Birgit - Min-mave.dk
Mit liv som iværksætter og MOR - på en gang :)

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Tags

Syndication

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 2

Arkiv

Hvordan bliver man klar til samarbejdspartnere?

I rigtig mange år har jeg været "the queen" på Min-mave. Det var mig som skrev artiklerne, det var mig som ydede support til brugerne, det var mig der solgte bannerannoncer osv osv.

Men efterhånden som sitet voksede blev der flere og flere ting at tage sig af, og selv om jeg super gerne vil være mega-multi-blæksprutte som helst kan rejse i tid og dermed være flere steder på en gang - så går den slet slet ikke i virkeligheden.

Og hvad gør man så?

I tak med væksten og de mange flere besøgende begyndte der at dukke mulige samarbejdspartnere op, de var meget forskellige og havde mange forskellige ønsker. Nogle ville gerne købe sitet 110 %, andre ville gerne købe sitet og beholde mig som redaktør/ansat og andre igen ville gerne videreudvikle sitet sammen med mig. Selv om alle delene var meget smigrende og værd at overveje var mit svar hver gang KLART NEJ - Jeg var simpelthen ikke klar til nogen af løsningerne.

De få gange jeg forsøgte at presse mig selv til at samarbejde endte det med meget dyre lærepenge og en følelse af nederlag. For hvorfor kunne jeg ikke bare finde nogen som ville det samme som jeg. Det hele endte altid i en konflikt i forhold til salg af Min-mave.

Jeg ville ikke sælge og mine kommende samarbejdspartnere ville ikke involvere sig medmindre jeg var klar til salg.

Ergo en kropumulig opgave, og jeg kæmpede stædigt videre med sitet hver gang endnu en mulig løsning var faldet til jorden.

I slutningen af 2006 kom Martin Thorborg forbi sitet og ind i mit liv, og selv om jeg stadig ikke var klar til at samarbejde på de vilkår som de fleste andre også havde tilbudt, så blev det en øjenåbner. Så småt vendte bøtten og tanken om at at få flere ind over Min-mave som jeg kunne sparre med og som der kunne hjælpe mig med at få realiseret mine mange ideer, blev nu mere og mere attraktiv.

Men hvem ville den ideelle partner være?

I foråret 2007 indså jeg at Min-mave var vokset mig over hovedet og platformen som vi boltrede os på var blevet alt for lille, så jeg begyndte at lege med tanken om en ansat, og i november 2007 dukkede den perfekte person op til jobbet - Hun slog alle mine bekymringer til jorden omkring hvordan jeg frygtede jeg ville være som chef, og som jeg ser det har vi et rigtig godt samarbejde. For det er vel det man skal have med sine medarbejdere?

Kort tid efter valgte jeg at tage kontakt til Mikkel deMib som mange af jer sikkert kender bl.a. herinde fra Amino og spørge om han ikke kunne tænke sig at hjælpe mig med at komme videre, dermed mest omhandlende at kunne tjene flere penge, så jeg havde muligheden for at betale for min realisering af mine ideer.

Svaret var ja, og da jeg stadig ikke var nået dertil at jeg var klar til at tage en person længere ind i mit firma (mit hjertebrn Min-mave) så blev der udelukkende lavet en aftale hvor han ikke var en permanent del af Min-mave - altså havde ejerskab.

Men tiden går og tingene udvikler sig oftest (heldigvis) og efter vi havde samarbejdet i over 1 år kunne jeg godt mærke at frygten for at lade en anden person som jeg har tilid til og en god kemi med var ved at være nået. Heldigvis så han det på samme måde og dermed stiftede vi Min Mave ApS i oktober 2008 sammen.

Jeg er nået så forfandet langt i min personlige udikling og i min tankegang og derfor tænker jeg nu ikke længere kun på min selv, men også hvad det betyder for mine mange brugere at jeg realiserer mine ideer og giver dem nogle helt andre og bedre muligheder for at færdes på Min-mave og finde de informationer og netværk de skal have.

Jeg tror ikke man kan tvinge en parathed til at få samarbejdspartnere frem. Det vil sikkert kræver rigtig meget at få betingelserne for partnerskabet på plads, og  i værste fald vil det at udarbejde en kontrakt hvilket er en nødvendighed ende med at ødelægge den tillid som gerne skal fortsætte med at være der når kontrakten er underskrevet af de forskellige partnere.

Jeg er glad for at jeg ventede indtil jeg var klar og de "slag over snuden" jeg fik fordi jeg prøvede at presse mig frem til at være klar har været nødvendige men hårde at komme igennem. Jeg er blot ked af at der var andre personer involveret som også fik disse slag, fordi jeg ikke var helt klar til at involvere mig 110 %.

Tænk dig om når du vælger samarbejdspartner, for det er ligesom et ægteskab, man kommer ofte ind under huden på hinanden, og det er vigtigt at man har afstemt sine forventninger til hinanden og ikke mindst hinandens forpligtigelser i det samarbejde der skal være. Ellers kan det gå grueligt galt og eftersom vi er mennesker der ikke er perfekte, kan man nemt komme til at se andre sider hos ens partner når tingene ikke helt går som man regner med og tingene bliver presset.

Men jeg er så klar som jeg kan blive. Jeg er nu 110 % afklaret med hvad jeg ønsker for mig selv, Min-mave og et evt. partnerskab med andre. Og jeg er klar til at lukke andre ind i hjertet af mit firma.

- og derfor er tiden også kommet dertil at dukker der den rigtige investor op, som måske også vil indgå og være med til aktivt at videreudvikle Min-mave fremover, så vil jeg ikke - som jeg ellers gjorde en lang årrække - afvise personen blankt uden at høre hvad der kan bydes ind med.

Jeg vil lytte og overveje om det måske er personen jeg skal indgå "ægteskab" med i forhold til Min-mave

Og her troede jeg ellers aldrig jeg skulle nå til......

 

Skrevet: jun 28 2009, 01:18 afBirgit - Min-mave.dk| med5 kommentarer| | 644 Visninger

Kommentarer

Martin Leblancsagde:

De er godt du har overvundet din frygt for at slippe hjerte-barnet, og har fået sitet til at vækste uden at du er i 100% kontrol hele tiden. Jeg tror jeg sidder med lidt af samme det samme dilemma med mit site iconfinder.net :-/

Mvh. Martin

#den 28-06-2009 kl. 15:13
Er kommentaren brugbar? 0 0

Henrik Bluncksagde:

Tak for et inspirerende indlæg. Der er ingen tvivl om, at dine overvejelser deles af mange. Særligt synes jeg mange har problemet, at de gerne vil være både freelancere OG fastansatte - og dén kombination er aldrig god.

Iværksætteri, freelanceri m.v. er for folk som vil være UAFHÆNGIGE. Personligt hjælper jeg gerne med at skrive tekster, oversætte m.v., men engagerer mig aldrig i sagen længere tid end højst nødvendigt. Ikke sådan, at folk ikke får topkvalitet i opgaven, men jeg trives bedst med at lave mange forskellige ting.

Min inspiration er bl.a. at jeg den ene dag skriver om lån og privatøkonomi, den næste om at skrive festsange. Altsammen meget forskelligt og varieret, netop fordi den bedste tekst kommer af FORANDRING og nytænkning hele tiden.

Held og lykke med planerne, og god vind. :-)

#den 28-06-2009 kl. 16:01
Er kommentaren brugbar? 0 0

Janno Damgaard Lassensagde:

pyha, det lyder spændende, og jeg kan bestemt godt følge hvordan det kan være skræmmende at få andre ind over sit hjertebarn.

Jeg sidder og tænker at netop det år du skriver hvor Mikkel ikke var partner, vel egentlig var ideelt i forhold til at du dermed kunne føle ham lidt på tænderne og fornemme om i kunne fungere og havde kemi sammen...

Min-Mave er et spændende projekt, og jeg vil glæde mig til at følge udviklingen i fremtiden...

Skønt at der igen ser ud til at komme lidt liv her på bloggen. :)

#den 29-06-2009 kl. 09:52
Er kommentaren brugbar? 0 0

Anonymoussagde:

Utroligt spændende artikel, meget inspirerende og lærerig. Håber, at du snart finder dig en samarbejdspartner - den rigtige, vel at mærke ;o

Jeg kender godt dit site, hører helt klart til min målgruppe - overvejer at få sendt lidt info mht. annoncering, konkurrencer osv. (står på min laaange (to-do-liste").

De bedste hilsener

Eva

www.aarrishus.com

#den 29-06-2009 kl. 11:58
Er kommentaren brugbar? 0 0

Birgit - Min-mave.dksagde:

Martin Leblanc : Jeg kan kun anbefale dig at se frygten i øjnene, og kraftigt tænke over hvor du gerne vil hen med dit site og din forretning. For kan du svare på de spørgsmål har du en helt anden indgangsvinkel på hvad du bør være og hvad du ikke bør gøre :)

 

Henrik Blunck : Jeg kan sagtens følge dig, her er det også inspiration der lægger dagsordenen.

Skal jeg f.eks. skrive om et bestemt emne på kommando, er risikoen for at jeg ikke får startet, går i stå eller det bliver noget "klyt" endeligt stor.

Jeg har heldigvis masser af emner at vælge imellem, og når jeg tager dem der nærmest hopper i favnen på mig, og skriver fra hjertet af, bliver jeg ofte meget hurtig færdig, og der er mindre klager fra brugerne efterfølgende.

Det allerbedste er hvis man kan hellige sig sin tekst, sin butik, sin forretning eller andet man kaster sig over med 110 % passion, men grunden til at det ofte ikke kan lade sig gøre for mange er det økonomiske aspekt. Det kan dog også ofte klares ved at tænke ordet "prioritet og muligheder"

 

Janno Damgaard Lassen : tak for de positive ord :)

DEt har helt klart været en god periode for mig at vide at Mikkel "bare" var provisionslønnet, men kemien har været super god fra starten, så der gik egentlig ikke så forfærdelig lang tid før jeg tænkte på hvordan vi kunne gå et skridt videre, bare i tankerne men det er jo også der det hele starter.

Det er jo fantastisk at tage en af mine ideer, kaste den op i luften, se Mikkel gribe den og efter kort tid sammen at stå med endnu et færdigt "koncept" som passer præcis til Min-mave.

Jeg håber jeg kan være mere aktiv på bloggen end jeg længe har været for i stedet for at det tager energi og overskud væk fra mig, så giver det mig faktisk præcis det at komme af med mine tanker omkring iværksætterlivet og alle dens udfordringer.

Så jo, du kommer klar til at høre mere fra mig med tiden.

 

Eva Aarris Späth : Tusind tak for dine positive ord, det glæder mig meget at høre du kan bruge mine ord til noget.

Jeg er allerede godt på vej mht. samarbejdspartnere, så glæder mig til jeg kan fortælle mere om hvad der skal ske i fremtiden på Min-mave.

Jeg synes helt klart vi skal tage en snak om hvordan vi kan hjælpe hinanden så du får annoncering på Min-mave og forhåbentlig mange besøgende til din butik. Send mig meget gerne en mail på admin@min-mave.dk så sætter jeg dig i kontakt med min sælger som står for annonceringsdelen på Min-mave.

Jeg glæder mig til at høre fra dig :)

 

 

Tusind tak til alle de mange kommentarer, det glæder mig meget at I kan bruge det jeg skriver.

De bedste hilsner

Birgit

#den 02-07-2009 kl. 23:02
Er kommentaren brugbar? 0 0