Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

3: Stop it!

3.391 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
03 December 2012

Det skøre og skæve som vi selv går og prøver at rette på, er sjovt nok ofte det som andre mennesker allerbedst kan lide ved os. Så det skal have plads til at gro. Din radikale forandring, skal jo gerne være til noget, du synes er bedre – men man kan ikke skabe noget nyt og bedre, hvis ikke man også giver slip på noget gammelt. Ej heller, hvis ikke man ærligt kan svare på spørgsmålet "hvad er det jeg virkeligt vil". Og det gør tit ondt.

Nogle gange kan der gå alt for meget niddigriddi i udviklingsprocesser. Alt for megen pillen navle og nulren på gamle problemer. Som nok kan være vigtige at få løst, men som hører bedre hjemme over et glas rødvin, en gåtur eller som bare tager tid at komme af med. 

Derfor – se denne video med din buddy, og reserver en side i din notesbog med overskriften ”Stop it!”, hvor du løbende noterer de ting som din buddy siger du skal holde op med, som du selv kan se er dysfunktionelle, eller som hører til ”det vi var engang, men nu ikke gider være mere”. Du behøver ikke holde op med noget af det lige nu - første skridt er blot at blive bevidst om, hvad det er du skal sige farvel til. 

 

Eksempler fra min logbog fra gamle dage:

Personligt: holde op med at spise chips (fortryder det altid bagefter)

Familie: holde op med at være (urimeligt) irriteret på mine drenge, som jeg elsker over alt i verden (fortryder det altid bagefter)

Virksomhed: holde op med at sige ja til møder med folk der ikke ved hvad de vil, og som jeg derfor ikke kan hjælpe. Slippe min behagesyge og den dårlige vane med at sige, at jeg "er der om 5 minutter", når jeg ved at jeg aldrig når frem til tiden. 

Dette blog-indlæg er specielt målrettet Amino'er, der deltager i Anne Skare Nielsens transformationskursus. Vil du også med, så start med at klikke her

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anne skriver Skriv dig op