Tak for dit besøg på min profil. Jeg håber, at du vil bruge et halvt minut på at læse lidt om mig.
Jeg er en frisk, ung fyr på 18 år, der ligesom de fleste andre på denne side er meget fascineret af iværksætteri.
Jeg bor i en lille by i Sønderjylland, og jeg går til dagligt på HHX på Handelsskolen i Haderslev, hvilket jeg er rigtig glad for.
Derudover driver jeg Slipsefyr.dk, hvor jeg sælger slips samt butterflies til unge mænd, og denne webshop bruger jeg en stor del af min fritid på. Det er vigtigt for mig, at min webshop hele tiden følger med på de nyeste trends, og derfor udvider jeg også løbende sortimentet, hvor der indtil videre også er kommet selvbinder butterflies, strikkede slips samt strikkede butterflies til - ja, nu sælger jeg tilmed også seler og ærmeholdere for at ramme målgruppen endnu bedre. Den konstante udvikling er nok hovedårsagen til, at projektet koster så mange kræfter, men jeg synes dog, at det er rigtig spændende at få lov til at arbejde med denne branche, når man er så modeinteresseret som jeg selv, så derfor er det faktisk kun en fornøjelse at kunne arbejde så meget med det!
Ellers kan du læse meget mere om mig på: http://alanghede.dk/
Du er også altid velkommen til at kontakte mig, og det nemmeste er blot at sende mig en PB, da jeg tjekker Amino ganske ofte 
Hav en fortsat rigtig god dag!
Med venlig hilsen,
Alexander Langhede Andersen