Ikke freelancer. Ikke iværksætter. Solo-selvstændig.

Lidt mere end et år inde i min ansættelse skete det en gang til.

Den fantastiske rejse, der var blevet tegnet i begyndelsen manifesterede sig ikke. Det gik dog heller ikke helt galt, men i hvert fald nåede vi ikke frem til den smukke destination, jeg havde drømt om. 

Min rolle som produktchef skulle have været for et stort team med store armbevægelser og mandat til at skabe noget vovet og unikt. Vækst var drømmen, men skalering er ikke så nemt som i business-bøgerne. Derfor blev det kun til et lille team og små armbevægelser. Fint, men også kun fint.

Så efter noget tid, hvor horisonten ikke syntes at lysne ift. rejsen - sagde jeg op.

Kontrakten sagde 'løbende plus en måned', men for at slutte på god fod med min vellidte chef, blev jeg en ekstra måned for den mest glidende overgang og overlevering, jeg kunne mestre. Tak for det, og tak for denne gang. 

Dens sidste dag var med øl, kage og kram. Derefter tog jeg og kæresten til Rom for at fejre 1-årsdag og starten på et nyt arbejdsliv.

Mandagen efter var så "første dag i resten af mit liv", hvor det helt konkret bestod i at sætte en laptop, en skærm og en stol op - hjemme i privaten.

For jeg havde sagt op for at jagte friheden. For at køre mit eget show. Være min egen chef.

Hvad er det egentlig, jeg er nu?

Med sådan et karriereskift sker der også et identitetskifte. Hvad er jeg nu, hvor jeg ikke er produktchef i denne virksomhed længere?

 Jeg er da selvstændig.. Iværksætter.. Arbejdsløs?.. Freelancer.. Nej, nu er jeg "Solopreneur".

Og hvad søren betyder det så. Det ord betyder ikke meget for særligt mange. 

Når folk spørger, hvad jeg arbejder med nu, bliver det i stedet til noget a la:

"Jamen, jeg har mine egne små projekter online, som jeg kører nu. Prøver at skalere en gammel affiliate blog, og så har jeg et online kursus, jeg forsøger at få ud over rampen". 

Og det udsagn er jo enten en ikke-eksisterende eller meget lang arbejdstitel, må man sige.

Så derfor købte jeg 100% ind på den her mundrette "solopreneur"-titel, da jeg fandt snak om den term ude på world wide web. 

Der er åbenbart et helt fællesskab omkring termen solopreneurship - der findes f.eks. noget, der hedder Solopreneur Institute. 

Der er også skrevet en del om tips til, hvordan man bedst kaster sig ud i det (entrepreneur.com: vær tålmodig, lav to-do lister, følg andre ligesindede, prioriter dine idéer og vær åben over for det uventede). 

Og på dansk var Mille-Speak i gang med podcast om de "solo-selvstændige".

De, der ikke har ansatte. Som ikke er freelancere. Som arbejde på, ikke i, deres eget digitale koncept af den ene eller anden slags. 

Ofte noget marketingfagligt som affiliate blogging, Amazon drop-shipping eller AdSense websites.

Alt i alt: lad mig da være det nu - solopreneur. Ja, den tager jeg.

Det, jeg godt kan lide ved titlen er, at man ikke er freelancer (der sælger sine timer), og at man heller ikke er klassisk vækst-iværksætter (der jagter organisatorisk vækst). 

Jeg går nu efter at forblive et "Company of One" - en enmandshær, der bygger en digital forretning op, som kræver så lidt administration som muligt. Så få mennesker som muligt. Og giver så meget frihed som muligt. 

Den drøm delte jeg også på min LinkedIn-profil, og opslaget fik rigtig meget opbakning fra hele netværket. Formodentligt fordi, der er mange derude, der kan identificere sig med ønsket om mere tid, fleksibilitet og frihed. 

Men hvad man er, hvad man kalder sig selv - og aller vigtigst af alt; hvordan man selv har det med den nye identitet - det er stadig en flydende størrelse, her en lille måneds tid inde. 

Ens arbejde, det man laver, er jo en stor del af, hvordan man ser sig selv.

"Hvad laver du så?" er et tidligt spørgsmål i ethvert møde mellem to mennesker. Så nu er det bare med at finde ud af, hvordan jeg lige pitcher den her nye tilværelse på en måde, som selv min mor forstår og kan sætte sig ind i. 

Tidligere havde jeg Webly, et animationsbureau, så dengang var jeg "animationsmanden", man ringede til, hvis man skulle have lavet en video. 

Så var jeg marketingmand eller produktmand for andres virksomheder, som ansat. Da var det det og dem, jeg identificerede mig med.

Men min grundlæggende, fundamentale identitet er iværksætteren - i den ene eller anden udformning. 

Og det er den identitet, der nu skal have ny luft og nyt liv, efter tilværelsen som ansat er ovre. 

Mindre filosofi. Mere eksekvering. 

Måske læser du det her og tænker, at det kan du overhovedet ikke sætte dig ind i. For det er da ligemeget, hvad man er eller kalder sig selv. Det handler bare om at eksekvere på det, man har sat sig for. Så må andre finde ud af, hvad de kalder dig. 

Det synes jeg, er en god tanke, og det er noget, jeg er meget enig i..

Men jeg må også konstatere, at det at have en formuleret og konkret identitet med på vejen er vigtigt for mig. Det er sikkert meget individuelt, men for mit vedkommende giver det en enorm styrke og et klart fokus at have en defineret identitet i det projekt, jeg har valgt at satse på. 

Man kunne godt pille det hele lidt fra hinanden og sige, at jeg et eller andet sted bare er 1) blogger og 2) underviser. Fordi jeg har et affiliate site og et videokursus. Men det synes jeg bliver for kedeligt - for lavpraktisk. At man bare er sit konkrete projekt, lige nu og her. 

Nej, der skal være en større ramme for det - hvad er man for en type person og professionel? Hvad er det højere formål med det, man laver lige nu og her? For mig er det ikke kun at skrive en masse blogposts og filme en masse videolektioner.

Hvis det var det, jeg identificerede mig med, så ville den nye tilværelse simpelthen blive for triviel. Udover mit eget selvbillede, så ved jeg også, at alle de der kender mig ville undre sig over, hvorfor man dog har valgt at "gå tilbage" til noget så simpelt som at sidde og lave blogindlæg, lidt grafisk design og nogle Facebook-kampagner?

Nej:

Alt det er bare skridt på vejen til noget stort. Alt stort starter småt, og hvis jeg skal sidde og grind'e mig igennem et bjerg af rugbrødsarbejde for at komme ud på den anden side, så har jeg det fint med det. 

Målet er den ultimative frihed - en økonomisk uafhængighed og tidsmæssig fleksiblitet, der følger med identiteten som succesfuld solopreneur. 

Og jeg synes stadigvæk, det er den term, der dækker det, jeg nu drømmer om bedst. 

Så nu vil jeg trække identiten som solopreneur eller solo-selvstændig over hovedet - og så ellers gå igang med at kanalisere energien omkring den nyvundne identitet ud i konkret arbejde.

Historien, du fortæller om dig selv. Til dig selv.

Det her emne omkring professionel indentitet og skiftet af den er noget, jeg synes er enormt interessant; hvad det er for en narrativ, man bygger op omkring sig selv - historien, man fortæller til sig selv om sig selv, når man skifter fra et til noget andet.

Derfor vil jeg gerne have noget sparing på emnet fra dig - have Amino-folket med masser af små virksomheder og projekter til tasterne:

Har du selv prøvet at skulle skifte professionel identitet i forbindelse med et nyt job? Eller da du solgte en virksomhed og startede en ny?

Og kender du til idéen om den solo-selvstændige? Eller er det bare gammel vin på nye flasker?

Læg en hurtig kommentar nedenfor. 

Hav det godt, 

Rued