Trenden med toppolitikere uden nævneværdig uddannelse og/eller arbejdserfaring er både good news og bad news for iværksætterne.
Good news, fordi kvalifikationerne er koncentreret helt udi sælgeregenskaber. Hvis du ikke har nogen faglighed at støtte dig til, gælder det om at satse på det personlige salg. Her får iværksætteren en chance. Det er her jeg mener, at en Thor Möger, en Troels Lund Poulsen og/eller en Benny Engelsbrecht gør en god figur som sælgere af budskaber eller holdninger.
Det er de gode nye nyheder, at det politiske univers nu åbner for iværksættere, for supersælgere uden egentlig faglighed eller forankring i et afgrænset arbejdsmiljø.
De dårlige nyheder er, at denne type politikere - netop på grund af den manglende forankring i et arbejdsmiljø, en branche eller lignende - vil være ekstra afhængige af embedsmænd eller lobbyister, der kan forsyne dem med den brancheviden de åbenlyst mangler. De organisationer og lobbyister som især har råd til at påvirke politikerne er store organisationer. De betyder i praksis, at denne gruppe politikere - for at vise at de kan deres kram - uvilkårligt kommer til at arbejde for de store, der har mange penge, og ikke for de små. De store aktører på arbejdsmarkedet er ikke interesseret i et iværksætterlag, men i at deres egen business fungerer. Hvilket vil sige store skemalagte organisationer med folk ansatte efter overenskomster, 19% pensionsbidrag etc.
Derfor styrker trenden af ufaglærte de store, og ikke de små (iværksættere)