Iværksætter i 2 år og 4 mdr - Er det virkelig sandt?

Hvis jeg ser 3 år tilbage på mit liv, så er det ikke særlig rare minder der dukker op. Jeg kæmpede hver dag for at finde overskud til at klare den næste dag og den næste dag og den næste dag. Jeg sad håbløst fast i systemet, var på kontanthjælp og kunne slet ikke se hvilken fremtid jeg havde.

Pga. af en kronisk sygdom (nervebetændelse) havde jeg - ifølge kommunen - ikke ret mange valgmuligheder og jeg kunne desværre ikke gøre ret meget andet end at give dem ret. Mine valgmuligheder var revalidering (men som hvad) - Flexjob eller førtidspension.

Det der holdt modet oppe hos mig var min dejlige familie - min kæreste og mine 6 børn samt mit hjertebarn www.Min-mave.dk.

Gang på gang forsøgte jeg at få kommunen til at hjælpe mig med at blive selvforsørgende og komme videre med Min-mave, men hver gang var svaret : Har du ikke opgivet den ide endnu? - Hvis du er i tvivl var svaret et klart og rungende nej. På trods af adskillige ihærdige forsøg var og blev svaret det samme.

Du skal i arbejdsprøvning for det er jo slet ikke sikkert at du kan holde til det Øh, nej sikkert, det er såmænd også bare det eneste jeg har brugt alt min ledige tid - når ungerne sov eller ikke var hjemme - på.

Selv da jeg fandt et firma som gerne ville ansætte mig til at lave præcis det samme jeg laver i dag, men som dog ønskede en kortere periode med løntilskud for at få en blidere start var svaret NEJ, du skal i arbejdsprøvning. Ja, jeg fattede ingenting

Da jeg spurgte ind til grunden for deres nej, fik jeg at vide at jeg skulle i arbejdsprøvning fordi jeg havde en kronisk sygdom. Jeg spurgte om de for en gang skyld ikke bare kunne lade som om jeg var syg, men nej heller ikke det ville de.

Ergo må pointen være at de hellere vil hjælpe en rask person ud på arbejdsmarkedet end en syg person. Hvor dælen er logikken henne i det?

Nå, med 2 syge børn som skulle til utallige undersøgelser og kontroller, en nervebetændelse, en socialfobi og et site jeg brændende ønskede at komme videre med og derigennem få mine mange ideer realiseret - valgte jeg en anden udvej end kommunen foreslog mig.

At blive selvstændig.....

Det tog meget mod og overvejelserne var store, men intet at tabe, alt at vinde var den sidste afgørende grund til at jeg valgte at skrive papirene under og sende dem ind til Skat (dengang Told og skat) så jeg kunne sige farvel (forhåbentlig ikke kun på gensyn) og starte op som selvstændig erhvervsdrivende - fornem beskrivelse   

Intet sikkerhedsnet har vi nok af (banken valgte at sige nej tak til at støtte mig med en kassekredit på 50.000 kr), så tog jeg springet og gav det ½ år. Var jeg ikke blevet selvforsøgende i løbet af den periode, ville jeg smide håndklædet i ringen og se hvad systemet kunne tilbyde sådan en som mig.

Og nu tilbage til overskriften.

I går var jeg en tur forbi linkedin.com - som jeg så småt er begyndt at bruge - og så følgende skrevet på min profil (ja, jeg har selv skrevet det

Hold da op, jeg har bevist jeg kunne. Det halve år jeg gav mig selv som iværksætter på prøve er nu blevet til 2 år og 4 måneder - Det er dælme for vildt

Jeg håber jeg forbliver iværksætter - for selv med alt det sure, er det dælme også noget af en udfordring, og efterhånden som tiden går får jeg øjnene op for mere og mere som jeg enten selv bør have styr på eller i det mindste bør få andre til at tage sig af. Det er virkelig en fantstisk og en skræmmende proces på èn gang.

Nå, minderne vælter bare frem, så over and out herfra

Fortsættelse følger - når jeg atter har noget på hjertet

Frem og tilbage er lige langt

Glæden var stor da jeg endelig tog mig sammen til at købe en ny computer Den gamle har gjort det godt men den mangler nu en piletast (den der peger nedaf), cd/dvd er knap så god længere og sidst men ikke mindst har jeg nok bøflet lidt for meget rundt på den, for den påstår hvertfald at den mangler nogle dll. filer, lukker ned i tide og utide og tja, er godt gammeldags møgirriterende.

Nå, da Min-mave er godt på vej over på en ny platform føler jeg ikke længere der er grund til at have et stort og voldsomt program som adobe photoshop kørende (slet ikke når den kun primært bliver brugt til at ændre billeders størrelser og klippe lidt hist og pist, jeg har endnu ikke nået at læse "Adobe Photoshop for dummies".

Så jeg havde besluttet mig for at tage det stille og roligt, så jeg ikke begik den samme fejl igen igen igen igen med at lægge for meget over fra den gamle maskine, og dermed allerede på daværende tidspunkt udsætte mig for en stor risiko at jeg snart også ville forbande den langt væk.

Mine mails er mig meget dyrebare, så det var selvfølgelig de første der skulle lægges over på det nye vidunder, men ak og ve, jeg havde slet ikke forudset hvilke problemer jeg ville komme ud for,

- Om det bare skyldes at jeg gik fra XP på den gamle maskine til vista på den nye skal jeg lade være usagt.

Allerede da jeg ville importere alle mine outlook express filer til windows mail begyndte mine udfordringer. Det ville ikke lykkes, så efter at have oprettet mange nye brugere på compteren og forsøgt igen, igen og atter igen uden at jeg havde heldet med mig blev jeg enig med mig selv om at konsultere en ekspert og outsource opgaven. De mente sagtens de kunne klare opgaven, men det skulle senere vise sig at de havde taget for let på opgaven, det drillede dem.

Glæden var stor da telefonen ringede og beskeden lød, sådan så er det klaret. Som lidt ekstra mersalg fik jeg købt mig et netværkskabel og en nytrådløs mus fra Logitech som jeg havde fået anbefalet. Jeg tog imod min computer med kyshånd og tændte den straks, ungerne var lagt i seng og NU skulle jeg bare arbejde og få gjort computeren det sidste stykke kampklar.

Troede jeg......

For da jeg åbnede Windows mail kom denne besked frem - Mappen kan ikke vises. Der er sandsynligvis ikke nok diskplads eller hukommelse.

What - jeg begyndte at ændre farve og lignede efterhånden snart ham her Hvorfor skal sådan noget ALTID ske op til weekenden?

Min ven google blev tilkaldt og jeg læste og læste og læste, dog uden jeg blev ret meget klogere. Til sidst kom der dog lys for enden af tunnelen da jeg fandt denne side http://peter.mpbrun.dk og skrev dette indlæg.

http://peter.mpbrun.dk/index.php/forum/windows-vista/windows-mail-jeg-gar-snart-amok/page-1

Endelig kom jeg videre. Jeg downloadede windows live mail og computeren brugte hele natten på at overføre mine mange tusinde mails til windows mail.

Om morgenen står jeg op og kikker om de er blevet overført til windows mail og sandelig ja, men....

Desværre er alle indlæg blot lagt ind et sted og ja, så kunne jeg vælge at bruge tiden på at sætte dem i system eller starte forfra med at prøve at overføre til et andet program.

Så nu fik jeg mit ønske opfyldt, computeren har kørt siden i morges og overfører på livet løs - denne gang fra windows mail til outlook (faktisk også det program jeg gerne vil bruge, når jeg skal være helt ærlig)

Så efter den omgang kan jeg blot konstatere at

Frem og tilbage er lige langt, men stadig dødirriterende at gå vejen fordi jeg ikke er en nørd.

Birgit