Amino Ekspertblog

Blog om a-kasser og dagpengeregler for selvstændige

Næste generation tager over....

7. marts 2017 | 738 Visninger | 0 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du? :

Amino Ekspertblog

Krifa Erhverv

Blog om a-kasser og dagpengeregler for selvstændige

Depechen gives videre. Livsværket skal overdrages. Den gode virksomhed skal videreføres af næste generation. Gradvis skal ansvar og ejerskab skifte hænder. Vigtigt at sikre en ledelsesmæssig og økonomisk glidende overgang, der er værdifuld og ideel for alle parter. Hav derfor gode fagfolk med på banen.

I forhold til A-kasse og det sikkerhedsnet du skal have der, er der også nogle ting du skal være opmærksom på – specielt tidligt i processen.

Er du selvstændig eller lønmodtager? Denne vurdering kan være meget afgørende for dine muligheder for dagpenge, og vurderes primært ud fra ejerskab i virksomheder.

En ting er, hvad du selv ejer af virksomheden, noget andet er, hvad din nærmeste familie ejer. Ved gradvis overtagelse har ejerskab hos din nærmeste familie stor betydning.

Her er et skema over, hvad vi i a-kassen forstår ved nærmeste familie:




Afgørende er om du selv (DU-boksen) eller din ægtefælle ejer dele af virksomheden. Ejer du eller din ægtefælle ingenting i virksomheden, er du ikke selvstændig.

Men hvis du eller ægtefælle ejer bare en lille del af virksomheden, kan det betyde, at du bliver vurderet som selvstændig i forhold til a-kassen. Det sker i situationer, hvor den nærmeste familie (altså dem der er nævnt i figuren) har et stort ejerskab i virksomheden.


Afgørende indflydelse
Lovgivningen bruger begrebet ”afgørende indflydelse”. Hvis man har ”afgørende indflydelse”, er man selvstændig, hvilket er tilfældet i følgende situationer (hold tungen lige i munden –det er lidt kringlet):

  • Hvis du eller din ægtefælle, alene eller sammen med nærmeste familie ejer 50 % af virksomheden.
  • Hvis du eller din ægtefælle, alene eller sammen med nærmeste familie ejer 10 %, og enten du selv eller din ægtefælle er med i direktionen eller bestyrelsen i virksomheden.

Når virksomhed skal videreføres af familie sker det ofte ved at man overdrager lidt ejerskab (anparter eller aktier) til sine børn.


Generationsskifte – lad os se på et eksempel:
Din far har en virksomhed, som han ejer 100 %. Tiden er kommet, hvor du skal overtage virksomheden. I aftaler en gradvis overdragelse, som den mulige løsning. Du får overdraget 5 % af virksomheden, som du allerede er ansat i. Selvom du kun ejer 5 %, ejer du nu sammen med nærmeste familie over 50 %. Du er derfor selvstændig i forhold til a-kasse-lovgivningen.

Om man bliver vurderet som selvstændig eller lønmodtager, har stor betydning for muligheden og betingelserne for at få dagpenge. Så det er vigtigt at være opmærksom på disse regler.

SKAT, kommune og A-kasse

Samme situation kan vurderes forskelligt ved SKAT, kommune og A-kassen. Du kan vurderes som selvstændig efter et regelsæt og lønmodtager efter et andet. Vi oplever ofte, at vi vurderer et medlem som selvstændig, hvor sygedagpengekontoret og Skat ser anderledes på dette.

Spørg os
Ring gerne til os på tlf. 7227 7800, hvis du er i tvivl og måske vil høre mere om evt. medlemskab i en a-kasse.

 

 

 

Læs også


Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
 

Om denne blog


Få besked når Krifa Erhverv skriver


Krifa Erhverv på nettet

En a-kasse med mange fordele

Vi tror, at du som iværksætter gerne vil arbejde under trygge rammer og bruge din energi på din forretning. Så er Krifa Erhverv for dig. Vi kender de udfordringer, du kan stå med som iværksætter.

Når du vælger os, får du en a-kasse, der er meget mere end dagpenge. Vi hjælper dig med at lykkes og få god arbejdslyst.

Besøg vores website 

Bliv medlem af vores gruppe på LinkedIn


Seneste kommentarer