Som der er nævnt, så mangler vi nok lidt mere konkret info på planen, før det er muligt at give mere konkret feedback.
Umiddelbart, så er min første tanke, at din succes står og falder på hvordan du vil gribe det an. Det fleste idéer som din, man faktisk blive til en god forretning, men ikke hvis du gør som alle andre.
Hvis dit koncept IKKE er unikt og SÆRDELES spændende, så er det nok ikke sandsynligt, at den vil vokse på viral markedsføring alene, altså, mund til øre. Og så er du selvfølgelig nødt til at spørge dig selv om, HVAD det er du vil gøre anderledes end dine konkurrenter.
En idé behøver ikke være unik for at være god. Du kan sagtens skabe en forretning i et marked med svær konkurrence, men du skal selvfølgelig indstille dig på, at du skal gøre noget SÆRLIGT for at få succes. Det kan være din approach i kommunikationen, det kan være du har et utrolig godt netværk, som vil sikre dig at budskabet spredes som en ildebrand i blæsvejr, men det også være, at du blot vil arbejde 60 timer om ugen i stedet, for at sikre din succes. Men et eller andet SÆRLIGT skal der til, for at du vinder på det marked.
Der er gode eksempler på virksomheder, der har fået succes med salg af tøj online. Find dine "best practice" eksempler frem og analysér hvad det er de laver, der virker godt. Med det i tankerne laver du din plan, og bagefter skal du så se kritisk på, hvordan du kan tviste den eller hvor dine styrker er, som du kan udnytte bedst muligt.
Og så skal du IKKE lave fejlen, som mange gør. Der SKAL noget markedsføring til. Besøgende kommer IKKE af sig selv. En hjemmeside uden markedsføring er som en tøjbutik i midten af Oksbøl plantage. Det kan være en fin idé hvis du vil bo i et telt og supplere din indkomst ved at samle brugte patronhylstre op i fritiden. Hvis ikke, så skal den markedføres.
Markedsføring koster tid og penge.
Så dine to største udfordringer kan godt være:
1. Hvad er det du kan gøre SÆRLIG godt i forhold til konkurrenterne.
2. Hvordan vil du sikre dig tilstrækkelig markedsføring af din shop.
Held og lykke med konceptet og giv os update om hvordan det går.