Jeg er grafiker. Ikke AD'er, og dermed ikke den super-kreative type, som tegner, maler og illustrerer. Jeg sætter din bog eller rapport lækkert op, har styr på farver, skrifter, størrelser, snit – og ikke mindst mål. Bag den flotteste tryksag ligger matematikken som det vigtigste redskab.
I min tid som lønmodtager har jeg fundet ud af, jeg har det rigtig, rigtig godt med det, jeg laver. Jeg har aldrig haft ønske om at blive chef for en grafisk afdeling, for så kunne jeg jo ikke sidde med selve opgaverne. Og projektlederjobbet måtte de andre også meget gerne tage sig af. For de bliver hevet i fra oven og fra neden, og så får de også utak oveni.
Dermed ikke være sagt at jeg ikke har evner til det. Jeg kan godt projektlede (og har også gjort det på en opgave, hvor kunden sad i New York og grafikerne i Indien – [puhhh!] Jeg har bare ikke den store interesse i det, bortset fra når det gælder de grafiske opgaver, jeg har gang i. Der leder og fordeler jeg så meget som muligt, og det gjorde jeg også som lønmodtager.
Lige nu sidder jeg med en kundes kunde, som er en stor, international organisation, som på bedste vis er frygtelig bureaukratisk opbygget. Samtidig er der utrolig lidt styr på tingene, og det er spændende, hvornår den 76-siders store rapport mon er færdig. Kunden mener nu på søndag – vi glæder os stadig til at modtage det sidste tekst og de sidste højtopløste illustrationer og billeder.
Så er det sgisme godt med min matematiske baggrund og min gode evne til at holde hovedet koldt!
Netop her til aften fik vi 'et surt opstød' fra denne kunde, om hvorfor vi havde gjort så'n og så'n. Og så er det jo rart at have alle mails liggende og sørge for at have alt på skrift, så man har mulighed for at tilbagevise kundens anklagende tone. Det var hans egen fejl!