Vi vil gerne høre andres erfaring, betingelser og omkostninger med brug af advisory board og lign. Vi er et nyt startup, som vil beskæftige os med lead generering, idet vi udbyder en såkaldt Request for Quotation (RFQ) tjeneste indenfor salg, markedsføring og kommunikation. Det er vigtig for os at komme godt fra start, og derfor vil vi blive glade for at høre hvilken støtte og rådgivning andre har brugt for at komme godt i gang. Venlig hilsen Salop.dk |
Salop.dk:Vi vil gerne høre andres erfaring, betingelser og omkostninger med brug af advisory board og lign.
Vi er et nyt startup, som vil beskæftige os med lead generering, idet vi udbyder en såkaldt Request for Quotation (RFQ) tjeneste indenfor salg, markedsføring og kommunikation.
Det er vigtig for os at komme godt fra start, og derfor vil vi blive glade for at høre hvilken støtte og rådgivning andre har brugt for at komme godt i gang.
Venlig hilsen
Salop.dk
Hej Salop.dk
Jeg vil som udgangspunkt sige at det altid er en god idé at have rådgivere, specielt når man er nystartet. Her kan et Advisory Board være den helt rigtige beslutning/investering. Kort beskrevet er et advisory board det samme som en bestyrelse, dog forskellig på et væsentligt punkt, fordi et advisory board ikke har en lovbestemt magt samt et økonomisk og juridisk medansvar og tilsynspligt i virksomheden, til forskel fra en bestyrelse.
Når det så er sagt så kan et advisory board bidrage til vækst, sparring med ejerledelsen mv. på helt samme plan som en bestyrelse, og tit på en mere uformel måde, da der ikke er chef/medarbejder forhold.
Ift. honorar er der også en forskel, da et menigt bestyrelsesmedlem i gns. får DKK 50.000 - 150.000 om året, mens en bestyrelsesformand får op til det dobbelte. Et advisory board medlem vil typisk skulle have et honorar mellem DKK 25.000 - 50.000 om året, baseret på ca. 4 møder årligt. Nogen vælger også at forsøge sig med et advisory board uden honorar, men min erfaring er - If you pay peanuts, you get monkeys.
Så kan det betale sig at finde økonomi til et advisory board i budgettet? Det mener jeg bestemt det kan, hvis man sørger for at finde de rigtige medlemmer.
Håber det hjalp lidt med forståelsen, ellers er i meget velkommen til at kontakte mig
Dbh
Martin