Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er SEO (søgemaskineoptimering)?

  1. Amino.dk
  2. Ordbog
  3. SEO
  4. Hvad er SEO (søgemaskineoptimering)?
Hvor mange stjerner giver du? :

SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization. På dansk oversættes det til Søgemaskineoptimering. SEO er et udtryk for alt det, du kan gøre for at optimere dit website, så det oftere dukker op i toppen af søgemaskinernes organiske (ikke betalte) søgeresultater på relevante søgninger.

Søgemaskiner som Google ser på mange hundrede faktorer, når de skal crawle, indeksere websites og rankere websider i deres søgeresultater. Deres mål er, i så høj grad som muligt, at matche de søgninger folk laver med links til indhold, der kan tilfredsstille deres ønsker.
 

Man kan, lidt forenklet, opdele disse faktorer i ”on-site” og ”off-site” faktorer – faktorer på dit eget website, og faktorer – eller signaler, fra andre websites der taler om eller linker til dig.
 

De vigtigste on-site faktorer er: 

  • Teknisk SEO
    Først og fremmest skal søgemaskinerne kunne se alt dit indhold og navigere sig rundt mellem dine sider (via almindelige links). Men der er også en række standarder, som det er en stor fordel ved at overholde – herunder bl.a. implementering af TITLEs, META-descriptions, Schema-data og AMP. Der er også en del tekniske svagheder og fejl, som du bør undgå, som duplikeret indhold, for mange redirects, fejlsider mv.

  • Indhold
    For at målrette dit indhold til relevante søgebrugere skal du først og fremmest finde ud af, hvordan de søger. Herefter skal indholdet optimeres til disse ”keywords”. Det handler både om faktisk at bruge de ord, du vil findes på, på en naturlig måde i alle dine siders tekst-elementer, men også om at tilpasse indholdets form og format, så det tilfredsstiller brugerne bedst muligt.

  • User engagement (bruger engagement)
    Google er i stigende grad begyndt at se på, hvordan folk opfører sig på websites. De websites, der formår at engagere og fastholde folks interesse, oftere kommer igen, og handler mere, har – alt andet lige, større sandsynlighed for at blive vist i toppen af Google.

 

Den vigtigste off-site faktor er links – hvor mange og hvem der linker til dit website. Jo flere der linker, jo større autoritet disse websites har, jo større sandsynlighed er der for, at dit website dukker op i søgeresultaterne på relevante søgninger.

Du kan gratis få e-bogen: ”17 gode tips til bedre søgemaskineoptimering” ved tilmelding til Aminos nyhedsbrev. Den er skrevet af Mikkel deMib Svendsen til Aminobrugerne og går lidt mere i dybden med ovenstående SEO-faktorer.
https://www.amino.dk/user/globalpartners.aspx

Du kan også se nedenstående video – et foredrag om SEO der forklarer lidt nærmere om alle de forskellige ting, du kan gøre for at optimere dit website.
 

https://www.youtube.com/watch?v=KATnnMesY4w
(overvej at embedde denne video – det giver højere user engagement på siden)


Ovenstående tekst er skrevet af Waimea Digital

Hvor mange stjerner giver du? :