Hej alle. Jeg har i denne weekend oplevet noget lidt voldsomt, som jeg gerne vil dele med jer. Situationen er den, at jeg bor i en lille by i Sønderjylland. Det er et stykke ude på landet, og alt plejer at være stille og roligt her. Men jeg har en nabo, der for tiden lever et farligt liv her, og jeg vil gerne fortælle jer hendes historie. Det drejer om en kvinde, der er ca. 40 år gammel. Hun har to børn. Hun boede i 15 år med sin mand på en gård lidt uden for denne by, hvor jeg bor. I starten gik det vist fint nok, men denne mand viste sig at være meget voldelig, og i de resterende mange år slog han hende og muligvis også børnene jævnligt. Hun burde for længst have taget konsekvensen af dette, men hun valgte altså i mange år at holde det hemmeligt. Det kan muligvis have noget at gøre med, at hun er meget kristen, og hun ser det derfor som en usædvanlig stor skam at skulle forlade sin mand og blive skilt. I sommeren 2009 tog hun dog sig sammen, og hun skilte sig fra sin mand. Hun og børnene flyttede ind på det nærmeste krisecenter, hvor de levede et par måneder. Derefter flyttede de ind i et hus her i byen, hvor de fik nyrenoveret det hele. Derudover fik manden forbud fra politiet mod at komme der. Alt syntes at være godt på dette tidspunkt, men det holdte i midlertidigt ikke særligt længe. Den voldelige mand begyndte at opsøge familien, og han var tydeligvis meget bitter over, at hun havde forladt ham. I den efterfølgende tid har der været adskillige episoder, hvor manden har kontaktet familien. Manden har flere gange kommet om aftenen, hvor han f.eks. har stået og kigget ind af deres vinduer eller på anden måde chikaneret familien. Andre gange har han ødelagt låsen i hoveddøren og derefter trængt ind til dem bl.a. med en økse i hånden, hvor han ville slå familien ihjel. Derudover har kvinden dagligt modtaget sms'er, hvor han har truet med at komme og slå familien ihjel. Alle gange har politiet sagt, at de desværre ikke kan gøre noget før, at han for alvor udøver vold på dem. I fredags gik det dog ekstra voldsomt for sig. Manden tog hen på børnenes skole og bortførte den yngste af hendes børn - en dreng på 7 år. Manden har stadig forældremyndighed over børnene, så der var intet at gøre for skolen, da han forklarede dem om, at barnet bare skulle til tandlæge. Han tog sønnen med hjem til ham selv, hvor han i flere timer stod og truede den lille dreng med en større køkkenkniv. Han ringede i mellemtiden til kvinden og sagde, at hvis hun ville se hendes søn igen, så måtte hun afgive sit ejerskab af den store gård. Det er nemlig sådan, at hun ejer en stor procentdel af deres gård, der jo er rigtig mange penge værd. Det gik hun dog ikke med, og det endte da også med, at politiet fik barnet væk fra manden. Manden fik et par sure ord med på vejen fra politiet, som herefter så tog hjem igen. Familien tog om til nogle venner og sov denne nat, hvilket de iøvrigt har gjort det sidste stykke tid, da de ikke tør at sove hjemme. Fredag aften tog manden så om et deres hus i håb om, at de var hjemme. Her smadrede han deres hoveddør samt flere andre ting inden for i huset. De var jo dog heldigvis ikke hjemme, så han tog herefter hjem igen. Næste dag kontaktede politiet endnu en gang manden og sagde, at det måtte han altså ikke. Mere blev der ikke gjort ved det. Kvinden har nu endelig fået ansøgt om den fulde forældremyndighed, men det vil tage op til 12 uger at behandle denne sag hos statsamtet. Hvis hun får denne forældremyndighed, er det vist meningen, at de tager væk under ny identitet. I mellemtiden bliver det en kamp for overlevelse for familien. Manden vil uden tvivl opsøge dem igen. De kan ikke sove hjemme, og de er nød til at sove ved venner og bekendte. Børnene kan ikke gå rundt byen, da de frygter, at faderen vil ligge parat bag en busk og vente på dem. Den yngste søn leger sommetider med nogle af mine mindre søskende, og det er tydelig, at børnene er meget mærket er situationen. De tør ikke at gå uden for en dør, og der skal hele tiden være en voksen i nærheden af dem. Politiet siger dog fortsat, at de ikke kan gøre noget før, at han gør alvor af sine trusler. Kvinden har også spurgt om de ikke kan hjælpe ham, da han jo tydeligvis fejler et eller andet psykisk, men det vil de altså ikke hjælpe med. Jeg sidder nu tilbage som vidne til hele denne sag, og jeg føler mig fuldstændig magtesløs. Jeg mener, at denne sag er vanvittig, og jeg forstår ikke, at man ikke kan gøre noget. Min tvivl går dog også på om kvinden har fortalt politiet hele sandheden. Hun kan muligvis stadig have lidt følelser for manden, og derfor ønsker hun måske ikke, at der skal ske ham noget. Ellers er hun måske bare bange for, hvad manden vil gøre, hvis hun fortæller det hele. Jeg vil også sige, at det jeg har hørt jo er hendes version af sagen, og jeg kan derfor ikke afvise, at hun muligvis har overdrevet situationen lidt. Men uanset hvad det virker i hvert fald mærkeligt i mine øjne. Jeg vil godt, at denne sag ikke har noget med iværksætteri at gøre, men jeg vil alligevel meget gerne høre jeres mening til denne sag? Er dette almindeligt i Danmark? Og er der evt. noget man kan gøre for at hjælpe denne kvinde? Mvh Alexander |
Det er desværre ikke ualmindeligt i nogle politikredse, at der er en vis tilbageholdenhed, og især hvis foruretter har et godt forhold til nogle af de "gamle" betjente.
Historier med tilsvarende, måske knap så voldsomt, tilsnit findes i Gentofte Kommune, hvor politiet i mange år har set gennem fingre med diverse straffelovsovertrædelser af "mindre" karakter som vold mod børn i hjemmet, spirituskørsel osv...
Jeg anmeldte selv engang vold mod børn i Hellerup, og den kvindeligs betjents svar i telefonen var: Har du ikke andet at lave?
Da jeg så sagde at jeg selv ville gå derover og tage en alvorssnak med genboen, så reagerede de og sendte en patruljevogn.
Enden på dette blev ekskludering af sejlklubben, da den genbo jeg anmeldte var ham der havde "sponsoreret/sagt god for" mit medlemsskab.
Der kom intet ud af anmeldelsen.