Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Krifa Erhverv Ferie – en gevinst for din virksomhed

Ferie – en gevinst for din virksomhed

3.215 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
04 July 2016

Du har brug for timeouts fra dit arbejdsliv. Det giver ferier og weekender dig. Investering i disse åndehuller kan give bedre resultater for din virksomhed.

En lang arbejdsuge slutter med en weekend. Forhåbentlig belønner du også dig selv med en ferie. En nødvendig timeout. En timeout, der er vigtig for at restituere fysisk og mentalt. Weekenden for at indstille sig på den nye uge; ferien som en virkelig energibooster.  

”Ferier og weekender er vigtige timeouts for os. Både rent personligt, fordi vi opnår mental balance, men også arbejdsmæssigt. De gode resultater i arbejdslivet er nemlig afhængige af de timeouts, vi får i fridagene”, fortæller erhvervspsykolog Sara Lundhus, der til dagligt beskæftiger sig med ledelse, sundhed og arbejdsmiljø hos rådgivningsvirksomheden Alectia.
Forklaringen er, at ferier og weekender giver hjernen ro og hvile, som dermed kan danne et fundament for energi, kreativitet og gode resultater.  

Energi i banken?
Der er stor forskel på, hvad der giver dig energi, og hvad der tapper dig for energi. En travl arbejdsuge tager energi, og derfor skal vi i ferier lave noget, der giver os energi. Noget så energikrævende som løbeture eller mountainbikekørsel i skoven kan give energi i banken. Det kan hygge med børnene eller cafébesøg også.

Luk døren til virksomheden
Ferier og weekender bør være arbejdsfri. Arbejde hører ikke hjemme her. Jo bedre du kan lukke døren til din virksomhed, jo mere er der plads til at få tanket energi. Hvis du helt kan ”glemme” din virksomhed, er det ideelle betingelser for at få ladet batterierne op.

I ferien bør du lade arbejdsmobilen ligge og undgå at tjekke mailboksen for arbejdsopgaver. Det skylder du familien, dig selv – og faktisk også din virksomhed.

Bevidsthed om, hvad man udfylder sin weekend eller ferie med, er drønvigtigt. For det mentale frirum, vi har der, er meget vigtigt for vores arbejdsindsats.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jan skriver Skriv dig op