december 2007 - Indlæg
Vi har i dag d. 31 december 2007 - det er næsten ikke til at tro at vi om lidt skal til at vænne os til at skrive 2008. Hvor er året blevet af - hvordan kan tiden flyve afsted på den måde uden at vi reelt mærker det? Svaret må være at vi har travlt, den ene dag tager den anden og vi må sørge for at have i baghovedet at vi også når at nyde livet undervejs.
For mig har året 2007 været fyldt med masser af op- og nedture - hver eneste gang jeg stod på jorden og lige havde overstået en tur i rutchebanen, gik der ikke lang tid før den næste tur meldte sig. Op og ned, ned og op - personligt som professionelt.
Jeg har taget en del dårlige og forhastede beslutninger i løbet af 2007 primært pga. ønsket om at komme videre med Min-mave samt en frygtelig desperation over min situation. Men hver gang jeg har været ovenpå igen har jeg også kunnet se alle de positive ting tingene medførte, nogle af gangene var det indenfor personlig udvikling, andre gange var det professionelt hvor jeg lige blev en erfaring rigere.
Jeg håber og regner med at 2008 medfører nye forvandlinger, min selvudvikling er ikke til at stoppe og heldigvis for det, for jeg har levet i en osteklokke alt for lang tid og det har medført en ydre skal der nu er ved at løsne sig, så jeg endelig kan begynde at leve livet frem for blot at forsøge at overleve.
Jeg glæder mig så meget til at tage fat på det nye år, og er et eller andet sted ret sikker på at de udfordringer jeg allerede ved ligger foran mig og som formentlig også kommer undervejs skal jeg nok klare, for når jeg kikker tilbage på alt det jeg har været igennem i mit liv, så har jeg også troen og håbet på at klare det der kommer.
Jeg vil gerne ønske jer alle et rigtig dejligt, fantastisk og ikke mindst succesfuldt nytår - Tag udfordringerne som de kommer, men fremfor alt, så giv ikke op men forfølg dine drømme og blive ved med at lede efter vejen der kan få dig derhed.
Mine sidste skrevne ord på denne blog i 2007 - vi "ses" i 2008.
Jeg har nu haft Min-mave gennem mange år - startede siden i juni 2001 under domænet www.min-mave.dk - , og praktisk taget hele vejen igennem har der været en pæn vækst - 50 til 100 % i besøgstallet pr. år - og det uanset om siden har været langsom, jeg har været indtil flere måneder om at besvare mails fordi jeg praktisk taget druknede i e-mails, siderne tog lang tid at loade osv osv
Det betegner jeg som loyalitet 
Derudover er det lykkedes mig at forblive selvstændig i næsten 2 år på trods af manglende støtte - primært økonomisk fra banken, men også langt de fleste af de personer som jeg snakkede med i min hverdag kom med følgende bemærkninger
Der var ikke mange af dem der fattede at penge ikke er alt og at Min-mave rent faktisk giver mig så meget mere end penge kan købe, f.eks. får jeg dagligt mails fra tilfredse brugere, statistikkerne taler for sig selv, og det er bare så rart ikke at føle sig som taber længere.
Igennem mange år - fra marts 1999 da jeg fik de første symptomer på min kroniske sygdom nervebetændelse og til feb. 2006 da jeg fik mit momsnummer og forlod den sikre indtægt - var jeg en af de mange på overførselsindkomst, men ikke fordi jeg ikke ville lave noget - nej, pga. en smertefuld kronisk sygdom. Det første år på kontanthjælp havde jeg ikke engang nogen diagnose og kun en masse smerter og utallige symptomer at forholde mig til.
Da jeg startede Min-mave og især da jeg blev selvstændig erhvervsdrivende (som det så smukt også kaldes) fik jeg pludselig løsrevet mig fra den hjælpeløshed, afmagt og ikke mindst frustration jeg havde siddet i SÅ mange år. Pludselig fik jeg positiv opmærksomhed, respekt og ikke mindst anerkendelse af det jeg lavede - at jeg rent faktisk ikke bare var den taber jeg havde følt mig SÅ længe.
Hvor er det utroligt at mange helst skal sparke til folk der allerede ligger ned. Jeg tør slet ikke tænke på hvor jeg var henne i dag hvis jeg ikke havde været så uendeligt stædig, så jeg nægtede at blive liggende. Det sårer når ens omgangskreds ikke erkender og støtter i noget man er glad for, uanset hvordan de ellers føler overfor det.
Mine tanker går tit til de mange som sidder fast i systemet på mange måder som jeg selv gjorde. Jeg ønsker tit at jeg kan række dem en hjælpende hånd til at komme lidt op af kviksandet, hjælpe dem med at finde de ting de er gode til og måske give dem håb om en fremtid - også selv om man har en kronisk sygdom, eller livet har taget en uheldig drejning.
Jeg mener ikke at disse mennesker som evt. sidder fast i systemet bør bæres på hænder og fødder, for når man kæmper for det man vil betyder det uendeligt meget for fremtiden - men der må være måder at hjælpe flere positivt ud af systemet.
Ja, indtil jeg læste Hr. Thorborgs ord om at betale sig fra de ting som man enten ikke er god til eller som man måske ikke synes er sjovt at lave - ville jeg have sagt - INTET 
- Jeg kan selv og jeg gør det selv 
Men jeg har virkelig ændret mening, for det er jo så sandt som det er sagt. Hvorfor "spilde" sit liv på de ting som man absolut blot synes er et nødvendigt onde at lave, og som man ikke engang udfører særlig godt fordi det jo netop ikke er sjovt og man dermed ikke har hjertet med i det?
Tja, jeg er begyndt mere og mere at betale mig fra nogle ting i hverdagen, men underligt nok er min nye holdning absolut ikke blevet modtaget positivt omkring mig, det virker lidt som om at betaler man andre fra at udføre det man ikke selv føler mest for, så kommer kommentarerne væltende :
Og mange flere i den stil. Jamen hvad sker der for folk, hvorfor kan de bare slet ikke se det?
For mit vedkommende vil jeg klart synes det er sjovere at lave Min-mave endnu større og bedre, i stedet for at fare rundt og lave det huslige som jeg hader som pesten. Jeg tror jeg vil få meget mere ud af at sidde foran skærmen og arbejde, og der er ikke så voldsom stor en beløning for at svinge støvsugeren eller støvkluden - sagen er desværre den at selv om jeg kan nyde at det bliver rent der hvor jeg har været, bliver jeg straffet op til flere dage efter af smerter i primært fødderne pga. en kronisk nervebetændelse.
Så hvad er mest rigtigt?
Hvad betaler du dig fra i hverdagen?
Og gør du det fordi du synes det er ting der er knap så sjovt eller fordi du simpelthen ikke magter at gøre tingene (uanset om det er helbredsmæssigt, pga. manglende evner eller andet)
Ja, igennem efterhånden lang tid har jeg godt kunnet se i hvilken retning mit website er gået i, for væksten i år har lagt på knap 100 % - i besøgstal
Nemlig i den retning som gør at man ikke kan undgå at begynde at tænke på hvordan man kommer videre, og om det kan gøres på egen hånd eller om man har brug for hjælp til at komme videre.
Jeg tænker på hjælp i hverdagen - den første medarbejder.
Der har været mange tanker i den forbindelse for selv om jeg godt kunne se at det så absolut var det bedste at gøre for at undgå at ryge permanent ned med stres og måske i sidste ende en udbrændthed, hvad gør man så når der ikke lige står ½ million kroner i banken som man kan støtte sig op af?
Tja, tager en beslutning og håber det bedste
Det er hvad jeg har gjort og det er klart en af de bedste beslutninger jeg har truffet det sidste lange stykke, havde jeg vidst hvor stor en hjælp en medarbejder er og hvor meget det kan forebygge stress havde jeg gjort det for lang tid siden.
Nu skal jeg så bare have alting til at gå op i en højere enhed - til både min assistents og min egen glæde.
Så er året snart gået, og i modsætning til hvad man måske tror, laver jeg faktisk normalt ikke nytårsforsæt.
Men i år bliver det anderledes....
For der er virkelig nogle ting jeg bare skal have gjort for at blive et helt og gladere menneske.
1. Jeg bliver nødt til at tabe mig, de sidste mange måneder har været hårde ved mig, og forkert mad og drikke, lidt trøstespisning og ikke mindst en hel del stress, er formentlig nogle af grundene til at der nu er endnu flere klio på sidebenene end der plejer at være. Jeg vil jo gerne give mine børn en gladere mor og min kæreste en gladere person at bo sammen med. Derudover lurer helbredsproblemerne lige rundt om hjørnet hvis jeg ikke snart gør noget ved det.
2. Min-mave skal ud til Danmarks befolkning så forhåbentlig endnu flere kan få glæde af siden. Det lyder enkelt nok, men når der ikke lige står ½ million i banken, så kan det godt blive en større udfordring. Det går jeg nu ikke af vejen for, så mine små hjerneceller udtænker for øjeblikket de mest skøre og avancerede strategier.
3. Jeg skal have mere motion, så nu skal det simpelthen være et must at vores nye familiemedlem får en god gåtur til fælles bedste på mindst ½ time.
4. Det skal bare lykkes at få de tre nytårsforsæt ovenover til at forblive en del af min dagligdag. Jeg har desværre en ryggrad mindre end hvad man regner med en regnorm har og er bare SÅ meget et vanemenneske - på godt og ondt - sååååå.
Men mirakler sker stadig, så håbet har jeg.
Tak for et super år der er gået - jeg ser frem til endnu et udfordrende år.
Så har familien fået et nyt familiemedlem - og nej, ikke flere børn til mig - vi har såmænd fået os en dejlig hvid schæferhvalp ved navn Sally
og her er hun så
Hun er simpelthen dejlig og lige hvad jeg havde brug for. Nu er der ikke længere undskyldninger for at sidde konstant med snuden inde i skærmen, for når jeg har sat noget tid og "hjernelammelsen" så småt nærmer sig, kommer Sally hen og puffer til mig. Er jeg tykhovedet begynder hun at gø og kort tid efter må jeg overgive mig.
Hun giver mig nogle af de ting jeg har brug for i min hverdag som it-iværksætter - motion, frisk luft og ikke mindst pauser i ny og næ fra skærmen.
Så jeg har ikke fortrudt at jeg er blevet hundeejer igen.
Et af de positive ting der er sket siden min tv-debut er at jeg blev kontaktet af en journalist fra Familiejournalen som havde set min lille "optræden" og ud fra det syntes det kunne være godt at lave en artikel omkring mig og Min-mave.
Så nu går jeg og venter på at journalisten sender mig artiklen til gennemlæsning og håber jeg kan holde ud at se på de tilhørende billeder - som "tidligere" svær social-fobiker kræver det stadig meget af mig at se billeder af mig selv eller lignende.
Og samtidig er jeg spændt på om denne artikel bringer en masse nye positive oplevelser med sig
Ja, hvad er der ikke sket
Besøgstallet er siden jeg var online steget med 200-400 besøg ekstra om dagen og det er dælme da rigtig flot efter 8 minutter online for åben skærm og derudover har det givet en masse positiv respons 
Det har alt i alt været en rigtig god oplevelse.
Men jeg har også været nødt til at indse at Min-mave har taget en drejning i den kommercielle retning. Jeg er simpelthen nødt til at fokusere på at få en ordentlig indtægt ind for at kunne fortsætte med at realisere alle de mange tossede ideer jeg går rundt og får.
Det tager lidt tid at vænne sig til, men der er ingen vej udenom. Hvis det er det der skal til for at jeg kan komme videre med mit hjertebarn, ja så må jeg gå i den retning.