Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om praktisk SEO for iværksættere

Find flere besøgende i din statistik

Skrevet af:
19. januar 2012 | 1.206 Visninger| 7 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Per Allerup fra SEO Nord

Ekspertblogger på Amino om praktisk SEO for iværksættere

Har du haft din hjemmeside i et stykke tid, og har du installeret eksempelvis Google Analytics? Så har du et rigtig godt værktøj til at få flere besøgende ind på din hjemmeside.

For selvom du kun har skrevet tekster og optimeret eksempelvis til søgeordet "børnetøj", så har Google altså sendt dig besøgende på en lang række relaterede søgeord. Det kan være at du har skrevet "stort udvalg" i en tekst hvor der også står børnetøj - hvis konkurrencen på denne sætning er tilpas lav, kan du altså få nogenlunde placeringer som rent faktisk kan sende dig besøgende. Det kan så godt være at du ligger ovre på side 2, men der er jo af og til nogle der finder helt derover. Men hvis du kan få 4 besøgende om måneden på en søgning, hvor du nu findes på side 2, hvad ville du så ikke kunne få ud af en placering i top 3 - eller måske bare på midten af side 1?

Øvelsen er derfor at du skal gennemgå din rapport over søgeord i Analytics og tjekke din placering på de søgeord som du mener er relevante. Hvis du findes på side 1, 2 eller 3 når du søger på dette søgeord, kan der være gode penge i at optimere din hjemmeside til dette søgeord. Jeg vil ikke komme ind på her hvordan du optimerer til et givent søgeord, det har jeg skrevet om tidligere, men til gengæld vil jeg blot lige minde om: Du kan vælge enten at tilrette en eksisterende side eller oprette en helt ny. I en webshop har man jo ofte mulighed for at genbruge de samme produkter i flere kategorier, så er det bare et spørgsmål om at tilrette tekster, titles og links til siden, således at det nye søgeord er fremhævet.

Sådan finder du guldet i din statistik:

Du kan gøre det på to måder: Enten kan du manuelt tjekke hvert søgeord i Google og notere din placering i regnearket, eller du kan bruge en rank-tracker til formålet. Den første løsning tager længere tid, men kan være god ved få søgeord. Løsningen med en rank-tracker er hurtig, men ofte koster softwaren lidt. Vil du bruge lidt penge på det, kan jeg anbefale Rank Tracker. Her kan du indsætte en lang række søgeord og få placeringen på din hjemmeside i udvalgte søgemaskiner.

Uanset hvilken version du vælger, skal du bruge url og title på de sider der ranker på hvert søgeord. Dette kan du med fordel proppe ind i et regneark. Brug evt. Frank Hellerup Madsens fremgangsmåde her.

Lad os antage at du har fundet 3 søgeord i Google Analytics som du synes er interessante: søgeord1, søgeord2 og søgeord3. Med Google finder du ud af at din hjemmeside ranker med følgende sider på de 3 søgeord: www.dinside.dk/side1, www.dinside.dk/side2 og www.dinside.dk/side3. Disse oplysninger putter vi ind i regnearket således:

Endelig skal vi bruge titletag for de pågældende sider. Hele øvelsen går nemlig ud på at finde ud af om søgeordet indgår i sidens titletag og ikke mindst i teksten på siden. Derfor skal du så lige have puttet hver sides titletag ind i regnearket. Så får du et regneark der ser således ud:

Nu er det jo superlet at finde ud af om et givent søgeord indgår i titletag - og du kan så vælge at optimere, oprette en ny side eller måske konstatere at title er lige i skabet, og så kigge på indhold eller måske lave linkbuilding i stedet.

Læs også


Kommentarer

Mikael  den 20-01-2012 kl. 10:50

Fint indlæg Per. Et lille input er, at man lige skal tænke sig om inden man ændre title tag'en. Det kunne jo være, at ændringerne kom til at på virke andre rankings som bringer mere trafik og så kan det samlet set have en dårlig effekt. Så tungen skal holdes lige i munden hvis man laver denne øvelse.

Mvh

Mikael

Er kommentaren brugbar? 0 0
Per Allerup  den 20-01-2012 kl. 11:05

Tak for det - og du har ret, man skal selvfølgelig ikke pille ved titles der i forvejen trækker mange besøgende. Men det er mit indtryk, at de fleste i denne blogs målgruppe godt kan lave øvelsen uden at miste for meget.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Mikael  den 20-01-2012 kl. 11:28

Det ved du bedre end jeg :)

Er kommentaren brugbar? 0 0
webanalytiker  den 20-01-2012 kl. 20:58

Hej Per

Det er en rigtig god ide at fokusere sin SEO-indsats i forhold til søgeord der konverterer godt, og kan få en bedre placering.

Forslaget til måden at gøre det på i dette indlæg er dog lidt tungt. Man kan spore placeringen på Google i sin Google Analytics, så man fx "blot" kan lave et filter over hvilke søgeord der ligger placeret som nr 6-10. Eller nr 11, så de let sparkes til side 1. Det kræver blot lidt ekstra kodning, så får man de dejlige data med ind i Analytics, så slipper man for excel og samkøring af værktøjer :)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Per Allerup  den 20-01-2012 kl. 21:26

Det er sgu snedigt Jacob ;)

Grunden til at jeg alligevel skal have skidtet ud i et regneark er, at jeg henter titles ind automatisk - Det kan man sikkert også gøre fra en eksport i analytics, så det glæder jeg mig til at se et blogindlæg om ;)

Er kommentaren brugbar? 0 0
webanalytiker  den 20-01-2012 kl. 21:43

@Per - Det er fordi jeg er doven ;)

Men ja, du har helt ret, excel arket er ikke dumt, specielt ikke når det skal krydres med sidetitler, måske ens arbejdsindsats og ikke mindst udviklingen. Og lidt økonomiske nøgletal. Det hjælper altid på motivationen at se den økonomiske gevinst i at rykke nogle pladser fremad.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Theis Brouer-Jensen  den 24-01-2012 kl. 08:39

Hej Jacob og Per

Jeg er enig med Per. Det kunne være dejligt at se et blogindlæg omkring hvordan sådan et filter laves :)

Hav en god dag begge to.

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Per skriver


Gratis e-bog om SEO

Vil du have en letforståelig guide til søgemaskineoptimering? Så kan du hente Pers gratis e-bog LYN-SEO, som forklarer de vigtigste elementer i SEO.

Hent den her: SEOnord.dk


Per på Twitter

Hvis du vil have besked når Per og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer