Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Soulaima Gourani Lortet skal jo kunne sælges!

Lortet skal jo kunne sælges!

3.343 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
12 August 2019

Jeg oplever at blive inviteret på podcasts og deltage i interviews 2-5 gange om måneden både her i USA og i Danmark.

Jeg har aldrig rigtigt helt forstået, hvorfor der er sådan en ”hype” omkring "iværksætter kvinder" – udover det faktum at der er få af os, og så alligevel ikke. Pressen kan åbenbart godt lide kvinder der er modige, sætter ting over styret og tager chancer. Ok så!  

Der ER mange kvindelige iværksættere, men deres historier bliver aldrig bragt, set eller lyttet til, ofte fordi de er i industrier, der ikke interesserer mænd.

At jeg så er immigrant, nordafrikaner og gift med en dansk mand, en under-dog smidt ud talrige gange af det danske udd. system, arbejdsmarked og sågar blevet henvis til at "male stakit" for social-kontoret i Odense i 90erne, da jeg endnu engang ikke kunne få et job.  

Jeg kan huske, jeg stod på en fabrik i Munkebo, og hev finerplader ind og ud af en maskine, pakkede skruer og ”stemplede" ind og ud, traskede i mine sikkerhedssko, og kedeldragt, og pulsede på mine cigaretter, inden jeg hver aften cyklede retur til Odense. Jeg havde en kollega, der kedede sig så bravt, at han konstant lagde an på mig. Jeg klagede til værkføren, som bare grinede og sagde ” sådan er det” (det var før METOO blev moderne).

Jeg kan kun huske én gang, at der var een der sagde jeg havde et talent, og det var på Handelsskolen. En lærer.

Én gang. Indtil da og efter det sagde alle det samme ” at jeg var talentløs” eller at det jeg kunne – "ikke var et rigtigt job eller en vigtigt nok kompetence" .

 

Min karriere startede sådan set i salg. Sidenhen har jeg brugt den energi til at opbygge et par virksomheder, men vigtigst af alt forsørget mig selv om min familie, og har haft råd til at bidrage min tid og penge til rigtige mange organisationer, som havde brug for en skilling eller et bestyrelsesmedlem.    

Jeg kan gode lide salg, og jeg kan godt lide at opbygge relationer, at rejse og bede om en kontrakt.  at "lukke deals" er min lidenskab! 

Mens mine venner fik gode jobs i banker og blev advokater, smilte de altid af at jeg (kun) kunne sælge og var sælger (og drillede du ved med... ”Sælger Helge jokes”)

Og mine networking -og salgs kompetencer blev set på som basale, primitive og banale.

Sælgere er jo bare noget man hyrer når ”lortet” skal sælges.

 

Jeg kan huske en lærer på Handes-skolen spurgte ud i min klasse, hvor mange der skulle være sælgere, jeg var den eneste der rakte hånden op.

Og jeg kan huske, jeg fik bogen ” Cross-Cultural Business Behavior: A Guide for Global Management, som en del af mit pensum, og en helt ny verden åbnede sig for mig, ditto med ”Fyrsten” og Dale Carnegies legendariske bog ” How to Win Friends and Influence People",  var mine tre mest epoke -og afgørende læsninger, som ung.

I morges da jeg gik en tur, slentrede Tim Cook forbi og sagde ”god morgen” da vore veje krydsede hinanden. At kalde os for naboer er måske så meget sagt, men han bor henne om hjørnet, ligeså gør Marissa Mayer gør, Steve Jobs enke og Larry Page. Det er i deres huse vores børn "rasler til hallowen" om du vil. 

Den vej jeg bor på - Waverley St.  i Palo Alto - er legendarisk,  bla. fordi HP-garagen, er et stenkast fra hvor jeg bor.

Store turistbusser kommer løbende forbi fuld at tech- turister fra hele verden. De er her for at se ” hvor det hele begyndte”.

Man er faktisk nødt til at bo her for rigtigt at forstå hvad Silicon Valley er. Men det er også en helt anden historie.  

Nu bor jeg her, sammen med vores to børn. Min søns bedste ven hedder ”Packard” til efternavn, og min genbo skal ikke længere arbejde, for han var, som han selv siger tidlig investor i Apple.

Vi lever i en ”bobble” det er helt sikkert, men en god én af slagsen. Alle brænder for at arbejde, gøre noget, starte noget, bygge noget, være noget. Folk er vilde med folk der kan sælge, rejse penge af investorer etc. SALG! 

Vi flyttede hertil fordi vi bygger en virksomhed, og min næste bog "design din fremtid" er skrevet herfra. Her er investorer, talent og ambitioner.  

Vi har også boet i Austin, byen har samme ambitioner. Men det er en helt anden historie.

Det korte af det lange er, at for de kompetencer jeg før blev grinet af, har vist sig at have stor værdi.

Faktisk går der ikke en eneste dag uden én eller anden virksomhed, spørger mig om, jeg da ikke nok lige kan hjælpe dem med at få x eller y solgt.

 

Verden er fuld af kloge nørder, med lommerne fulde af gode ideer, men ideer er fuldstændige ligegyldige, hvis ikke du kan sælge dig selv, rejse penge eller ikke kan få kunder i butikken.

 

Så mens banker fyrer ansatte i tusindvis,  og advokater lige så stille og roligt mister deres job til software og automatisering, så er der stadig brug for sælgere og networkere. Du ved, de der helt basale kompetencer ;-)

 

Så næste gang du møder en sælger, så klap hende lige på skulderen. Det er et hårdt job. Du er ansigtet, du er den der får alt brok både oppefra og nedefra – you name it!

Så mens vi taler om hvad folk skal læse og studere, og hvordan fremtidens arbejdsmarked bliver, og i iveren efter at alle skal kunne kode, så husk 

endeligt også at vi skal have ”lortet solgt

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Soulaima skriver Skriv dig op