Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Jeg er trøstet

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 12:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Min torsdag i denne uge gik ikke så godt: http://www.amino.dk/forums/t/21678.aspx

Men det blev der rettet op på om fredagen - altså i går:

Dagen var jo egentlig afsat til hygge med elektrikeren - et programpunkt som nu er udsat til på mandag, da jeg jo fik en lille hastetur til Fredericia med ½ ton papir.

Den tur var ellers næsten gået i vasken.
For ved 7.30 tiden ringede en med-amino (jeg fik i pinlig grad ikke registreret hvem) med følgende historie:


"Jeg følger jo lidt med inde på amino og kan se, at du skal have noget kørt til Fredericia i dag.
Jeg har forretning i Vejle, men er lige nu på besøg hos mine forældre på Mors.
Om en time kører jeg hjem til Vejle, og jeg vil da gerne lige køre dine ting til Fredericia, nu hvor jeg kører alligevel"

Jeg blev fuldstændig paf. Det er altså bare GOD STIL. Desværre kunne jeg ikke tage imod tilbuddet, da jeg ikke vidste præcis, hvornår trykkeren var færdig, og da deadline hos posten i Fredericia var så skarp, at det absolut skulle være mig selv, der evt. kom til at overskride den. Men til dig, der ringede - Det er altså rigtig flot, og jeg blev oprigtigt rørt over det. Du må gerne lige stå ved, hvem du er her i tråden - eller i en PM - jeg skylder dig helt sikkert en tjeneste alene for din gode vilje.

Men ikke nok med det.
Da jeg kommer til Holstebro for at hente mine blade, har jeg så god tid, at jeg kan nå at fylde næsten 60 liter diesel til 7,55 på bilen. I Struer kosede det ellers næsten 9 kr. Den slags får et jydehjerte til at banke lidt hurtigere.

Jeg fik bladene i god nok tid til at jeg mageligt kunne nå til Fredericia på trods af omkørsel i Brande og GPS-fejl i et kryds, som jeg ikke har nogen anelse om, hvor der ligger - jo vent lidt. Det sidder fast med en sugekop på forruden lige under bakspejlet.

Undervejs ringede Majbrit fra Christobel med en opgave. Den slags varmer også, og hun er jo oven i købet sød og rar at tale med.

Jeg ankom til Fredericia kl. 11.45. Jeg har ikke tidligere indleveret blade dér, så jeg startede i receptionen, som viser sig at være lukket mellem 11.30 og 12. Heldigvis var der et telefonnummer på skiltet, og jeg må til Post Danmarks ros sige, at betjeningen her var upåklagelig. Når jeg ser, hvor stort det postcenter er, forstår jeg bedre, hvordan mine blade kan være en uge undervejs i det system. For hulen, de flytter meget papir derinde.

Som trænet retoriker, elsker jeg at få ret.
På vej mod Århus havde jeg en telefonsamtale med en skrankepave fra et offentligt system (af personhensyn kan jeg ikke lige fortælle hele den fantastiske historie). Jeg bliver så vred, når offentlige systemer bliver så firkantet at midlerne står højrere end målet, og det var sådan et hjørne, jeg var havnet i. Jeg havde jo god tid, og retorik er jo én af mine hobbys. Det lykkedes mig at få skrankepaven til at kapitulere og bede om at "ringe til en ven", idet hun bad om at lade hendes chef ringe mig op. Jeg bad om at få det tåbelige svar på skrift, så jeg kunne sende det til de ansvarlige politikere - så hvis hun lige ville få chefen til at sende en mail, så var det faktisk bedre. Det ville hun gøre. 10 min. senere ringede hun og meddelte, at chefen ikke havde til hensigt at skrive noget til mig, da han ikke mente, at det var hans opgave. Til gengæld havde hun nu en løsning på det problem, som reglerne ellers stod i vejen for 10 minutter senere. Den ansvarlige minister vil nu alligevel få en beskrivelse af forløbet, selvom det nu ikke kan dokumenteres.
Ærgerligt at retorik ikke hører til de sportsgrene, som giver bedre fysisk kondition.

Mine århusianske ærinder forløb planmæssigt, og Ikeas Bøf Lindstrøm er anbefalelsesværdig. Dog må jeg sige, at stemningen i restauranten er lidt som i et cafeteria i et stort møbelhus.

I Viborg skulle jeg returnere min gule computer til MidtData. Jeg var forberedt på lidt kamp, da jeg jo havde accepteret at frasige mig min returret, idet maskinen specialkonfigureret. Jeg blev kun positivt overrasket. Servicen hos MidtData var perfekt. Ingen problemer med at returnere den fejlbehæftede vare - fin service i forsøget på at finde en erstatning - ingen bøvl med at få kontanter i hånden, da det desværre ikke lykkedes.
Det eneste problem er, at min tegnebog blev lidt tung, fordi de sidste 288 kr. kun kunne udleveres i mønter efter at jeg havde tømt butikkens kasseapparat.

McD's vejkaffe formildede hjemturen, som bl.a. også omfattede en telefonsamtale med en samarbejdspartner, som havde løst endnu et problem i et projekt, som I vil høre om i løbet af efteråret.

Jeg nåede hjem i god tid til at vi kunne være klar til aftenens store familieoplevelse:

Ørkenens Sønner i Musikteateret.

Forestillingen var eminint god - desværre sad vi helt omme på 3. række, men det var de bedste billetter, der var til salg for 1½ år siden.
Skynd jer at skaffe billetter til én af de næste forestillinger. Ørkenens Sønner styrer sit publikum fra 1. sekund til langt efter tæppefald.

Og således blev en tåbelig torsdag afløst af en fantastisk fredag.

God weekend til alle.

mvh Hans

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 12:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans

Jeg læste om din skoddag forleden - sådan en dag er det vist bedst at glemmme hurtigst muligt. D e j l i g t at høre, der efter den omgang du var igennem, er "lys for enden af tunnelen"Smile Og ja Ørkenens sønner var goe, jeg var inde og høre dem i onsdagsStick out tongue

Fortsat god weekend til dig.

Aminohilsen

Sanne

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)