Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kreditor ophørt - hvad nu?

Side 1 ud af 3 (26 indlæg)
Tilmeldt 16. Oct 17
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 19:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer,

Tak for nogle gode debatter herinde.

Jeg har en kunde, som skylder mig et væsentligt beløb. Kundens virksomhed er nu gået ophørt/tvangsopløst (den virksomhed, jeg havde sendt fakturaerne til). Hvordan er jeg stillet nu - kundens selskab var et IVS.

Kan jeg gøre noget? Kan jeg kræve at han personligt skal betale? Eller er det bare "tabt"?

Tak

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 19:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Du må nok desværre se i øjnene at du med all sandsynlighed har tabt pengene. Hele ideen med et IVS eller APS er at man ikke hæfter personligt, så ned du kan ikke kræve nogle penge fra ejeren.

Hvor stort et beløb er der tale om?

Det eneste du kan gøre er at kontakte kurator for boet, find firmaet i Statdtidende og se hvem der er udnævnt til kurator. 

Tilmeldt 16. Oct 17
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 19:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for hurtigt svar, Ravn. Tusinde tak.

Beløbet er under 20.000 kr.. men stadig et væsentligt beløb selvfølgelig..

Hvad nu hvis der ikke har været en kurator - altså at der ikke var nogen værdi i boet og det derfor blot blev lukket (sådan har jeg mistænkt, at det er forgået i hvert fald).

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 19:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Du har desværre nok med 99,9% sikkerhed mistet pengene... :-(

Som Ravn skriver, så hæfter man som ejer ikke personligt når det er et selskab.
- Med mindre at det kan bevises at ejeren f.eks. har drevet virksomheden med henblik på at svindle og systematisk har undladt at betale sine kreditorer.
Men det er i sjældent at dette sker.

Det er i mine øjne et af de helt store problemer ved IVS'erne: En person kan stifte et selskab for en krone, uden personligt at stå med nogen risiko, men til gengæld står kreditorerne med "hænderne på kogepladen". I min virksomhed er vi blevet meget mere tilbageholdende med at give kredit til bl.a. IVS-virksomheder, da de har stået for størstedelen af de tab vi har haft i form af tvangsopløsninger og konkurser. Det er simpelthen for let at stifte en virksomhed uden ansvar. Og en del af dem som vi har haft igennem inkassomøllen er også været mere eller mindre spejlblanke omkring hvad det egentlig kræver at drive virksomhed og hvilke forpligtelser der er (som f.eks. at betale SKAT, moms - og sine kreditorer)...

/Jesper 

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 19:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Virksomheden kan ikke "bare" være lukket, hvis der er gæld i virksomheden.

Enten skal gælden så betales ud og virksomheden derved lukker "solvent" (også kaldet "på den pæne måde") - eller også så bliver virksomheden tvangsopløst eller begæret konkurs og i disse sammenhænge skal der en kurator ind over.

Hvis man skal lukke en virksomhed solvent (jeg har selv gjort dette 2 gange), så skal der regnskabsmæssigt dokumenteres at der ikke skyldes penge, ligesom alle forpligtelser over for SKAT skal være afviklet. I det ene tilfælde stod jeg selv for at lukke virksomheden og der skulle jeg udfylde en erklæring på tro og love om at virksoomheden nu var gældfri og lukkes solvent. 
I det andet tilfælde var der et revisionsfirma ind over og lavede den del af papirarbejdet.

Men hvis jeg nu havde udfyldt erklæringen om at virksomheden var gældfri, og virksomheden alligevel ikke var det, så ville jeg personligt skulle stå til ansvar, uanset hvilken form virksomheden var i. 

Og det kunne MÅSKE blive en indgangsvinkel for dig til at få de penge igen, såfremt at personen har lukket IVS'et med en erklæring om at virksomheden er gældsfri, men alligevel ikke er det. Men så skal du have en advokat ind over sagen.
Men inden da vil du ihvertfald på CVR.dk og på Statstidende kunne slå CVR-nummeret op og se hvordan virksomheden er blevet afviklet. Ud fra det ved du så om den er gået konkurs, tvangsopløst eller lukket solvent.

/Jesper

Tilmeldt 16. Oct 17
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 19:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for informationen, Jesper. Det er meget brugbart.

Jeg kan se på CVR at virksomheden er tvangsopløst.. ved du hvad det betyder for min "sag".. så har jeg vel ingen "indgangsvinkel"?

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 19:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Se nu om ikke der skulle være udpeget en kurator.  Som søg på cvr nr. i statstidende.  https://www.statstidende.dk/

Uanset hvad så anmeld kravet til kurator.  Kurator må så afgøre om der er der er noget at komme efter.

Tilmeldt 16. Oct 17
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 20:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kan ikke finde nogle informationer om selskabet på Statstidende.dk.. Jeg tror ikke der har været nogen Kurator inde over

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 20:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du i en privat besked sender mig cvr nummeret så skal jeg gerne undersøge om jeg kan finde noget info.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 20:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Mon ikke skifteretten har lavet en formløs opløsning af selskabet. Det gøres når der ingen aktiver er i selskabet og der udpeges således heller ikke en kurator.

Når beløbet ikke er større så vil udgifterne ved at søge at gøre personlig hæftelse gældende ikke modsvare det skyldige beløb.

Side 1 ud af 3 (26 indlæg)