Jeg synes, det er svært
Som nævnt i en tidligere tråd har jeg det lidt svært med at skulle markedsføre mig selv. Det er nu ikke, fordi jeg har problemer med at komme i medierne – på den private front har jeg oplevet det hele to gange inden for det seneste år, men hvordan får jeg drejet opmærksomheden over på mig som virksomhed – i stedet for min person?
I maj sidste år satte jeg en annonce i den lokale ugeavis, hvor jeg søgte en mødregruppe. Jeg var så træt af den skide strejke og det faktum, at jeg skulle i gang igen efter kun 14 ugers fuld barsel. Der kom dog ikke en egentlig gruppe ud af det – grundlaget var nok ikke til det. Jeg blev dog ringet op af en journalist fra Dagbladet Holstebro-Struer efter lidt tid, og så skrev han ellers om det hele to gange. Med billede und alles. 
Senere, hen i juli måned, var jeg igen i aviserne, denne gang både Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro-Struer samt Dagbladet for Ringkøbing-Skjern, og et helt opslag. Det handlede om min overfølsomhed, MCS, og min håndtering af denne efter sygemelding og opstart af virksomhed. Artiklen fokuserede igen på mig som person og det, at vi har valgt at flytte og lægge vores liv om, for at jeg stadig kan fungere – og samtidig om de problemer man møder i hverdagen og specielt fritiden som MCS'er.
Så mig personligt er der ikke problemer med at komme i avisen med. Men hvordan drejer jeg fokus væk fra MCS'en og over på mine evner som grafiker?
Jeg har tænkt på historien med at komme op igen efter at have været nede med sygemelding, isolation – og at være kommet tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg synes bare ikke, jeg selv er i stand til at skrive historien, for hele historien er EKSTREM lang, og hvordan man lige begrænser sig – og formår at få det interessante med? Jeg synes virkelig, det er svært, og jeg går i stå, når jeg gør forsøget.
Noget helt andet er, at jeg har meldt mig ind i Dansk Netværk, Holstebro, og det ene møde jeg har været med til, handlede netop om PR og om at komme i avisen uden at bruge en masse annoncekroner. Idéen er fin nok, og jeg har også en form for en historie. Måske er tiden ikke helt inde til den endnu, eller også skal jeg tænke noget mere over, hvordan jeg griber det an.
Vedr. netværksmødet der sidst i februar, så gik det faktisk godt i forhold til MCS'en. Jeg havde tænkt, at jeg jo måtte køre hjem igen, hvis det gik helt galt. Men nu er bygningerne godt nok forholdsvis nye – men har alligevel et par år på bagen, så de fleste ting var afdunstede, så jeg kunne tåle at være der. Og så var jeg heldig, at der ikke var så mange deltagere, så jeg kunne sætte mig på afstand af de værste parfumer. En overgang kom jeg dog til at sidde ved siden af én, der duftede temmelig kraftigt og jeg forsøgte at rykke væk så diskret som muligt. Det er jo min person og mine evner, jeg gerne vil netværke om – jeg ønsker ikke, at fokus skal flyttes til min sygdom.
Jeg var dog åben om sygdommen, da den jo også er en stor del af min virksomhed og mødte forståelse. Så alt i alt gik det ok, og jeg føler mig i stand til at deltage i møderne, som ligger én gang i måneden. Jeg farer dog med lempe, for der kommer jo nye hver gang, og måske på et tidspunkt bliver det for slemt. Man har dog lov at håbe!