Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan og hvornår holder man fri som selvstændig?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 10. Aug 16
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 09:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Min kæreste og jeg har i nu ca. tre måneder arbejdet fuldtid med vores virksomhed, hvor vi opsætter hjemmesider, kurser, fb-annoncer, quizzer mm. for andre selvstændige. 

Mest af alt er det helt fantastisk selv at kunne bestemme, hvor og hvornår, man vil arbejde. Og hvor skønt, det er, når man har opsat noget godt, og kunden er glad og tilfreds. 

Jeg synes bare, det er svært at sætte linjen mellem arbejde og fritid. Vi arbejder hjemmefra er jo hele tiden lidt på arbejde, selv hvis man egentlig er blevet færdig med det, man skulle, tikker der ofte en mail ind fra en kunde kl. 22, og så sidder vi og arbejder indtil midnat og nogle gange efter. Det er nok en af konsekvenserne ved at arbejde selvstændigt, men jeg gad godt, at det blev undtagelsen mere end reglen, at vi sad så sent og arbejdede. Også  fordi min hjerne ikke er nær så hurtig og effektiv som i de lysere timer.

Er der nogen, der har erfaring med samme følelse og evt. et godt råd?
Vi har planer om at få en kontorplads forhåbentlig inden sommer, og det kunne måske hjælpe på at skelne lidt mellem arbejde og at holde fri.

Tak!

Hilsen Sofie

Tilmeldt 6. Mar 18
Indlæg ialt: 14
Fra  Mammawear.dk Skrevet kl. 10:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Sofie

Ingen kan holde til at være på 24 timer i døgnet, over en længere periode. Der vil selvfølgelig være perioder hvor man har ekstra travlt, og der har vi en regel herhjemme (med to i alm. fuldtids jobs + selvstændig ved siden af) at der kører vi bare på. Måske træder den ene mere til end den anden, og vasketøj, rengøring, madlavning og hygge i sofaen bliver til et absolut minimum. 

Men sådan i det daglige, hvor vi ikke har "højsæson", så bliver mail, telefoner og notifikationer sat på pause kl. 18.00. Det er ikke sket endnu, at nogen har sendt en mail, hvor det ikke kan løses kl. 8 den efterfølgende morgen.

Man skal passe på med at tænke at kunderne nok bliver glade hver gang man tænder computeren om aftenen for at løse deres problem hurtigst muligt. Jeg har en leverandør, som altid svarer på mails efter midnat... I mine øjne virker han som en der ikke kan prioritere sine opgaver, og arbejde struktureret, når han arbejder på alle mærkelige tider af døgnet. Du forventer nok hellere ikke at få svar når du henvender dig til nogen efter normal arbejdstid? 

Pas på jer selv, det nytter ikke noget man brænder sit lys i begge ender!

Tilmeldt 18. Mar 18
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 11:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skal ikke holde fri. Aldrig

Du kan holde fri når du er en stor success.

Tilmeldt 10. Aug 16
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 17:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak, det er nogle gode pointer. Både med at man skal passe på sig selv, og at det ikke nødvendigvis er et godt signal altid at stå til rådighed så sent :)

Fra Århus
Tilmeldt 1. May 06
Indlæg ialt: 550
Fra  Webdesigner.dk Skrevet kl. 13:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror i har truffet den helt rigtige beslutning med et kontorfællesskab / kontorplads. Herved har i en klar adskillelse mellem arbejde og fritid og kan med god samvittighed holde fri når i er hjemme. Samtidig får i også nogle input fra andre mennesker og det er altid fedt at have nogle at snakke med i en pause.

Jeg har selv arbejdet hjemmefra som freelance webdesigner, og brugte i perioder stor set ikke min tid på andet. I længden var det ikke holdbart for mig at arbejde hjemmefra, men jeg havde så heller ikke plads til lave et kontor.  Uanset om jeg havde pladsen i dag ville jeg dog vælge et kontorfællesskab, det giver bare meget mere mening på alle fronter.

Det er så stadig svært ikke at tænke på forskellige ting i forbindelse med firmaet når i er hjemme, men bare det at i ikke tænder computeren for at arbejde er et stort plus. :-)

Ellers kunne etableringen af et kontor lidt væk fra huset (hvis man bor i sådan et) også være en god løsning. En god skurvogn eller andet kan være rigtig fint. Især mange musikere vælger denne løsning, men det er jo heller ikke så let at slæbe alt ens gear med hen på et kontor ;-)

Lav din egen hjemmeside med WordPress.
Lær hvordan du opretter en WordPress hjemmeside, markedsfører online & meget mere...

Fra Odense
Tilmeldt 27. Jun 08
Indlæg ialt: 113
Fra  www.magic4eyes.dk Skrevet kl. 17:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

For mig er det meget en livsstil - arbejde og fritid flyder sammen - på den ene side lidt træls på den anden side rart selv at kunne styre sin arbejdsdag, men er nok meget individuelt - min kone sagde tit - kan du ikke bare få et 8 til 16 job :)

Meeeen det er som andre også siger at holde fri ind i mellem - ingen kan holde til at arbejde 24/7/365.

Mvh Henrik

20 års jubilæum som selvstændig den 1. marts 2018

Se tips om slankepiller her - www.slankepiller-som-virker.dk

Fra Aalborg
Tilmeldt 3. May 08
Indlæg ialt: 1513
Fra  Blogtrend.dk Lepong.dk Skrevet kl. 17:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Vil godt påstå, at jeg nærmest aldrig holder fri - det er nok fordi det er lige så meget en hobby, som det er mit arbejde :) Tillader mig dog at holde 1 uges fri i løbet af året, og den placeres som oftest i en periode hvor der som regel alligevel er lidt mere "stille" så at sige. Her giver jeg så besked via shoppen, at der holdes ferielukket i den pågældende uge.

 

Fra Aalborg
Tilmeldt 18. Jan 18
Indlæg ialt: 25
Fra  Ordkild Skrevet kl. 17:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Kontorfællesskab blev svaret for mig. Her har jeg desuden en større skærm end derhjemme osv., hvilket gør, at jeg udelukkende arbejder på kontoret og gerne tager herned for at arbejde, hvis der er tid.

Nu er jeg blevet ret god til at skille fritid og arbejde fra hinanden. Derudover er arbejdstiden meget mere effektiv for mit vedkommende.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)