Hej Kim,
Jeg synes det lyder som om du ikke helt har fanget essensen af det her.
Der er rigtig mange mennesker som giver dig rigtig gode råd (har du læse nogle af alle de gratis bøger og artikler der er linket til allerede, eller er det bare nemmere hvis nogen giver dig facit?)
Noget af det du skal bide i dig er at du ikke vil kommunikere med tekster. Du skal beslutte dig om du vil blive på side 15 i Google med en hjemmeside med en masse flotte billeder - fordi det er det du brænder for. Eller du vil lave forretning og komme ud og tage mange flere fede billeder.
Hvis ikke du gør noget, eller tror at der kun er een magisk løsning - så kommer du til at rode rundt på side 15 - længe. Og hver gang der kommer en ny fotograf i Fredericia, der er bedre til SEO end dig, bliver du skubbet bagud.
Få styr på dine titler, metabeskrivelser, overskrifter og tekst
Lav en side der hedder "Fotograf Fredericia" og skriv en god artikel her, med evt. links til noget af dit arbejde, nogle anprisninger fra dine kunder og en kontaktformular og et telefonnummer. Gør så det samme for de andre byer du vil tage billeder i (Vejle, Kolding, Odense osv.) - alt din tekst skal være unik. Skriv gerne en god lang artikel til hver by måske et sted mellem 1000 og 2000 ord. Lav den læsevenlig (små billeder, punktopstilling osv), god information osv. skriv den til mennesker (ikke maskiner). Det her kan du så lave en matrice over - altså emne og by:
Fredericia, Vejle, Kolding, Odense
Fotograf
Bryllupsfotograf
Børnefotograf
Osv. håber det giver mening, ovenfor har du de næste 12 sider du kan lave - hvis du vil.
Det vigtigste er at du får 100% styr på dine sider, og hvilket søgeord hver enkel side skal "fange" - der må ikke være to sider der fanger samme søgeord. Når du ikke kan lave mere på din side kan du begynde at arbejde med eksterne links.
Hvis du vil ranke på din forside, så få tekst ind der - det er det eneste der virker.
Min holdning til din blog er at det er din halv-personlige tilgang til at være fotograf - aå der kan du sagtens skrive omkring nørderier - find en overskrift som folk leder efter (det må aldrig være en du har brugt på andre sider) og lav en god og spændende artikel omkring dette emne - igen omkring 1000-2000 ord - let at læse (billeder, korte afsnit, punktopstilling osv.). Det er ikke sikkert at du kan lave mere end 1 af disse artikler om måneden, men det er artikler som også vil trække folk til og som alle vil brede kendskabet til dig (husk delingsknapper på din blog, så dine indlæg kan deles).
Kort sagt handler det om at hjælpe Google og dine besøgende til at forstå hvad din side handler om. Derfor er det vigtigt med titler, overskrifter osv. Når Google forstår hvad din side handler om har den meget nemmere ved at kunne placere den i søgeresultaterne. Google har svært ved at forstå din forside, da den ikke indeholder noget til dine besøgende - Google kan ikke læse billeder. Bid det i dig og se det på den måde at det her ikke handler om dig og hvad du kan lide (jo lidt - men meget forenklet), men om dine kunder og hvad de kan lide - hvad nytter det at du er hverdens bedste fotograf, hvis ikke du kan sælge billederne?
Du kan stille dig dette soørgsmål: FORTJENER min side at være på side 1 på Google (ud fra det du ved omkring SEO efter denne tråd)? Hvis ikke du svarer JA til dette sørgsmål (ud fra et helt objektivt billede af din virksomhed) - så kommer du heller ikke på side 1 på Google.
Nå, det var en lang smøre, hvis du vil have yderligere assistance, stiller jeg (som mange af de andre her i tråden) naturligvis også min service til rådighed - jeg har 5 turs klippekort á 15 minutter til 995 + moms - bare til de her hurtige spørgsmål som man ikke vil betale hele timer for.