Så sker det.......

I denne weekend får jeg min debut - eller hvad jeg nu skal kalde den - For lørdag og søndag kommer øjeblikket jeg både har frygtet (lidt) og ventet på.

Børnemessen.....

For blot 2 mdr. siden (tror jeg) blev jeg af en rigtig god ven præsenteret for arrangøren af Børnemessen - Malene fra Søby Promotion. Jeg synes rigtig godt om projektet og vi aftalte at jeg skulle ligge en artikel op på Min-mave så andre kunne få mulighed for at dukke op.

Tja, hvad skete der så - jeg ved knap nok hvem der overtalte hvem men i hvertfald endte jeg pludselig med en stand og en del eksperter bag mig på messen.

Hvor ville jeg dog ønske at der lå en quick guide med til alle de beslutninger jeg skal træffe, for jeg havde ingen ide om hvor meget der egentlig skal forberedes for at få det hele til at falde i hak.

Heldigvis har jeg ofte - i sådanne situationer - nogle små hjælpere (skytsengle?) som blidt har puffet mig i armene på de rigtige personer og bl.a. havde det hele nok set meget anderledes ud hvis det ikke havde været for en af de mange dygtige aminoer herinde - nemlig Jesper fra MediaMouse - der er ingen tvivl om at jeg godt ved hvor jeg bestiller alt mit fremtidige arbejde en anden gang

Han har simpelthen lige præcis forstået hvad jeg har haft brug for, har vidst præcis hvordan det skulle se ud og ikke mindst kunnet levere varen - Det er længe siden jeg har fået så god en service fra et firma.

Nå, men på nuværende tidspunkt sidder jeg i toget på vej til Sjælland, og vender først tilbage til det mørke Jylland på mandag - For bare 1-2 år siden havde jeg store problemer med at overnatte ude og ikke mindst rejse, og nu

Tja........

Jeg vil bare sige jeg er nået rigtig langt - både personligt og i forhold til mit hjertebarn - Min-mave

Hvis nu der er nogen af jer der læser det her, som har små børn eller måske en lille i maven, jamen så kik ind på Børnemessen der bliver afholdt i Roskilde - Du er meget velkommen til at slå et smut forbi min stand og sige hej - Hvem ved, måske er det begyndelsen på endnu et godt samarbejde.

Jeg vender frygtelig tilbage i næste uge (måske før, men ikke lige med det her emne - tror jeg for at give dig en update på hvordan det egentlig gik den første gang jeg stod frem offentlig og sagde

- Her er jeg

Hvad vil du være når du bliver stor?

Inspireret - meget inspireret - af en debat der foregår her på Amino - http://www.amino.dk/forums/t/21870.aspx - kunne jeg ikke nære mig for at skrive dette indlæg. Jeg startede egentlig med at skrive i debatten men som sædvanlig skriver jeg bare derud af og ja, så syntes jeg faktisk bagefter da jeg endelig var færdig at indlægget passede bedre ind her på bloggen.

Tja, så må jeg hellere fortælle lidt fra min fortid også

Indtil jeg var omkring 17 år gik jeg og vaklede imellem at arbejde med dyr eller mennesker (det ene udelukker jo ikke det andet) Dyrene vandt kampen og jeg gik og drømte om en uddannelse som dyrepasser eller veterinærsygeplejerske.

Men sygdom og andre "udfordringer" i den stil satte en stoppe for drømmene og ønskerne.

Så jeg måtte derefter kikke på de andre muligheder som :

Journalist
Socialrådgiver
Advokat
Forfatter
Boghandler (det var ikke for ingenting jeg blev kaldt læsehest da jeg var barn)
Psykolog

Men sygdommen satte flere begrænsninger og jeg måtte indse at det nok ikke kunne blive til noget.

Så jeg startede www.Min-mave.dk op - indenfor emnerne graviditet, fødsel og børn  

og.......

på et tidspunkt kom jeg til at se at de evner jeg mente jeg kunne bruge i de andre uddannelser bruger jeg i mindre mængder på siden. Så hvor fedt kan det være - jeg behøvede ikke engang at vælge men kan nu udfolde mig på alle de områder jeg ønsker.

At jeg så ALDRIG så mig selv som selvstændig før sygdommen gjorde mig uarbejdsdygtig som ufaglært på det "normale" arbejdsmarked, er en helt anden historie.

For 4 år siden blev en ide om at lave et eller andet og have eget firma en dag født - men der gik yderligere to år med - skal/skal ikke - før jeg til sidst følte mig så hårdt presset personligt at jeg ikke så nogen vej udenom. Ja, hvem skulle have troet det.

Selvstændig pga. desperation og magtesløshed.

Endnu mere fantastisk er det så at selvfølgelig kom bagklogskaben op i mig - Hvorfor gjorde jeg det ikke noget før?

Svaret tror jeg selv jeg har fundet - Fordi jeg ikke var klar til det, og det at vide at der ikke er så mange faldskærme når man hopper ud, eller at der ikke er et økonomisk sikkerhedsnet kan mange gange være en motivation til at gøre sit allerbedste og lidt mere til når det virkelig gælder.

Jeg er superglad for at jeg tog springet - også selv om det ikke stod på min ønskeliste dengang jeg var barn/ung.

Iværksættermessen - kanon oplevelse - ahhhhh :)

Så sidder jeg her - mere afslappet og afklaret end jeg har været længe. Den stress jeg de sidste mange måneder har kæmpet med er pist væk, og det er bare herligt.

Jamen hvad skete der? Tja, jeg føler jeg har fundet vejen frem til målet, og den afklaring i sig selv giver ro - rigtig meget ro. Det kunne jeg også mærke for normalt slæber jeg mig en pukkel til ved at skrabe til mig af div. brochurer mm, men ikke denne gang. Det var ret tydeligt for mig at jeg vidste ret præcist hvad jeg gik efter og hvad der var størst sandsynlighed for at jeg fik brug for senere. Måske viste der sig endda en god mulighed for endelig at få en bankrådgiver som ikke kun kikker på tal og glemme mennesket bag projektet og måske især kan forholde sig til at personen er it-iværksætter og ikke har en fysisk forretning.

Jeg er ret sikker på at jeg går ind i en rigtig spændende periode, og iværksættermessen var med til at sætte endnu mere på plads. Det var super at se og hilse på "amino`erne" på messen, men også at opleve den vidunderlige aura og tankegang som jeg kender så godt fra mig selv - nemlig at gå mod målet med stor appetit fordi det virkelig bare er et projekt man brænder for.

Hvor var det fedt at møde ligesindede - at mærker de forskellige iværksætteres begejstring - og jeg kan da ikke lade være med at tænke på hvorfor jeg ikke har opsøgt det fællesskab noget før. Ganske enkelt, dengang troede jeg at jeg kunne ordne alt selv - eller næsten alt - ingen penge har vi nok af og en socialfobi var også lige med til at sætte et stop for at kaste sig ud i at netværke og samarbejde.

Men ikke længere - nu skal "giraffen" (alias mig ud og fortælle verden - Her er jeg.

Så vi ses derude 

Birgt - med hjemmesiden om graviditet, fødsel og børn.

Hvorfor tog jeg ikke springet som iværksætter noget før?

Ja, det spørgsmål har jeg tit stillet mig selv og svaret er ret enkelt.... Fordi jeg ikke turde - især økonomisk - og fordi jeg absolut ikke havde nogen former for støtte bag mig.

For at ridse mig historie kort op (i forhold til hvad jeg kunne vælge at gøre  ) var det således :

For mange år siden da jeg endnu gik i skole drømte jeg om at få en uddannelse hvor jeg skulle arbejde med mennesker (eller dyr) og på en eller anden måde hjælpe dem. Mine tanker gik i retning af psykolog, socialrådgiver, læge, advokat, journalist og meget meget andet.

Men det skulle vise sig ikke at blive til noget, for jeg endte i 10. klasse og derefter røg jeg ud på arbejdsmarkedet og fandt hurtigt en rytme med hårdt fysisk/psykisk arbejde og gled ind i en travl og hektisk hverdag. Jeg arbejdede dog ikke helt med det jeg havde tænkt mig, og skiftede mellem arbejdspladser med max. 1 års mellemrum.

Et fald ned af en trappe endte mit liv på det "normale" arbejdsmarked og i flere år forsøgte jeg at finde ud af - Hvad nu? Det var en hård tid, for jeg faldt løbende ned af den "sociale rangstige" - fra et fast arbejde og dagpengeberettiget til SU for til sidst at havne i kontanthjælpssystemet.

Jeg startede Min-mave op i 2001 og selv om de fleste i min omgangskreds mente det var noget værre pjat, de kunne ikke forstå jeg gad bruge min tid på det og endnu mindre da de fik at vide at jeg ikke tjente noget på det. De kunne aldrig forholde sig til at jeg fik en masse andet tilbage - som menneske - som jeg netop havde mistet ved at få konstateret en kronisk sygdom og ryge ud af det "normale" arbejdsmarked. Det kan slet ikke beskrives hvad det gør ved et menneske og havde jeg ikke haft Min-mave er jeg bange for at jeg seriøst var røget ned med flaget og lidt efter lidt havde mistet min vilje til at forsøge at kæmpe mig ud af det system jeg var klemt fast i.

I flere år forsøgte jeg at finde VEJEN ud af kontanthjælpssystemet, men af en eller anden grund rendte jeg altid panden ind i en mur. Den værste var dog at få at vide at fordi jeg havde en kronisk sygdom SKULLE jeg i arbejdsprøvning frem for måske at kommunen kunne hjælpe mig bare en lille smule med at starte op som selvstændig med Min-mave. Ikke engang løntilskud kunne jeg få hvis jeg skulle være så heldig at finde et firma som kunne se mulighederne i siden og havde lyst til at hjælpe mig med at nå mine mål ved at betale videreudviklingen af Min-mave og ansætte mig.

Jeg kunne ikke se hvordan jeg kunne gøre andet end at tage springet ud som selvstændig og håbe det bedste. En af mine netveninder gav mig den store opbakning som jeg ikke fik fra min omgangskreds - jeg ville give firmaet et ½ år, når den tid var gået ville jeg kikke på hvordan det var gået og tage en beslutning ud fra det. Jeg er her stadig, så det gik altså ok og jeg har aldrig været gladere.

Nu sidder jeg rent faktisk i en situation hvor jeg får alle mine ungdomsdrømme opfyldt - jeg hjælper andre mennesker, jeg får lov til at søge oplsyninger og skrive tekster, jeg får lov til at udfordre mig selv, jeg skal konstant tænke over hvordan jeg kommer et skridt videre og ikke mindst når de mål jeg konstant sætter for mig selv.

Jeg er efterhånden ikke i tvivl om at jeg nok skal komme dertil hvor jeg ønsker at være, men det kræver at jeg fokuserer, lægger masser af arbejde i det og ikke lader mig slå ud undervejs. Det gælder om at se muligheder frem for forhindringer, men nogle dage der gemmer mulighederne lige en tand for meget, så det hele virker uoverskueligt.

Alt taget i betragtning ville jeg ønske jeg havde haft mod til at tage springet som iværksætter for længe siden. Nå, det er altid nemt at være bagklog - desværre - men nogle gange skal man ikke tænke så meget som at følge sit hjerte. Hvis man brænder for noget, og samtidig lægger en masse hårdt arbejde i projektet, skal der nok vise sig muligheder der gør at ens ønsker går i opfyldelse

Hvorfor skal alting ske på èn gang?

Ja, så sidder jeg her igen og burde egentlig kikke nærmere på min laaaange prioriteringsliste over alle de ting jeg gerne skal nå indenfor overskuelig fremtid, men.... Uanset hvad jeg sidder og kikker på fører det minimum et eller flere andre ting med sig, og pludselig sidder jeg igen med følelsen af at være lidt for hårdt spændt for. Og ved ikke hvor jeg skal starte og slutte.

Lige nu viser der sig konstant en masse dejlige muligheder for at jeg kan komme videre med Min-mave og ikke mindst alle de mange ideer og drømme jeg har haft inde i hovedet i SÅ lang mange år efterhånden (ok, måske kun 3 år så, men det er stadig mange år for mig

Og alligevel virker det som om der hele tiden dukker nogle "hurdler" op undervejs som gør at mine ideer bliver presset lidt længere ud i fremtiden. Jeg har svært ved at finde ud af hvilke ting jeg bør gribe fat i med det samme og hvilke jeg godt kan vente lidt længere med, for det virker som om de alle hører sammen i et kæmpe rodnet hvor den ene bestemt ikke udelukker den anden.

Jeg tror egentlig godt jeg kender svaret på hvorfor det er så svært for mig at prioritere lige nu, for i 6 år har jeg haft Min-mave på hobbybasis og selv da jeg startede som selvstændig fortsatte jeg et eller andet plan stadig på samme plan.

Men nu har indtil flere indenfor faget bedt mig om at tænke seriøst over hvad jeg vil, for hobbyside går Min-mave ikke helt længere under, og hvis jeg vil videre med siden og de ideer jeg har, ja så bliver jeg nødt til at arbejde endnu mere seriøst på at nå mine mål end jeg nogensinde har gjort før.

Måske er jeg ved at blive voksen? Jeg tænker på den følelse af at nu skal man lige pludselig stå på egne ben, forsørge sig selv og ikke mindst træffe beslutninger. Mange beslutninger. 

Jeg tror jeg vokser med opgaven, men det er ikke nemt for mig. Heldigvis har jeg fundet ind på Amino og har lært en masse spændende, søde og ikke mindst utroligt dygtige og inspirerende personer at kende.

Det er helt vildt hvilke muligheder der har vist sig i løbet af i år for mig personligt og for mit hjertebarn Min-mave, men jeg tror også mere og mere på at det nok er fordi jeg er ved at være klar til at tage springet fra "barn" til "voksen".

Prioritering, prioritering og atter prioritering - dybt suk

Et af de største og mest problematiske udfordringer er at få nok timer i døgnet, for uanset hvad jeg gør er der nogen som bliver "snydt" og føler jeg har lavet den forkerte prioritering.

Men hvordan dælen gør man? Jeg leder stadig efter manualen hvordan man håndterer det at være selvstændig med de mange timer og udfordringer der kan ligge i løbet af et døgn, samtidig sørge for det huslige bliver ordnet på bedste vis og sidst men ikke mindst at hjemmefronten også er glade - allesammen.

Ak ja, jeg kæmper stadig for at gøre alt så godt jeg kan. Men det er åbenbart ikke godt nok, Hvis nu du opdager at ekstra tid kan købes - helst timer der bliver lagt efter ungerne er puttet. Så sig endelig til.

Måske skal jeg lave en underskriftsindsamling om at få flere timer i døgnet. Vil du skrive under?

Eller måske skal jeg bare fortsætte min kamp for at finde den gyldne prioritering så jeg når det jeg skal og helst lidt mere til?

Så har Min-mave også sin egen iværksætter blog

Selv om jeg har haft momsnummer og ikke modtaget nogen anden indkomst andre steder fra siden feb. 2006, er det først nu at jeg rent faktisk også føler mig "værdig" til at kalde mig for iværksætter eller selvstændig erhvervsdrivende. 

Jeg synes selv jeg har været svineheldig at nå hertil når så mange andre må kaste håndklædet i ringen, når de kun har følt at de har været halvvejs.

Jeg er en af de få som kan fortælle en succeshistorie, om det at have en kronisk sygdom og være dømt til at blive placeret i systemet med mulighed for flexjob eller i værste fald at få udleveret en pension. Jeg slap ud af det offentlige system uden støtte fra hverken bank eller kommune, og uden min ufattelige stædighed (andre kalder det ihærdighed) er jeg ret sikker på at jeg slet ikke var nået hertil.

At tage springet ud i en verden af hvis`er var voldsom og skræmmende, men nu er jeg bare så superglad for at jeg fik samlet mig mod til at få underskrevet papirene om at starte en selvstændig virksomhed op, og hoppe ud i det uden faldskærm.

Indtil videre har jeg klaret skærene selv om det ofte har set håbløst ud og jeg har følt mig magtesløs. Jeg har nu troen på at mine ideer rent faktisk kan holde mig ude af systemet de næste mange år frem, men det kræver meget af mig og det kræver at jeg går efter min drøm som jeg ser så tydeligt inde i mit hoved.

En ting som Amino og Martin har lært mig er at jeg ikke kommer videre med mindre jeg siger ja til to ting :

Samarbejde og netværk.

Jeg har i 1 ½ år befundet mig i en slags osteklokke, hvor der kun var mig selv og mine egne tanker, og tingene har flere gange taget en drejning efter jeg er begyndt at netværke og finde personer som har den samme målgruppe som jeg selv og hvor vi - hvis vi ser og griber mulighederne - sammen kan nå langt ved at samarbejde.

Jeg er glad for at jeg endelig har indset at det er vejen frem, så jeg kan komme videre med mine mange ideer og muligheder som sandsynligvis vil kunne hjælpe endnu flere.

 Lidt tanker fra Mig - Birgit Larsen - Stifter af www.min-mave.dk