Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Krifa Erhverv Nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked

Nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked

2.272 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
28 April 2017

Reform, regelforenkling eller revolutionerende nytænkning. Breaking news fra Beskæftigelsesministeriet i tirsdags. Den danske mediehimmel har dog været næsten tavs; men der lægges virkelig op til markante ændringer i dagpengesystemet, som vil have betydning for alle selvstændige.

Arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet gav i tirsdags regeringen sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem, der i højere grad kan favne nye beskæftigelsesformer.
Regeringen indkalder herefter til politiske forhandlinger.

”Det er i arbejdsgruppen lykkedes at forenkle dagpengesystemet for selvstændige, så vi er virkelig kommet i mål med oplægget til et mere simpelt dagpengesystem,” siger en tilfreds Hasse Hagsteen, erhvervschef i Krifas a-kasse Krifa Erhverv.

Han har på vegne af Krifa deltaget aktivt i arbejdsprocessen bag kommissoriet om et opdateret dagpengesystem for selvstændige, honorarlønnede og freelancere.

Regeringens ønske har været at omfatte disse grupper efter samme principper som lønmodtagere. Et ønske, der er blevet opfyldt i kommissoriet, vurderer Hasse Hagsteen, der derfor på vegne af Krifa håber, at politikerne bakker op om og vedtager det.
Følg linket for at læse rapporten i dens fulde længde: link

 

Nye regler til et moderne arbejdsliv

Kommissoriet lægger op til en markant regelforenkling, der gør det mere overskueligt og gennemsigtigt for både a-kassen og medlemmet. Ikke mindst er systemet nu fremtidssikret. Selvstændige optjener dagpengeret på samme vilkår som lønmodtagere.

”Vores arbejdsliv er under forandring i disse år. Det bliver stadig mere normalt at variere sine job og måske være lønmodtager det ene år for at være selvstændig det næste, inden man måske springer ud som freelancer. Nu er dagpengesystemet opdateret til at følge med den udvikling, og det er jeg stolt over, at vi har medvirket til”, siger Hasse Hagsteen.

Krifa har drevet a-kassen Krifa Erhverv for selvstændige siden 2002. Krifa Erhverv har været en vigtig interessent i at rådgive embedsmandsudvalget, der siden februar 2016 har arbejdet frem mod ændrede dagpengeregler for selvstændige. Kontakt os gerne på 7227 7800 for yderligere info.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jan skriver Skriv dig op