Lige nu sidder jeg med en af de kunder, hvor opgaven højst sandsynlig ender med at blive 'grim' i mine øjne. Opgaven er en rapport, kunden er en international organisation – denne gang i et afrikansk land.
Der blev lavet en template af en anden grafiker – den må vel være blevet godkendt på et eller andet tidspunkt, men den kunde vi (projektlederen og jeg) nu kommunikerer med, og som langt hen ad vejen bestemmer, hvordan rapporten skal se ud; har ikke set templaten! Hun har arbejdet ud fra sit eget hoved i stedet. Da projektlederen spurgte til templaten, fik hun svaret, at den lå inde på en andens kontor.
Så nu, hvor vi egentlig havde regnet med, rapporten skulle have været i korrektur, sidder vi stadig og kæmper med at få farvepaletten på plads. Og nu skal den altså på plads, så jeg kan komme i gang med selve opsætningen, da det hele skal være godkendt den 28. maj, hvor kunden går på ferie …
Jeg har oplevet det mange gange før. Til en start vil man gerne hjælpe kunden til at få en flot, grafisk og etisk korrekt tryksag. Men vi er nu engang ikke ens i denne verden (heldigvis for det!), og disse kunder ønsker ofte noget helt andet, end vi som skandinavere synes er pænt.
Derfor har jeg lært mig selv, at efter et stykke tid skal man ikke forsøge at 'opdrage' på kunden, for så bliver denne bare sur. Og det får man ikke noget positivt og konstruktivt ud af. I stedet laver jeg det, kunden ønsker, og så bliver hun glad! Hvorvidt jeg selv synes, rapporten er pæn, er dermed fuldkommen underordnet, og det har jeg det egentlig fint med.
Projektlederen, jeg arbejder sammen med her, troede ikke på mig, da jeg nævnte det for hende for et par dage siden. Men nu er hun også nået dertil, at vi bare gør, som kunden beder os om. At kunden så stadig skriver til sidst i sine mails, '- You could also change it all around: feel free !' – det gør vi så ikke længere, for hun kan alligevel ikke lide det, vi kommer med! Sådan er verden så forunderlig og mennesker så herligt forskellige.
Det sjove er, at selvom jeg nu snart ender med at lave en rapport, jeg måske ikke selv synes om … så synes jeg stadig, det er en sjov og interessant opgave. For den lærer mig utrolig meget om de mennesker og den måde, de ser verden på og tænker på. Vi er heldigvis ikke ens!