Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Tony Evald Clausens blog 10. handlinger der får dit salg til at lette!

10. handlinger der får dit salg til at lette!

4.073 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 February 2011

Lister er populære fordi det gør komplekse ting overskuelige. At det er overskueligt gør det nemmere at forstå. Desværre er det stadigt komplekst, selvom det er overskueligt. Nedenstående liste er 10 korte beskrivelser på komplekse handlinger, og processer der vil fremme din succes. Hvis det at få succes var let og kunne beskrives fuldstændigt i 10 trin, ville alle have succes. Listen hjælper kun såvidt at du kan overskue de handlinger der påvirker dit salg, det hårde arbejde skal stadig gøres... hver dag!

 1. Kendskab.
Kend dit produkt, dit marked, dine konkurrenter, priserne, udgifterne og dig selv så godt som muligt. Mange glemmer at beregne deres priser helt igennem, og underligt nok også at finde ud af hvad konkurrenternes produkt koster og kan. Få kendskab til ALT der kan påvirke dig, dit produkt og dermed dit salg

2. Slå dine antagelser ihjel.
Bliv bevidst om hvad du VED og hvad du TROR. Du tror du kender kunderne, markedet, konkurrenterne og dig selv, vær sikker på at du ved det! Ofte har du dialoger med kunderne inde i dit hovedet - sørg for at have den med kunderne ude i virkeligheden.

 

3. Hold fast i beslutningen.
Lad være med at skifte beslutninger for tit. Sæt dig konkrete mål og konkrete tidslinjer. Planer skal laves for at kunne følges. Det gode ved planer er, at du kan måle din indsats op mod dem. Hold fast i dine beslutninger indtil det er åbenlyst at de virkningsløse. Tommy Seebach indsendte en af hans vinder melodier til Musik Grand Prix 3 gange før han kom med... og vandt! Kun hans indædte holden fast i at hans sang var en vinder sang, gjorde at den kom med til sidst, og han fik succes. Det er helt normalt at kan gå op til 6 måneder, før du mærker den reelle effekt af dine beslutninger.

4. Du skal knokle.
Både i ordbogen og ude i virkeligheden kommer arbejde før succes. Hvis du vil have succes kræver det hårdt arbejde. Lars Larsen, Asgar Aamund og Jesper "kasi" Nielsen havde en stille uge hvis de kun arbejdede 45 timer... inden de fik succes. Hvis du virkelig vil have succes skal du lægge dit liv efter det. Det er kun i film og amerikanske bøger du kan blive rig af at arbejde 2 dage om ugen. Hvis du vil arbejde 37.5 time om ugen, skal du tage et lønarbejde. Mennesker med succes knokler og elsker hvert øjeblik af det!

5. Hjælp kunden til at beslutte sig.
At købe er en beslutning om forandring. Derfor skal du hjælpe kunderne til, at forstå sig selv og det der påvirker dem. Dine kunders beslutning om at købe bliver påvirket af meget andet end dig, dit produkt og din pris. Hjælp kunden til at beslutte sig, også hvis det betyder at du intet salg får lige nu. Sælger spilder typisk 70-90% af deres tid på kunder der aldrig køber noget - hjælp kunden til at sige ja eller nej. 

6. Kunderne vil have fordele.
Kortlæg hvilke fordele og fordeles fordele dine produkter har. I starten er kunderne total ligeglade med dit produkts specifikationer, de vil kun vide hvilke fordele DE har af at købe produktet. Først fortæller du om fordelens fordel, så fordelen og til sidst specifikationen. Det der er vigtigt for dig, er næsten altid er ligegyldigt for kunden. Kunderne lægger vægt på helt andre ting ved dit produkt end du gør.

7. Svar på tiltale.
Gør dig klar hvilke indvendinger kunderne har på dit produkt, og find gode svar på hver enkel af dem. Jo bedre du kender kundernes indvendinger, jo bedre kan du svare på dem. Den kloge sælger lægger op til indvendingerne FØR kunden nævner dem, og giver svar i samme nu. Kortlæg alle de mulige og umulige indvendinger dine kunder har og find på gode, saglige og konkrete svar på hver enkel af dem.

8. Kundens oplevede behov. 
Du ser sandsynligvis dine kunder som én "grå masse". Men hver enkel kunde oplever sig selv som helt unik. Derfor skal du inddele dine kunder i de behov der ADSKILLER dem. Når jeg taler til dig, så du oplever jeg ved hvem du er og hvilke udfordringer du har, føler du dig forstået. Når du føler dig set og forstået udskiller hjernen dopamin og du bliver gladere. Du køber af mennesker der gør dig glad, og som forstår dig. Tal til hver af dine kunder som om der kun findes den ene kunde for dig i hele universet.

9. Træning fremmer talentet.
Dit talent, dit produkt og din ide kan være den bedste i verden, men uden daglig hård træning igennem længere tid kan du ikke forvente succes. Caroline Wozniacki ville aldrig have nået til toppen af tennisverdenen, med mindre hun havde trænet, trænet og trænet siden hun var lille. Hun var måske blevet Danmarksmester, men det er usandsynligt at hun var blevet verdens nr. 1. uagtet hendes talent. Derfor skal du øve dig. Øv dig i at få kunden til at beslutte sig, fortælle om fordelens fordel, kende alle indvendingerne og have styr på hvilke behov hver af dine målgrupper har. Du skal kunne fortælle en total fremmed om dig og dit firma på under 90 sekunder - så de kan huske det. Det kræver øvelse, øvelse og øvelse uanset hvor talentfuld du er.

10. Få det gjort.
9 ud af 10 der læser de 9 foregående råd gør intet af det der står. Det er også helt OK hvis de så bare gør noget! Handling er lig med resultater. Jo mere du gør, jo flere resultater får du. Hvis det var nemt, ville alle gøre det. Den eneste grund til det virker svært, er fordi det er nyt, angstprovokerende og akavet. Få det gjort. Ring til kunderne, besøg dem, skriv til dem - gør noget. De fleste sælger vil allerhelst at køberne kommer til dem. Den illusion skal du aflive hvis du vil have succes. Få det gjort, enten de 10 råd jeg har givet dig, eller andre gode råd fra andre gode rådgivere. Du har ansvar for din succes - få det gjort! Dette sidste trin - at få det gjrot - er det vigtigste af alle 10 trin.

Nyd din nye viden og forvent succes
Tony

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Tony skriver Skriv dig op