Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Ole Gregersen Hjemmeside Optimering

Hjemmeside Optimering

1.802 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
05 November 2020

Optimering af din hjemmeside er en fællesbetegnelse for de ændringer du foretager på selve hjemmesiden og på den teknologi der kører den.

Så optimering er mange ting, men typisk kommer det i 3 grove kategorier:

Søgemaskineoptimering - altså SEO, hvor ændringer på dit website slår igennem i placeringen på søgemaskinerne, særligt Google. Reelt set optimerer du her mod Google, ikke mod mennesker, men da ændringer foregår på websitet, så er det også optimering af dine hjemmeside. Normalt vil vi dog sige det hører under online marketing og det vil jeg ikke beskrive yderligere.

Hastighedsoptimering - som meget er en teknisk disciplin, der handler om at sikre, at overførslen og behandlingen af data på og fra de implicerede servere sker hurtigt - og at data i browseren knuses effektivt. 

Hastighedsoptimering er mange steder lidt underprioriteret, ofte fordi de fleste af os ikke er så tekniske når det kommer til stykket. Optimering af CSS og javascript? Det ER nørdet. Her på amino er der en del opslag der kan hjælpe dig i gang, men for de fleste når man ike længere end til at teste sig eget website på hastighedmålere som GTmetrix, Yslow plugin eller google pagespeed for fx dit mobile site. Det største problem er at løsningen ofte er teknisk og så er man lige vidt, når man har lært at man ranker "67 out 100". For mindre websites er hastighedsoptimering mest interessant hvis problemerne er store og åbenlyse, mens det for store sites kan på virke konverteringsraten. 

Og sidst med ikke mindst konverteringsoptimeringen. Den mest oversete og måske mest værdifulde optimering. Det handler om at få flere besøgende på websitet til at blive og til at klikke på de rette ting - de ting der skaber værdi for din forretning, fx et køb, en tilmelding, et signup osv.

Den gode nyhed er, at det der skaber værdi for din potentielle kunde/lead/deltager også er det der skaber værdi for dig. 

Konverteringsoptimering er at fange alle dem der siger "nej" og forlader dit website og at få flere af den til at sige "ja" og blive. Det betyder at det handler om finde ud af, hvorfor de sagde nej. Kan du finde de 3-5 vigtigste grunde til at de sagde nej og klikkede bort, så kan du også ændre dit design, så det modsvarer det nej.

Lad mig give et enkelt eksempel. Besøgende på dit website, kan ikke finde ud af hvem du eller din virksomhed er. Det gør dem usikre og de overvejer alternativer. Du har godt nok en "Om-os" side, men der står bare en masse tekst. Så bliver de utrygge, fordi de ikke vil snydes og så klikker de over på en anden fane, hvor din største konkurrent har lavet en flot "Om-os" side, med billeder, adresse, kontaktoplysninger, kundelogoer og udtalelser, et par priser de har vundet, e-mærket og hvad ved jeg. Nu har den besøgende ro i maven og køber konkurrentens kursus.

For hey! Det er mennesker vi har med at gøre. Helt almindelige mennesker, men helt almindelige problemer. Almindelige forvirrede, usikre, travle mennesker - eller hvordan du nu vil beskrive dem, for at gøre det tydeligt at det kan handle om ALT MULIGT inde i deres hoveder.

Konverteringsoptimering handler derfor om mange ting. Det handler om dit grafiske design, det handler om brugervenlighed og UX, det handler om tekst - det handler MEGET om tekst (men ikke om at have meget af det) - det handler om priser, værktøjer, flow osv. Det handler også om psykologi, fx ting som social proof, autoritet, priming, anchoring, scarcity, urgency og alle mulige andre begreber, som du kan Google. Det der også kaldes adfærdsdesign (som er ligesom nudging som du måske har hørt om, dog uden at være det samme).

Så du kan godt se, at der er mange steder at sætte ind - og det kan være svært at vide hvad der virker og hvilken effekt det har.

Jeg har lavet en model der kan hjælpe dig lidt på vej:

Til venstre er der ting der vejer for et "ja", til højre ting der vejer mod et "nej". Lad mig kort beskrive dem:

Relevans - "Er jeg det rigtige sted?" - gør det tydeligt hvad din hjemmeside handler om igennem billeder og tekst.

Værdi - "Hvorfor skal jeg købe/tilmelde mig/klikke videre her?" - gør det tydeligt hvad brugeren får ud af det. Hvilket problem løser du og hvordan?

Utryghed - "Er det nu sikkert at tilmelde sig her?" - Svar på de typiske spørgsmål folk stiller til dit produkt/service. Vær ærlig og gennemsigtig. Fortæl hvad der kommer til at ske og hvordan.

Friktion - "Det her er bøvlet / behøver jeg læse så meget / skal jeg udfylde alle de felter?" - Gør dine tekster og flow korte og enkle. Brug mange overskrifter. Arbejd med brugervenlighed.

Måske synes du det er svært at finde og ændre ting baseret på modellen. Men du kan også gribe det enklere an. Få nogle mennesker til at kigge på dit website, mens du taler med dem.

Du kan spørge om det er relevant, du kan fx bede dem sammenligne med andre websites og spørge hvor de helst vil købe/tilmelde/bruge tid. Du kan spørge hvor meget de egentlig gider læse og du kan spørge hvornår det bliver for bøvlet.

Det vigtige her er - at det er oppe i et andet menneskes hovede at de her ting foregår. Så du SKAL inddrage andre mennesker - du kan ikke selv regne det ud.

Det er de her spørgsmål der kører oppe i folks hoveder - faktisk uden at de selv helt er klar over det. Det er de spørgsmål der bestemmer om en bruger konverterer eller ej.

Hvis du ikke vil eller kan spørge nogle, så kan du i stedet gå mere teoretisk til opgaven.

Tag et kig på Value Proposition Design (fra Strategyzer). Du behøver ikke læse bogen - men forstå, at den beskriver mødet mellem din forretning og et menneske. 

(Klik på grafikken herover - det er en animeret gif)

Lige nu kan du nøjes med interessere dig for højre side: Jobs, Pains and Gains.

Tænk sådan her:

Jobs: Hvad er det for et problem eller en opgave din besøgende søger at løse (Jeg skal købe noget sportsudstyr)?

Pain: Hvad er det for en smerte brugeren gerne vil undgå (Jeg synes jeg er for tyk)

Gain: Hvilke effekter kan brugeren opnå? (Det bliver sjovt at træne)

Det er de ting dit sports-udstyr website så skal fokusere på. Vælger billeder med sporty mennesker der er glade og beskriv historier med mennekser i samme situation.

Så vil du også opdage, at du holder om med at skrive indefra og ud: "Vi er de bedste og vi leverer høj kvalitet og blabla". Du holder også op med at skrive det alle dine konkurrenter gør. Du fokuserer på det er der vigtigt for din potentielle kunde.

Det var et par eksempler på konverteringsoptimering. Der er naturligvis meget mere - men det hele handler om måden du tænker på og den starter med de to ovenstående modeller.

Spørg endelig herunder - jeg peger dig også meget gerne i retning af video, bøger, blogs og meget mere, hvor der er konkrete eksempler.

Hvis du sætter din webadresse ind, så skal jeg give eksempler på hvordan de to modeller herover kan bruges på dit website.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Ole skriver Skriv dig op