Er det kun iværksættere der forstår iværksættere?
Jeg sidder her kl. 0.30 natten til lørdag og skriver dette blogindlæg. Mange tanker går gennem hovedet på mig, for er iværksættere virkelig så specielt et folkefærd at der skal iværksættere til at forstå iværksættere, eller skal man bare have været i deres sko for at forstå hvad de gennemgår?
Jeg håber det sidste, for det første er næsten ikke til at holde ud at tænke på.
Jeg har lige brugt de sidste par timer på at forklare min bedre halvdel hvorfor jeg ikke kan lukke computeren 110 % ned og holde sommerferie de næste 3 uger. Altså helt seriøst, men jeg står i en fase af mit liv og i forbindelse med min forretning at det mere eller mindre ville være selvmord at gøre noget lignende.
Det betyder ikke at jeg slet ikke kan holde ferie, blot at jeg indimellem stadig er nødt til at sikre mig at tingene kører som de skal og der er stadig ting der skal klares som skal være klar senere på året.
Men selv efter et par timer følte jeg mig nærmest frustreret for han virkede ikke som om han forstod hvad jeg fortalte ham. ER det bare mig der har det på den måde, eller er der andre derude i iværksætterverdenen der ved hvad jeg snakker om?
Uanset hvad kan jeg mærke at jeg går sommerferien i møde med frustrationer og irritation over at det skal være sådan. Og kunne jeg tage en tidsmaskine og rejse tilbage for at ændre noget på det her område ville det klart være at starte som iværksætter langt tidligere, tage mod til mig langt før jeg reelt gjorde og underskrev papirene som skulle sikre mig mit momsnummer og sende mig ud i uvisheden for om regningerne der dumper ind i postkassen rent faktisk også kan betales.
Jeg får - lidt for tit efter min mening - at vide at jeg selv har valgt det - og ja, det har jeg og det er en af de beslutninger i mit liv jeg er allermest stolt af at have truffet. Men jeg føler også at mit valg konstant bliver brugt imod mig, men det er nu engang anderledes at være selvstændig end at være lønmodtager - på godt og på ondt. Og jeg må vel også godt brokke mig over de udfordringer jeg møder i forhold til mit valg som andre der har valgt et lønmodtagerjob og brokker sig over arbejdstider, kollegaer og hvad ved jeg.
Nå, det er vel det samme som når en kvinde der har forsøgt at blive gravid i mange mange år, får at vide at hun er utaknemmelig når hun brokker sig over at have kvalme 24 timer i døgnet i hele graviditeten. Hun har jo selv valgt det og endda kæmpet for at opnå drømmetilstanden - graviditeten (dog formentlig uden den massive kvalme)
Jeg er begyndt at vælge mine venner ud fra andre principper end jeg ellers har, fordi JEG har ændret mig i de få år der er gået siden jeg valgte at springe ud som iværksætter. Og det bliver så nogen gange regnet for at "jeg er fin på den", "At jeg er snobbet" eller "At jeg er arrogant" - Øh, ok - den forstår jeg så bare ikke - jeg har bare valgt at bruge min tid sammen med mennesker som siger mig noget, som forstår mig og som giver mig energi i stedet for at efterlade mig totalt udsuget.
Det betegner jeg faktisk som en positiv udvikling, at jeg har valgt at prioritere ikke at bruge mit liv og mine ressourcer forkert. Noget der giver energi (uden at være syntetisk lavet som f.eks. speed og lignende) på den måde kan da kun være sundt og godt for ens udvikling.
Jeg har hvertfald ikke tænkt mig at "falde tilbage" på pligtbesøg og følelsesmæssige vampyrer som kun har lært at tage, tage, tage.
Jeg føler for alvor at jeg har fundet mig selv og den vej jeg skal gå ud af fremover.
Jeg er iværksætter og fandens stolt af det.