Birgit - Min-mave.dk
Mit liv som iværksætter og MOR - på en gang :)

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Tags

Syndication

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 2

Arkiv

Er det kun iværksættere der forstår iværksættere?

Jeg sidder her kl. 0.30 natten til lørdag og skriver dette blogindlæg. Mange tanker går gennem hovedet på mig, for er iværksættere virkelig så specielt et folkefærd at der skal iværksættere til at forstå iværksættere, eller skal man bare have været i deres sko for at forstå hvad de gennemgår?

Jeg håber det sidste, for det første er næsten ikke til at holde ud at tænke på.

Jeg har lige brugt de sidste par timer på at forklare min bedre halvdel hvorfor jeg ikke kan lukke computeren 110 % ned og holde sommerferie de næste 3 uger. Altså helt seriøst, men jeg står i en fase af mit liv og i forbindelse med min forretning at det mere eller mindre ville være selvmord at gøre noget lignende.

Det betyder ikke at jeg slet ikke kan holde ferie, blot at jeg indimellem stadig er nødt til at sikre mig at tingene kører som de skal og der er stadig ting der skal klares som skal være klar senere på året.

Men selv efter et par timer følte jeg mig nærmest frustreret for han virkede ikke som om han forstod hvad jeg fortalte ham. ER det bare mig der har det på den måde, eller er der andre derude i iværksætterverdenen der ved hvad jeg snakker om?

Uanset hvad kan jeg mærke at jeg går sommerferien i møde med frustrationer og irritation over at det skal være sådan. Og kunne jeg tage en tidsmaskine og rejse tilbage for at ændre noget på det her område ville det klart være at starte som iværksætter langt tidligere, tage mod til mig langt før jeg reelt gjorde og underskrev papirene som skulle sikre mig mit momsnummer og sende mig ud i uvisheden for om regningerne der dumper ind i postkassen rent faktisk også kan betales.

Jeg får - lidt for tit efter min mening - at vide at jeg selv har valgt det - og ja, det har jeg og det er en af de beslutninger i mit liv jeg er allermest stolt af at have truffet. Men jeg føler også at mit valg konstant bliver brugt imod mig, men det er nu engang anderledes at være selvstændig end at være lønmodtager - på godt og på ondt. Og jeg må vel også godt brokke mig over de udfordringer jeg møder i forhold til mit valg som andre der har valgt et lønmodtagerjob og brokker sig over arbejdstider, kollegaer og hvad ved jeg.

Nå, det er vel det samme som når en kvinde der har forsøgt at blive gravid i mange mange år, får at vide at hun er utaknemmelig når hun brokker sig over at have kvalme 24 timer i døgnet i hele graviditeten. Hun har jo selv valgt det og endda kæmpet for at opnå drømmetilstanden - graviditeten (dog formentlig uden den massive kvalme)

Jeg er begyndt at vælge mine venner ud fra andre principper end jeg ellers har, fordi JEG har ændret mig i de få år der er gået siden jeg valgte at springe ud som iværksætter. Og det bliver så nogen gange regnet for at "jeg er fin på den", "At jeg er snobbet" eller "At jeg er arrogant" - Øh, ok - den forstår jeg så bare ikke - jeg har bare valgt at bruge min tid sammen med mennesker som siger mig noget, som forstår mig og som giver mig energi i stedet for at efterlade mig totalt udsuget.

Det betegner jeg faktisk som en positiv udvikling, at jeg har valgt at prioritere ikke at bruge mit liv og mine ressourcer forkert. Noget der giver energi (uden at være syntetisk lavet som f.eks. speed og lignende) på den måde kan da kun være sundt og godt for ens udvikling.

Jeg har hvertfald ikke tænkt mig at "falde tilbage" på pligtbesøg og følelsesmæssige vampyrer som kun har lært at tage, tage, tage.

Jeg føler for alvor at jeg har fundet mig selv og den vej jeg skal gå ud af fremover.

Jeg er iværksætter og fandens stolt af det.

 

Kommentarer

Thomas Rosenstandsagde:

Nu er jeg jo i den heldige situation, at både jeg og min hustru er iværksættere, så forståelsen er aldrig et problem. Men jeg hører jo om det, du omtaler ofte nok.

Uden at ville lyde hård: Alt her i livet er et spørgsmål om at prioritere - for både iværksætteren og dennes ægtefælle/samlever. Kunsten er at finde en balance, begge har det godt med. Lyder nemt - er det ikke.

Venner som iværksætter? Jeg har den filosofi, at krage søger mage, og ændres man som menneske, ændres ens venner (typen af dem) også. Nogle falder fra og nye kommer til, og som med alt andet her i livet: Alt har sin tid.

Pligtbesøg og tvungne forsamlingshusfester etc. - dem har vi valgt helt og aldeles fra. Vi glæder jo ingen overhovedet ved at sidde til en sammenkomst, hvor ingen af de tilstedeværende siger os noget - eller vice versa.

Så Birgit: Jeg synes, du har fat i det rigtige, som verden nu engang ser ud fra min stol!

#den 11-07-2009 kl. 01:46
Er kommentaren brugbar? 0 0

Mikkel Mikjær Christensensagde:

Jeg kender det der alt for godt, den med den bedre halvdel var nu relativt nemt overstået. Men der hver hverken børn eller noget indblandet, vi havde ikke engang fællels lejlighed.

Men den med at familien og vennerne derhjemme nu pludselig mener at man er blevet snobbet, og at de føler de ikke er gode nok mere, den render jeg i næsten hver gang jeg er hjemme.

Og jeg kan heller ikke forklare dem hvad det går ud på, og nu er det sådan set også begyndt at irritere mig at de forsøger at bestemme hvornår jeg skal arbejde og hvornår jeg ikke skal.

F.eks. bliver jeg tit bedt om at sætte mig ned og slappe af, så jeg ikke bliver stresset.

Men det er lige præcis den ekstra pause, hvor jeg skal "side og slappe af" som gør at min tidsplan ikke holder og jeg ikke når det jeg har planlagt, OG SÅ BLIVER MAN STRESSET!

Jeg deler din frustration 100% ... og som du skrev på Twitter, så tror jeg helt bestemt det kan lade sig gøre at være iværksætter og have en partner samtidig, det håber jeg da ihvertfald :)

#den 11-07-2009 kl. 01:55
Er kommentaren brugbar? 0 0

Janno Damgaard Lassensagde:

Jeg har engang lært at når man ændrer sig som menneske så bliver man nødt til at foretage nogle valg i forbindelse med sine venner.

Lige tiltrækker lige, og ulige frastøder... såden er det bare...

Du har fået andre interesser, og er begyndt at bruge din tid anderledes end du gjorde tidligere. Det har bragt nogle positive forandringer ind i dit liv, som har givet dig højere selvværd - det forandrer et menneske, og man kan bare ikke med den samme type mennesker, som man kunne førhen.

Så det du gennemgår er en helt naturlig proces. En som de fleste af os oplever igennem livet, nogle mere bevidst end andre.

Jeg synes bare det er dejligt for dig at du er blevet opmærksom på det, så kan dine valg blive foretaget bevidst.

Jeg har selv været igennem det, og synes selv at det var lettere da jeg først havde forstået at tingene hang sådan sammen.

#den 11-07-2009 kl. 08:58
Er kommentaren brugbar? 0 0

Janno Damgaard Lassensagde:

p.s. glemte lige at nævne at det gode ved den udvikling er at du jo også har fået nye venner, venner der nærer dine nye interesser, og forstår dine nye behov bedre.

#den 11-07-2009 kl. 09:08
Er kommentaren brugbar? 0 0

Henrik Petersensagde:

Puuh, det er en tilbagevendende problemstillinger for en iværksætter :O)

Min største problem ligger i forståelse fra familie samt venner.

Min arbejdsuge lyder på 50-60 timer, af flere grunde.

1. Det er fandme min virksomhed, jeg vil have succes.

2. Jeg elsker det jeg laver.

3. Jeg sætter for store krav

Og det gør at der nogengange ryger en Lørdag eller Søndag, samt at jeg nok ikke er så frisk på at vælte Craisy Daisy 3 gange i ugen mere - mine prioriteter har simpelthen ændret sig.

Jeg syntes det er rigtig svært, da man til tider kan føle somom om man står alene, og der faktisk ikke er nogen opbakning til det man laver.

Nu har jeg altid gået meget op i mit ansvar, både som butikchef og salgsleder i detail, hvilket somregel har medført en forfærdelige masser timer - men ens prioritering bliver stadig anderledes når man går selvstændig - for man skal sku leve af det her pis :O)

No work - no money

#den 11-07-2009 kl. 09:31
Er kommentaren brugbar? 0 0

xxxxxxxsagde:

Hej Birgit,

Nej da, det er ikke kun dig, der oplever dette og det tror jeg også godt du ved. Men det er altid godt at få det bekræftet én gang til og få det vendt med ligestillede - altså få snakket om det.

Jeg har aldrig kunne lukke ned i bare én weekend, så da slet ikke i hele sommerferien. Det er bare noget man ikke kan, specielt hvis man sidder alene med hele molevitten.

Det jeg har sagt til min mand, er at jeg er nødt til - en gang i mellem - at se hvordan det står til, at det ikke er hele tiden jeg sidder her og at min mail har 1. prioritet i forbindelse med forretningen. Dvs. jeg laver ikke andet på min forretning, end at tjekke mail og besvare, hvis det kræves. Hvis man ikke tjekker mailen, vil der dælme være meget arbejde når ferien er slut! :-)

Ja, det med vennerne - folk her har sagt det og det er ikke anderledes med mig. Nogle falder fra, andre hænger ved og det er bare ikke noget at gøre ved det. Det er sjældent man har de samme venner gennem et helt liv og det sker selv for lønmodtagere. Jeg har selv et par iværksættervenner, der valgte alt fra for forretningen, så ikke engang dem ser jeg mere. Sådan kan det gå.

Man skal også gøre sine venner klart, at man sagtens kan snakke med dem om sin forretning, som jo er ens job, ligesom de kan snakke om deres lønmodtagerjob. Og så kan jeg ikke lade være med at ryste på hovedet over hvor mange, der stadig er ulykkelige i deres lønmodtagerjob, men fred være med dem. :-)

Iøvrigt kan vi alle lære af hinanden. Måske er det dine venner (der ikke længere er der) der er de snobbede. Siden de selv siger det og siden de viger væk fra dig. Hvem ved? Jeg ved bare, at havde jeg ikke mit forretningsnetværk, ville det være surt for mig. Sådan er det :-)

#den 11-07-2009 kl. 12:32
Er kommentaren brugbar? 0 0

Jan Skovgaardsagde:

Jeg skal gøre det kort. RIGTIG GODT skrevet! :)

Jeg har heller aldrig rigtig forstået den der med..."Jamen du har jo selv valgt det". Jamen det har dem der sidder i lønmodtager job da også? Hvorfor er det de mener de har mere ret til at beklage sig? Det giver jo ikke mening. Alle har da brug for at lukke noget damp ud ind imellem. (Nej, jeg er ikke selv iværksætter eller selvstændig, men mine forældre var - så kender lidt til det :))

#den 11-07-2009 kl. 20:47
Er kommentaren brugbar? 0 0

Jan Skovgaardsagde:

Nå ja, glemte da lige at tilføje..."Så nej, det er ikke nødvendigvis kun iværksættere der forstår iværksættere" ;)

#den 11-07-2009 kl. 21:21
Er kommentaren brugbar? 0 0

Birgit - Min-mave.dksagde:

Thomas Rosenstand :

Jeg føler også jeg har fat i den lange ende, problemet er jo bare her at det kun er den ene part der ikke gider pligtbesøgene og de mange "kom-hinandens-ved-så-kan-lære-hinanden-meget-bedre-at-kende - arrangementer.

Og det er jo lige præcis der udfordringerne starter. For var vi bare begge enige om hvad vi ville og hvad vi ikke ville, så ville meget jo være fjong.

Så ofre skal der på bordet, enten fra min eller hans side - som oftest begges - bevidst eller ubevidst.

Jeg føler bare jeg må prioritere som aldrig før, og denne gang er den hårdeste gang, fordi det er noget af det allermest nære der skal kikkes på.

Tusind tak for din kommentar, som altid vise ord, fra en god mand som har lært mig meget.

#den 15-07-2009 kl. 12:43
Er kommentaren brugbar? 0 0

Birgit - Min-mave.dksagde:

Mikkel Mikjær Christensen :

Nu har jeg "kun" været selvstændig i ca. 3 ½ år, og i den tid har jeg hele tiden vidst at jeg har haft forpligtigelser i form af min familie (incl. de 6 børn jeg har valgt at få)

Og hvor har det været hårdt, helt fra dag 1 af, men endnu hårdere da det gik op for mig, hvad jeg var nødt til at gøre for at komme videre med mine planer.

For det kræver tid at netværke, tilegne sig ny viden, holde møder OG det daglige arbejdet og videreudviklingen af Min-mave.

Den tid skal jo findes et eller andet sted, og meget af det skal der også lige indregnes tid til transport mm - den tid skal også findes.

Jeg kunne jo selvfølgelig bare lade være med at gøre de ting indtil der var tid, men så ville min motivation, nysgerrighed og videreudviklingen af Min-mave falde til et minimum. For det er netop det at lære og udforske der giver mig inspiration og energi til at kæmpe videre med siden og det den er blevet til i dag.

Pest eller kolera - tja, balancen skal hvertfald findes så jeg kan nå og har energi til begge dele.

#den 15-07-2009 kl. 12:50
Er kommentaren brugbar? 0 0

Birgit - Min-mave.dksagde:

Janno Damgaard Lassen :

Det er rigtigt, forståelse gør underværker og med så mange andre ting i denne verden og i mit liv, synes jeg det er fantastisk skræmmende og vidunderligt på en og samme tid.

Disse AHA-oplevelser vil jeg ikke være foruden.

Men jeg synes det allermest svære er at det jo kun er mig der har ændret mig, fået nye venner og nye interesser - han har selvfølgelig også men i en helt anden retning.

Efter jeg er kommet ud af det fængsel som jeg har været spærret inde i det meste af mit liv - min egen krop - har jeg set verden fra nogle helt nye vinkler. Jeg ser ting jeg ikke gjorde før, jeg hører ting som jeg før havde for travlt til at høre, og jeg oplever ting som jeg aldrig troede jeg ville kunne gøre.

Det er som at være barn igen og opleve verden på ny.

Jeg har allerede for længe siden valgt mine gamle bekendte fra (for venner viste det sig at de ikke var - kriser er altid fremragende til at give svar på det spørgsmål) og andre som trak mig ned frem for at opmuntre mig i at tage et skridt mere. Det sørgelige er jo så når jeg hjalp dem med at tage et skridt mere når de var længst nede, desværre kunne de så ikke overskue at give noget lignende igen)

Jeg giver ikke så let op og der må være en måde at fastholde det meste af de gamle elementer i mit liv samtidig med at der bliver tilføjet en god portion nye som jeg har brug for til at kunne udvikle mig som person og iværksætter.

Tak for dine tanker, de er så sande, selv om sandheden ofte er ilde hørt. Når først tingene bliver bevidst er det jo vores eget ansvar at tage hånd om dem og reagere på det der sker.  

#den 15-07-2009 kl. 13:07
Er kommentaren brugbar? 0 0

Birgit - Min-mave.dksagde:

Henrik :

Ja, udfordringen for os iværksættere er jo at vores arbejde er vores store hobby/interesse - og prøv lige at spørg alle dine venner om de ikke gerne ville have muligheden for at lave deres store fritidsinteresse hver dag lige så meget de havde lyst - og endda tjene nok penge på det til at have en fornuftig tilvrelse?

Det er lige som dykkeren Martin nævner som hader sit almindelige job, men sætter undskyldninger op for sig selv, i forhold til at gå efter det han virkelig gerne vil lave hver dag.

Jeg tror de fleste omkring os der ikke forstår hvorfor vi har valgt det liv vi har er dybt misundelige, er misundelige over at VI tør tage skridtet, at vi selv vælger hvad vi vil lave i løbet af en dag og ikke mindst - slider vi os ihjel er det i det mindste os selv der også får glæde af den gevinst der formentlig kommer ud af processen dertil.

I mange år var jeg udelukkende omgivet af disse "hårdarbejdende - gerne fysisk - løn-modtagere" som konstant forsøgte at for mig til at opgive Min-mave. Det er en af de hårdeste ting jeg har været igennem, for uden opbakning, forståelse og støtte har det været ekstra svært at komme igennem endnu en dag i livet.

Hvorfor er det at de ikke kan forstå de sidste man skal gøre for et andet mennesker er at afvise dem, fjerne deres håb og dagdrømme, for det fjerner i allersidste ende personen selv hvis det lykkes.

#den 15-07-2009 kl. 13:19
Er kommentaren brugbar? 0 0

Birgit - Min-mave.dksagde:

Simona - Uniquebook :

Kære du - Ja, jeg ved godt at jeg ikke er alene og de kommentarer jeg får her på bloggen, bekræfter mig i andre slås også med disse problemstillinger og udfordringer i hverdagen, når man skal fortælle andre HVORFOR man bare er så utrolig glad for det man laver.

Jeg tror - inderst inde - at min bedre halvdel er jaloux på mit firma, og den glæde han kan se den giver mig - direkte som inddirekte.

Og faktisk kan jeg godt forstå ham.

Derfor har jeg også forsøgt at hjælpe ham med at finde noget som han selv ville være bare en brøkdel så glad for som jeg er for Min-mave, men desværre forgæves. Jeg må nok indse at der kun er en der kan finde den indre glød og det er ham selv.

Jeg håber han finder den, for det vil gøre både ham selv og mig meget gladere i hverdagen.

Var det ikke for Min-mave og de fantastiske mennesker jeg har mødt i forbindelse med iværksætteriet ville jeg slet ikke have nogen glød overhovedet.

#den 15-07-2009 kl. 13:27
Er kommentaren brugbar? 0 0

Birgit - Min-mave.dksagde:

Jan Skovgaard :

Tak for dine rosende ord - Det giver mig håb når du fortæller at også ikke-iværksættere kan forstå mine tanker.

Jeg mener også vi alle har ret til at brokke os og få luft for noget der nager os, det er for fanden da den eneste måde vi kan få bearbejdet tingene på, og måske i sidste ende få gjort noget ved problemet.

Det hjælper ofte at få andre øjne på tingene og feedback.

Men det er jo lige som nogle mødre med mange børn der mener at folk med kun 2 børn ikke burde brokke sig, eller kvinden som har mistet et barn lige før termin, ikke mener en kvinde der mister meget tidligt har noget at sukke over, eller kvinden som har forsgt at blive gravid i 2 ½ år som fnyser over at kvinden som kun har forsøgt 6 mdr. allerede sidder og brokker sig.

Alle følelser er okay, vi har alle brug for at få bearbejdet oplevelser som berører os, og så længe vi ikke kan forstå lige præcis det her eller har fordomme, så vil der være tabu emner.

Der er altid nogen andre steder som har det værre end os, men betyder det at vi ikke må brokke os - niks.

#den 15-07-2009 kl. 13:38
Er kommentaren brugbar? 0 0