Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Niels Olsson fra Saxis Sælg virksomheden uden de ansatte panikker

Sælg virksomheden uden de ansatte panikker

1.288 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
21 November 2018

Bortset fra tabet af grundlæggeren, er salget af en virksomhed, den sværeste omvæltning en virksomhed kan opleve. Hvis de ansatte går i panik eller siger op midt i en salgsproces, kan det sætte hele handlen over styr.

Derfor at det vigtigt at forholde sig til de ansatte, når man planlægger et salg af sin virksomhed.

Her er 3 råd til hvordan du sælger virksomheden uden de ansatte panikker.

Råd#1:  Hold din mund

Det er meget svært at forudsige hvordan de ansatte vil reagerer på nyheden om at virksomheden skal sælges.

Derfor bør du undlade at sige noget før en aftale med køber er i hus.

Når du er igang med et salg af virksomheden, er noget af det vigtigste, at virksomhedens drift kører upåklageligt i mellemtiden, så de potentielle købere du viser virksomheden for, får det bedste indtryk.

Hvis du fortæller de ansatte om, at der er en salgsproces igang, vil det uden tvivl afføde en masse spørgsmål. Spørgsmål som du måske ikke har et svar på, på nuværende tidspunkt.

Det skaber ofte usikkerhed og angst for fremtiden for dine medarbejdere og det er det sidste man ønsker under en salgsproces.

Et helt andet problem er, hvis de ansatte decideret begynder at finde andre jobs af frygt for fremtiden. hvis du mister vigtige ansatte lige inden salget, kan værdien af virksomheden falde markant.

Råd#2:  Hav nøglepersonerne med ombord

På trods af det første råd, kan det være en gode idé, at forberede nogle af de vigtigste medarbejdere i virksomheden på, at der er en salgsproces igang.

Det kan f.eks. være vigtige ledere. Du bør dog først sætte dem ind i situationen når du er rimeligt sikker på, at salget bliver en realitet.

Det er vigtigt at disse nøglepersoner, føler at du har tillid til dem og at dette er årsagen til, at  du fortæller dem om det. Det er også vigtigt at du forsikre dem om, at salget stiller dem i en bedre situation end før.

Derfor er det vigtigt, inden du tager snakken med dem, at du har tænkt over hvordan den enkelte person kommer til at stå bedre efter salget.

Det er også vigtigt at du gør det meget klart, at virksomhedssalget er en holdindsats og de er lige så meget med til at skabe resultatet som du er.

Giv eventuelt lederne udsigt til en god bonus, hvis der bliver gennemført er succesfuldt salg. På den måde sikrer du, at de er motiveret indtil der er en handel i hus.

Råd #3: Sig det, før den nye ejer indtræder

Når der så er lavet en handel er det vigtigt at du fortæller de ansatte om den nye ejer.

Det er vigtigt at det er dig der fortæller det og ikke den nye ejer eller medierne.

Det bedste tidspunkt at fortælle det, er derfor dagen efter du har solgt virksomheden, da det minimerer chancerne for, at nogen finder ud af det først.

Det er ikke nogen rar følelse for de ansatte at finde ud af, at de har fået ny chef, via medierne.

Fredag er ikke nogen god dag at fortælle nyheden på, da de ansatte så kan gå hele weekenden og frygte for, hvad det betyder for deres fremtid.

Hvis det er muligt, er det bedst, at fortælle det en dag hvor de ansatte skal møde ind på arbejde de næste par dage og mærke, at alt er ved det gamle.

Hold et møde for alle de ansatte hvor du kan fortælle om den nye ejer og den nye fremtid virksomheden står overfor.

Her kan de ansatte få lov at stille spørgsmål og få svar på eventuelle tvivl de måtte have omkring fremtiden.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at den ansatte selvfølgelig altid vil tænke på sin egen fremtid og derfor er det en god idé at tegne et billede af de ansattes fremtid under den nye ejer, i stedet for at fortælle om hvad det betyder for virksomheden og ikke mindst for dig.

Når du fortæller de ansatte om salget, er det vigtigt at fortælle hvorfor du har valgt at sælge virksomheden og hvordan det vil skabe en bedre situation for dem fremadrettet.

Er der nogle bekymringer omkring virksomheden som du ved, at de ansatte allerede har, så tag udgangspunkt i dem og hvordan salget kommer til at afhjælpe dem

Det er ingen simpel opgave at sælge en virksomhed og ligesom med så meget andet, er det menneskerne der skal i centrum hvis det skal blive en succes.

Jeg håber at du kunne bruge det til noget! Tak fordi du læste med.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Niels skriver Skriv dig op