Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Babar Baig fra babarbaig.dk Sådan ser DIN hjemmeside ud på en smartphone!

Sådan ser DIN hjemmeside ud på en smartphone!

4.666 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
28 November 2011

Jeg har et par relevante opfølgninger på mit tidligere indlæg om hvad man skal vælge: app eller mobilside.

Google har for nylig (1. november 2011) lanceret et initiativ hvor der skal gøres opmærksom på manglende optimering til smartphones. Ved at indtaste ens hjemmeside-adresse på howtogomo.com kan man se hvordan brugere oplever ens hjemmeside fra en smartphone. Man kan selvfølgelig også bare indtaste ens adresse fra en smartphone, så selve funktionaliteten er ikke revolutionerende nyttig, men man får nogle konkrete råd til at optimere sin side som er rigtig gode. Man vil helt klart kunne øge ens konvertering ved at følge de enkle råd. Se f.eks. hvordan edbpriser.dk ser ud i forhold til Den Blå Avis. Jeg gætter på at det alt andet lige er mere brugervenligt for DBA's brugere end for brugerne hos Edbpriser.dk.

 

Har Google valgt side?

Jeg vil ikke gå i dybden med ovenstående, da det er ligetil. Det som er interessant, er om Google i dette tilfælde har valgt side i forhold til spørgsmålet omkring app eller mobilside? Og skal man som udvikler nu kun fokusere på mobilsider frem for apps? Nej, Google vil stadig satse massivt på Apps- og Android-platformen. Det ene udelukker ikke det andet i dette tilfælde. Men det største potentiale på smartphones ligger i optimering af mobilsider, og det er netop dette ”hul” som Google og andre vil udnytte. Faktisk er over 70 % af alle hjemmesider i dag ikke optimeret til smartphones, så der ligger et enormt potentiale både for hjemmeside-ejere, virksomheder som hjælper med at optimere til smartphones, og ikke mindst for annoncører som vil kunne ramme deres målgruppe meget mere effektivt.

 

Sidder Google på det hele?

Når ens hjemmeside er optimeret i forhold til smartphones, er det næste naturlige skridt at markedsføre siden. Umiddelbart skulle man tro at Google har sat sig på tronen når det gælder mobil-markedsføring. Google er helt klart førende (især på mobil search), men man må ikke glemme at der findes gode alternativer, især når man skal drive relevant trafik til sin mobilside. Millennialmedia og Inmobi er også store spillere som på det seneste har fået deres gennembrud, men der findes MANGE alternative Mobile ad networks, som jeg vil beskrive i et indlæg for sig.

 

Den mobile revolution

Det går rigtigt stærkt for tiden når man taler om den ”mobile revolution”, og der dukker nye muligheder op hver eneste dag. Flere af jer har spurgt mig hvor man kan følge med i udviklingen. Her er nogle gode ressourcer:

  • Mobile analytics – hvis du vil have en hurtig introduktion til den mobile revolution og især mobile analytics, så vil jeg anbefale at følge med i Avinash's blog – og hvis du gik glip af hans nylige webinar omkring mobile marketing & analytics, så kan du gense det her. Samtidig bliver det muligt via Google Analytics at måle ens mobilannoncer
  • Inmobi's mobil reporter er et andet godt alternativ hvis man vil holdes opdateret inden for den mobiludvikling. 
  • www.ourmobileplanet.com er et initiativ som blev lanceret tidligere i år, hvor man kan trække alt data som man ønsker vedrørende danskernes smartphone-vaner, adfærd og ikke mindst vores købevaner via smartphones. F.eks har 30 % af danske smartphone-ejere brugt deres smartphone til at købe en vare. Samtidig kan man se at danskere er flittigere brugere af apps end f.eks amerikanere. Prøv selv at trække data ud som du mener kan være relevant for din forretning eller målgruppe. 
Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Babar skriver Skriv dig op