Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Indregning af skatteaktiv samt præsentation i årsrapporten

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. Mar 23
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 16:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Amino'er

Et par spørgsmål:

1) Når et holdingselskab i seneste årsrapport har et revisionspåtegnet (revision dog oprindelig fravalgt) ikke-indregnet skatteaktiv (underskud registreret i SKATS underskudsregister) og i efterfølgende år omregistreres til drift (inkl. moms, arbejdsgiver mv), kan skatteaktivet så indregnes i driftseselskabets næste (første) skatteregnskab, forudsat selvfølgelig, at det er overvejende sandsynligt, at selskabet kan anvende/udligne skatteaktivet inden for overskuelig fremtid?

2) Jvf. spørgsmål 1, skal selskaber i regnskabsklasse B oplyse indregning af skatteaktiv under noter samt hvor meget der forventes efter år 1?

3) Spørgsmål til præsentation i årsregnskabet (beløb er eksempler):

- Selskabet har et ikke-indregnet skatteaktiv på 100.000 kr. Skatteregnskabet siger årets resultat 200.000 kr., dvs. selskabsskat 44.000 kr.
Hvilket beløb skal ved første indregning præsenteres under "Skat af årets resultat" og hvilket beløb skal føres på balancen? Og slutteligt, vil det resterende pt. ikke-udnyttede skatteaktiv teknisk at betragte som et tilgodehavende som dermed tilføjes egenkapitalen?

Jeg takker på forhånd for den ekspertviden, jeg ved er herinde.

MVH.
Basevad

Tilmeldt 3. Dec 13
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 16:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Basevad

1) Ud fra det du skriver, så vil skatteaktivet kunne indregnes i selskabets næste regnskab og anvendes til modsvar i skattepligtig indkomst. Dette er betinget af, at du har oplyst alle forhold :)

2) Du skal ikke noteoplyse selve indregningen af skatteaktiv i regnskabsklasse B, men det anbefales, at årets skat specificeres i en note, herunder angivelse af årets aktuelle skat, årets ændring i udskudt skat og eventuel ændring vedrørende tidligere år.

3) Du skal indregne årets skat på 44.000 og årets regulering i udskudt skat på -100.000 (såfremt det er skatteværdien af aktivet). Det giver en skatteindtægt på 56.000. Igen under forudsætning, at det du skriver indeholder alle informationer.

Du skriver, at regnskabet er revideret sidste år, bliver det ikke revideret igen i år så du kan rådføre jeres revisor?

Mvh.

Thomas

Tilmeldt 28. Mar 23
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 21:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Thomas

Mange tak for fine svar. Meget prisværdigt.

Ad. 1) Hvilke forhold kan have indvirkning på om skatteaktivet kan indregnes i driftselsekabet?

Ad. 2) Mange tak.

Ad. 3) Mange tak

Vedr. revision blev det fravalgt ved stiftelse som holdingselskab og det fremgår stadig af selskabets vedtægter. Årsrapporterne er dog blevet henholdsvis revideret og siden "opstillet" af revisor, men det har været et tilvalg.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46434
Fra  John Hannover Skrevet kl. 23:23
Hvor mange stjerner giver du? :

vent lige på Thomas, men det bør vel netop være korrekt registreret i skats underskudsregister (og det ved den der lavede selvangivelse) Vejledningstekst for underskudsregister - Skat.dk  og så dukker det mig bekendt selv op i selvangivelsen men - så længe siden jeg har haft underskud Stick out tongue at jeg ikke husker om det så er ren automatik - men ville faktisk tro det

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 3. Dec 13
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 08:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Basevad

Beklager lang svartid :)

Det primære forhold jeg tænker på er underskudsbegrænsning ved skift i selskabets ejerkreds. Hvis der er sket en væsentlig ændring i ejerkredsen, vil det skattemæssige underskud fortabes. Hvis det alene har været dit selskab fra starten, ser jeg ingen udfordringer.

Og som John skriver, så bør underskuddet være korrekt registreret i skats underskudsregister (af tidligere revisor), hvorfor det bør dukke op af sig selv. Du kan evt. selv logge ind på virksomhedens skattemappe og kigge under selskabsskat.

Tag evt. fat i den tidligere revisor og hør om vedkommende kan se det.

-Thomas

Tilmeldt 9. Jun 23
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 03:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Som John bemærker, bør skatteunderskudsregistret (vedligeholdt af en tidligere revisor) afspejle det korrekte underskudsbeløb, så det vil dukke op automatisk. Selskabsskatteoplysninger kan findes i virksomhedens skattekartotek, som du kan få adgang til, hvis du logger ind.
Side 1 ud af 1 (6 indlæg)