Anjas uforklarbare blog
om mit til tider underlige liv og min lille virksomhed, Uforklarbar

Jeg går aldrig mere på kompromis!

Jeg havde set frem til en dejlig og konstruktiv dag i dag hvor jeg endelig havde tid til at kigge på mine helt egne projekter og ikke andres, men sådan blev det overhovedet ikke. Jeg har nemlig kvajet mig noget så eftertrykkeligt.

Noget af det første jeg så da jeg slog øjnene op i morges (ja, jeg hører til dem der læser mails på min telefon allerede inden jeg er stået op ...), var en mail fra en der havde formidlet en korrekturlæsningsopgave til mig for en måneds tid siden. Hans kunde havde fået en del meldinger om at der var fejl i hans tekst, og det undrede han sig naturligt nok over eftersom jeg jo havde korrekturlæst den. Ærlig talt var denne kunde vistnok temmelig knotten over det, og jeg skyndte mig at tænde min pc og læse mailen grundigere. Min første tanke var at det nok bare var de sædvanlige kommaer folk brokkede sig over (jeg sætter ikke startkomma hvilket alle kunder naturligvis er "advaret" om inden de siger ja til mit tilbud), men da jeg fik kigget i den medfølgende tekst hvor en læser havde markeret fejlene, måtte jeg med dyb skam konstatere at det ikke bare var det. Der var flere reelle fejl i teksten som jeg absolut burde have fanget. Godt nok er der ikke sjældent fejl i selv Gyldendals og Borgens bøger, men det antal fejl jeg her blev præsenteret for, kunne jeg på ingen måde stå inde for. Jeg tilbød selvfølgelig straks at læse hele dynen igennem igen - jeg kunne næppe kompensere på anden vis. Og det er hele dagen og et stykke af natten så gået med.

Undervejs har jeg reflekteret en hel del over hvordan dælen jeg kunne præstere et så dårligt stykke arbejde som var langt under min sædvanlige standard. Faktisk var de fejl der var i teksten, så påfaldende at en læser helt naturligt ville tænke at denne tekst nok slet ikke var blevet korrekturlæst. Læseren kan jo ikke se at teksten var meget værre før, og man beder heller ikke om få korrekturlæst en tekst for at få rettet noget slemt til noget knap så slemt, men for at få den rettet til noget korrekt. Du godeste, hvor var (og er) jeg flov! Nu har jeg rettet fejlene, men det er jo gået ud over både ham som formidlede opgaven og nu står i et dårligt lys over for kunden som står i et dårligt lys over for sine kunder. Det dårlige lys jeg selv står i, er min mindste bekymring.

Men hvad var det så der gik galt? Jo, jeg gik ganske enkelt på kompromis. Jeg gik på kompromis med både min tid og min pris, og det fik mig til at gå på kompromis med min kvalitet. Kunden havde et budget der lå et stykke under det jeg normalt tager for en korrektur (og jeg er i forvejen lidt for billig), og faktisk havde jeg ikke tid da jeg blev spurgt om jeg kunne tage opgaven. Men jeg er jo så skidesød og vil gerne hjælpe (et godt råd: køb dine ydelser af de benhårde og kompromisløse ;-)), og desuden kunne jeg ærlig talt godt bruge pengene. Jeg overvejede faktisk at svare tilbage at det i så fald ikke ville blive en meget grundig korrektur, men tænkte at man jo ikke kan tilbyde et halvfærdigt arbejde, så enten måtte jeg sige ja og levere en ordentlig kvalitet, eller også måtte jeg sige nej. Da jeg som nævnt faktisk ikke engang havde tid, endte jeg med at sige ja på den betingelse at jeg havde 3 uger til det, og det gik kunden med til.

Jeg nåede min deadline, men også kun lige, og så var det jeg gik på kompromis igen. Jeg læser nemlig ALTID teksten igennem en ekstra gang for at sikre mig at der ikke er noget jeg har overset (for det er der bare uanset hvor god en korrekturlæser man er), men ikke denne gang. Jo, ganske overfladisk, og det var langt fra nok. Jeg følte mig i min travlhed "sikker på at jeg havde gjort det godt nok".

I dag har jeg så mærket konsekvensen af at gå på kompromis. Jeg sparede ingen tid ved det, for den sparede tid har jeg brugt i dag. Jeg fik en masse ærgrelser og påførte andre mennesker en masse ærgrelser - hvilket er meget værre. Jeg er flov ad helvede til. Men noget har jeg da lært:

  • Jeg siger aldrig mere ja til en opgave jeg ikke rigtigt har tid til.
  • Jeg siger aldrig mere ja til en pris der er mindre end jeg er værd, for så leverer jeg åbenbart også arbejde der er under min værdighed.
  • Skulle jeg komme til at bryde et af ovenstående løfter, så går jeg aldrig, aldrig mere på kompromis med kvaliteten og min egen stolthed. 

En ting er at levere et dårligt stykke arbejde fordi man ikke evner mere, men at gøre det fordi man bilder sig ind at "det må være godt nok" - hvor u- eller underbevidst den tanke så end måtte være - det er ganske enkelt ikke orden. Og skulle nogle af de berørte læse dette indlæg, vil jeg gerne endnu engang give dem et uforbeholdent: UNDSKYLD! Embarrassed

-------------------------

Har du prøvet at levere en så dårlig ydelse at du var flov over dig selv (og måske stadig er det fordi ingen har opdaget det endnu)?

Har du prøvet at levere en så dårlig ydelse at din kunde klagede?

Hvordan håndterede du det?

Og til sidst kunne jeg spørge: Ville du nogensinde hyre en korrekturlæser der havde skrevet sådan et blogindlæg? Skype-BigSmile

Skrevet: apr 28 2010, 02:38 af Anja Lysholm | med 14 kommentarer | 446 Visninger

Kommentarer

Dyrebilen.dk sagde:

Hej Anja

Jeg ville godt hyre dig, netop fordi du har lavet denne fejl og er så ærgerlig over det, - for så ville jeg jo være sikker på at den slags ikke vil forekomme igen ;-)

Alle kan jo lave fejl, og nogen gør det uden at opdage det. Derfor er det jo positivt at du har fået dette rap over fingrene, for nu ved du hvad du skal gøre fremadrettet.

Skaden er dog sket, og hvis du er kommet overens med dig selv om hvad der skal ske fremover så det ikke gentager sig, - så lad være at pine dig selv mere med det.

Selv er jeg et meget passioneret menneske, så du kan tro jeg har lavet fejl jeg har været flov over. Nogen gange har jeg slet ikke kunnet sove natten bagefter.

Så din fejl her, ligger i bagatelafdelingen ;-)

Michael

# april 28, 2010 8:11

Henrik Andersen sagde:

Jeg er helt sikker på du får en korrekturopgave igen og jeg synes du har håndteret situationen fornuftigt.

Dette ærlige indlæg kræver nosser, så respekt for det :-)

# april 28, 2010 8:14

Martin Thorborg sagde:

Hey Anja

Op på hesten igen, skidt sker.

Flot at du indrømmer det!

Dbh Martin

# april 28, 2010 5:02

Jesper Nissen sagde:

Kære Anja

Supergodt indlæg. Tak fordi du deler din oplevelse. Jeg tror ikke du skal være bange for at folk ikke vil købe af dig igen, det viser at du har integritet, at du tør dele dine oplevelser her.

Jeg har selv flere gange været i situationen at sælge en hjemmeside til en for lav pris, fordi jeg var presset økonomisk, og det er gået galt hver gang.

Så, lyt til din mavefornemmelse, den tager aldrig fejl.

Venlig hilsen Jesper

# april 29, 2010 9:47

Trine Lønfeldt sagde:

Hej ven

Flot indlæg...

Kh Trine

# april 29, 2010 10:38

Anja Lysholm sagde:

Tak for de søde kommentarer :-)

# april 30, 2010 10:08

Louise L sagde:

Jeg læser selv korrektur.

Det var et modigt blogindlæg. Hatten af for det. Men når det er sagt, så ville jeg bruge den tid, der skulle til at læse korrektur på opgaven, også selvom jeg havde fået en lavere timepris, end rimeligt var.

Andet betaler sig ikke i længden.

:)

# april 30, 2010 9:59

Louise L sagde:

Startkomma eller ej - ville du ikke få flere kunder ved at sætte det komma, folk ønsker sig?

Jeg tænker på, at det måske kan være træls for en kunde at få henvendelser om forkert kommasætning, bare fordi hans egne kunder ikke er sprogeksperter?

Venlig hilsen

Louise

# april 30, 2010 10:11

Anja Lysholm sagde:

Helt enig, Louise. Når man siger ja til en opgave, så laver man den ordentligt - uanset pris. Jeg ved heller ikke hvor mit hoved var henne den dag.

# april 30, 2010 10:20

Louise L sagde:

Er det med det manglende startkomma blevet dit varemærke?

Jeg er bare nysgerrig. Plejer at bruge det gammeldags komma, det foretrækker de fleste, så man undgår en masse problemer. Men det er sværere at sætte.

# april 30, 2010 10:23

Anja Lysholm sagde:

Njej, ikke varemærke ... jeg orker bare ikke det gammeldags komma og har vænnet mig så meget af med det at jeg ikke kan sætte det korrekt længere. I hvert fald ikke uden hele tiden at slå op i bøger pga. usikkerhed, og det tager alt for lang tid. ;-)

# april 30, 2010 10:41

Martin Lund sagde:

Hej Anja

For det første: Som vi tilfældigvis snakkede om i dag, er det en myte at nogle mennesker (kvinder) kan multitaske. Meget af det arbejde der skal laves om, er i første omgang blevet til ved multitasking. Det er vigtigt at koncentrere sig om én ting ad gangen – ja-ja, det ved du og alle der læser dette, godt; men her kommer pointen: Man kan ikke koncentrere sig om at læse korrektur hvis ikke man er motiveret, og man er ikke motiveret hvis ikke enten teksten er meget interessant eller lønnen er tilfredsstillende. Hvis lønnen ikke er rimelig, stresser man teksten igennem – måske ubevidst – og det sænker tekstens kvalitet mere end det sparer korrekturlæseren i tid.

Når det er sagt, tror jeg det handler meget om at afstemme forventning og metode, og her taler jeg ikke om at graduere sin vilje til at se fejl, for det vil ingen (hverken én selv eller kunden) kunne forstå.

Forventningsafstemningen handler om at tekstens kvalitet ikke er ligegyldig for arbejdsindsatsen, for hvis den er så dårligt skrevet at indhold er tvetydigt eller med mange missing links og uforståelige sætningskonstruktioner, så går man jo decideret i stå – og bliver bitter på opgaven, hvis ikke netop både korrekturlæser og kunde er enige om at det ER en uforståelig tekst og at den aldrig kan blive en god tekst, men skal løses ud fra en bestemt anvendelseshensigt. Derimod kan en tekst fra en ordblind være let at korrekturlæse hvis den er skrevet med en klar og retorisk velformet tankegang.

Metodeafstemning handler om at blive enig med kunden om hvor mange gange og i hvilke formater man læser teksten. Og ikke mindst at få kunden til at forstå at der er forskel på at læse teksten én eller to gange, og hvordan man gør. Bruger man fx tid og papir på at printe den ud, eller gør man ikke. Læser man en tekst med megen namedropping eller mange tekniske referencer, kan man også gøre klart at det er smartest at forfatteren selv dobbelttjekker disse ting, for det vil han kunne gøre meget hurtigere – det er jo hans ekspertise.  Hvorfor skal en korrekturlæser sidde og google russiske forfattere eller produkter fra Apple hvis artiklens forfatter kender disse navne forfra og bagfra i søvne.

At korrekturlæse sine egne tekster ved vi alle er en professionel fejl. Det skal helst være andres øjne der ser. Men fordi jeg ofte har været nødt til at korrekturlæse mine egne tekster, har jeg udviklet nogle teknikker til selv at få andre øjne på. Disse teknikker kan også bruges til at gå fra en førstelæsning til en andenlæsning af andres tekster. Og selv hvis du kun skal læse en andens tekst én gang, kan du på forhånd foretage ændringen så du i realiteten ser en "anden tekst" end skribenten så.

At gå fra skærm til print er en klassisk metode, men hvorfor ikke gøre den mere radikal ved også at ændre skrifttypen. Ændring af skrifttypen gør jo at alle ordbilleder, linjeskift osv. ændres, så det der før skjulte sig, nu bliver synligt. Selv hvis man kun går fra første til andenlæsning på skærmen, eller kun læser teksten én gang på skærmen, er ændring af skrifttypen simpelthen guld værd.

Jeg bruger selv Cambria størrelse 12 (og har en visning på 100 - 125 % alt efter humør og siddestilling – ja, altså hvordan jeg sidder på min stol). Jeg synes Cambria er en serif-skrift som ikke desto mindre står harmonisk på skærmen, og den har samtidig let differentierbare bogstaver og danner dermed letaflæselige ordbilleder.

Husk at man altid igen kan ændre skrifttypen til det oprindelige når man er færdig.

Det gælder også fast bagkant. Man kan ikke læse korrektur på noget med fast bagkant. Det kan man bare ikke, det er umuligt. Så hvis teksten er mejslet i et medium hvor man ikke kan ændre på det, så sig blankt nej.

Når jeg selv lægger et indlæg på min sprogblog (som jo kræver sproglig autoritet, men som jo ikke bare lige kan ansætte en korrekturlæser), skriver jeg først indlægget i Word med Cambria. Derefter lægger jeg det ind i html'en som vist viser Courier eller noget i den stil, og dér læser jeg altså også min tekst igennem, mens jeg sætter linjeskifttags ind (jeg foretrækker kontrol frem for nemme arbejdsforhold). Ofte gør genlæsningen i en anden skrifttype også at jeg kan se at en formulering er dårlig, at jeg måske slet ikke skulle skrive det, eller at jeg har glemt et ord midt i det hele (og vi taler altså om 2 minutter efter at jeg havde teksten i Word og syntes den var færdig). Endelig, når jeg har trykket på gem, så læser jeg den som man ser den på min blog, altså i Georgia 11. Og selv denne tredje gang kan jeg opdage fejl, dårlige formuleringer eller andet som jeg så retter efter at teksten egentlig er publiceret.

Fordi jeg således læser teksten i 3 formater, lykkes det mig faktisk ofte at få en hæderlig tekst uden fejl publiceret 10 minutter efter jeg skrev den. Så pointen er: jo mere man ændrer formatet - især skrifttypen - jo mere får man med det samme de friske øjne at læse med som det ellers ville kræve en anden person eller et halvt års henlæggelse at få. Denne erfaring opdaget af nød er også særdeles anvendelig i professionel korrektur.

# april 30, 2010 11:24

Eva Gøttrup sagde:

Jeg vender lige tilbage til fejltemaet, som jo kan forekomme i mange sammenhænge. Jeg er grafiker, og havde på et tidspunkt en kunde, der var såkaldt tidsoptimist. Hun pressede altid sine afleveringer og rettelser til det yderste. Beredvillig som jeg var, pressede jeg både mig selv og min printleverandør til det yderste. Resultatet var, at jeg ofte ikke nåede at tjekke printets kvalitet, inden det røg tilbage til kunden. Desværre skete det et par gange, at printet ikke levede op til det forventede resultat, hvilket gjorde kunden ret utilfreds. Heldigvis har jeg lært, at buffertid og tid til dobbelttjek er helt afgørende at lægge ind, og at klargøre konsekvenserne overfor kunderne, hvis de overskrider deres deadlines.

# maj 5, 2010 3:01

Pia sagde:

Hej Anja

Vi er mennesker og vi fejler. At vi så kan lære af vores fejl er jo bare et plus. Er det ikke derfor vi er her på jorden, for at blive klogere?

Man er altid hårdest ved sig selv, så prøv at forestille dig, at det var din bedste veninde, som fortalte dig, at hun havde begået denne fejl. Ville du ikke være meget mere forstående og overbærende over for hende, end du er over for dig selv? Måske tager jeg fejl, men det tror jeg ikke.

Op på hesten igen og videre, nu har du lært din lektion, og det kan ikke betale sig at fortsætte med at slå sig selv oven i hovedet, man får bare hovedpine ;-)

kh Pia

# maj 11, 2010 7:49