemer ift. at 'efterangive' reviderede momsregnskaber til skat? Jeg har endnu ikke fundet en revisor/bogholder - så derfor jeg bringer spørgsmålet videre her... 

2. Hvis der er en autoriseret regnskabsholder der laver arbejdet - Hvordan er det så lige med ansvarsfordelingen for regnskabet ift. Skat?

Jeg her ikke besluttet mig for en bogholder / revisor endnu - er der nogle I kan anbefale til den her slags ting? Jeg har ikke et kæmpe budget - men hvor meget bør en revision f.eks. koste per bilag?

Hilsen Mille

Fra Hadsten
Tilmeldt 16. Mar 08
Indlæg ialt: 462
Fra  Vesterskov Bogføring Skrevet kl. 14:41
Hvor mange stjerner giver du? :

 

millepige:

Jeg har som sagt også skrevet til min gamle bank, så afventer fortsat svar fra dem. Er bare ikke klar over om de opbevarer ens data efter at man har skiftet... ? Skype-Smile

De sletter ikke blot fordi du har skiftet. Men måske skal du betale et gebyr for at få dem udskrevet.

 

millepige:

1. Ved du eller andre herinde mere om 'efterangivelser' for rodehoveder som mig??Skype-Blush. Er der problemer ift. at 'efterangive' reviderede momsregnskaber til skat? Jeg har endnu ikke fundet en revisor/bogholder - så derfor jeg bringer spørgsmålet videre her... 

Hvis det er små beløb, vil de fleste medarbejdere ved SKAT acceptere at de først medtages i den efterfølgende angivelse (selv om det ikke er helt efter bogen). Hvis det er lidt større beløb, bør der laves en eller flere efterangivelser. Der findes en blanket til formålet.

millepige:

2. Hvis der er en autoriseret regnskabsholder der laver arbejdet - Hvordan er det så lige med ansvarsfordelingen for regnskabet ift. Skat?

I forhold til SKAT er det dig, der som virksomhedsansvarlig har ansvaret for det der bliver lavet. Hvis der er lavet væsentlige fejl har du selvfølgelig et krav mod bogholderen/revisoren

mvh
Michael 

Tilmeldt 4. Feb 11
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 16:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Okay - så blev jeg det klogere. Mange tak for svarene Emil og Michael :-)

Hvis der andre der kan bidrage med supplerende info om f.eks. priser per bilag for revision eller lignende så hører jeg naturligvis meget gerne fra jer.

God weekend til alle :-)

Fra Hadsten
Tilmeldt 16. Mar 08
Indlæg ialt: 462
Fra  Vesterskov Bogføring Skrevet kl. 16:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg arbejder altid med timeløn, da jeg mener, det er det mest rimelige for begge parter. Du skal være velkommen til at kigge ind på www.v-bf.dk hvor du kan se priser og meget mere.

mvh
Michael

Fra Albertslund
Tilmeldt 17. Jan 06
Indlæg ialt: 633
Fra  AgerCon Skrevet kl. 23:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Millepige og alle i andre

Michael V. Kristensen:
I forhold til SKAT er det dig, der som virksomhedsansvarlig har ansvaret for det der bliver lavet. Hvis der er lavet væsentlige fejl har du selvfølgelig et krav mod bogholderen/revisoren.

Det er meget vigtigt, det som Michael skriver her.

Som virksomhedsejer er man 100% ansvarlig for, at der føres regnskab og bilagene er tilgængelige.

Der er desværre eksempler på få brådne kar i blandt bogholderi- og revisorvirksomheder, hvor disse tilbageholder virksomhedens dokumenter, så de ikke kan fremvise regnskab og bilag.

Så min anbefaling er at benytte en bogholder, som benytter et online regnskab med indskannede bilag, hvor det er muligt at gemme og indlæse regnskabet efter behov. Så har du som ejer både originale bilag og regnskab.

Held og lykke med at få regnskaberne på plads.

Med venlig hilsen
Claus Agerskov

Fra København K
Tilmeldt 27. Jan 11
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 08:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Hej Mille.

Udfra dine indlæg vil vi gerne være dig behjælpelige med noget rådgivning og sparring, hvis du har brug for det.

Vi vil gerne hjælpe dig, hvis du har nogle spørgsmål eller har brug for informationer.

Har du behov for det, så vil vi i givet fald gerne tilbyde et uforpligtende møde med dig.

Du er meget velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen

Sonny Kovacs

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)