Jeg har gennem de senere år observeret en besynderlig tendens, som jeg har vanskeligt ved at kommer overens med. I kølvandet på forældres tragiske tab af deres elskede børn følger ofte en indsamling blandt sikkert velmenende mennesker - gerne på Facebook. Hver gang sidder jeg tilbage med spørgsmålet - hvordan kan indsamlingen af et beløb - stort eller lille - på nogen måde betragtes som en støtte for de sørgende forældrer? "I har mistet det der giver aller mest mening i jeres liv - men værsågod, her har I til en rejse". Hvornår skete det lige, at god, gammeldags, hjertevarm med-følelse og "væren der" for de sørgende gik af mode? Forstå mig ret. Jeg er overbevist om at intentionerne er gode, men er det kommet dertil, at sorg og penge skal blandes sammen? Er det ikke en voldsom mangel på respekt for sorgen? Eller er det blot et udtryk for at folk i deres magtesløshed mod det uretfærdige gør, hvad de trods alt kan - giver afkald på lidt af det næst-kæreste i vores liv? Lad mig høre, om jeg er helt galt på den. Med-følende hilsener Thomas |
Det kommer faktisk bag på mig, at der rent faktisk er sådanne indsamlinger.
Nu hører jeg ikke til dem, der melder sig i alle mulige facebook-grupper for at manifestere mine holdninger, så derfor bemærker jeg nok ikke de indsamlinger.
Dem jeg har bemærket, er hvor man indsamler, så syge mennesker kan få råd til en eksperimenterende behandling i udlanden, og dermed måske overleve. (det kunne egentlig være spændende at vide, hvormange der måtte være reddet på den konto)
Jeg kan heller ikke se pointen i de indsamlinger du nævner. Jeg tror på at blomster på grav, dødsteder osv. er langt mere relevanf, for folk i sorg, end penge.