Er du åndelig , men fattig ?

.. så fortvivl ikke for du kan både være rig og åndelig

Definitionen på åndelighed, går på at man oplever et fælleskab med den menneskelige ånd, den menneskelige skæbne om man vil. Et andet ord for dette kunne være : empati. Ergo kan man sagtens være åndelig og ateist.

Mange mennesker er meget åndelige uden at vide det, og mange der tror de er åndelige, er det langt fra. Men altså det har intet , umiddelbart, med religion at gøre. Som en åndelig mester jeg dyrkede engang , fra Indien (selvfølgelig ) sagde : " Religion er Guds redningsvest. Det er leveregler for folk der prøver at finde den rette vej. Mange mennesker lever allerede på den rette vej , og behøver derfor ingen skrifter der kan guide dem. Gud elsker en ateistisk gadefejer, som behandler folk med kærlighed og respekt , højere end en hadfuld, prædikenen , moraliserende religiøs som ingen forståelse har for det menneske de møder "

Så fik vi præciseret min version af åndelighed, og så kan vi komme videre i teksten

Hvorfor tror selvbestaltede åndelige mennesker at de skal være fattige ?

Jo, måske det er fordi at de tror de kan opnå forståelse for menneskets skæbne ved selvvalgt fattigdom , askese, igennem at afvise materiel rigdom. Ligesom Buddha gjorde, og ligesom mange andre åndelige forbilleder har lært de åndeligt søgende at gøre. Men hvorfor skal forståelsen af den menneskelige skæbne absolut været beslægtet med smerte og afsavn ? Jo, livet kan sagtens være et stort afsavn , til tider, men det kan så sandeligt også være fyldt med smukke ting og oplevelser. Og når jeg siger ting , så mener jeg ting, altså materielle ting.

Hvem har ikke oplevet glæden ved et helt specielt stykke tøj, hvor man tydeligt kan mærke at der er lagt noget ekstra i at lave et super stykke tøj til netop dig ? Eller hvad med et fedt hus direkte ned til en smuk sø med skoven omkring sig, fugle der kvidrer og med skovens dyr i haven ? Sådanne ting koster ekstra pga udbud og efterspørgsel, så de ting kommer du aldrig til at opleve, som en fast del af din tilværelse, fordi du valgte at leve i fattigdom.

At leve i fattigdom, askese og cølibat er for helt unikke mennesker

Det kræver at du er helt afklaret med dine behov, dybt inde i din sjæl. Og bare at være det, kræver et menneske med dyb indsigt. Meget dybere end de fleste mennesker jeg har mødt. ( det skal siges at jeg har mødt dem der VAR afklaret, og de opfordrede mig sjovt nok til at have den holdning, som jeg deler i det her indlæg. Fordi det er der jeg er nu )

Cirka 95 % af alle de mennesker jeg har mødt som kalder sig åndelige / religiøse eller vælger at leve i en slags martyrium af fattigdom, er, set fra min vinkel, de mest bitre og hadefulde mennesker jeg nogensinde har mødt. Og jeg har mødt en del af dem, da religion, filosofi og åndelighed har været en af mine interesser i mange år. Altid skal de svine andre til for at være : beskidte, falske og onde. Det eneste der gør dem glade, er det sammenhold de har i at hade andre. Det gør dem til gengæld også så " glade " at de bliver tændt af hellig ild, som verdenen har mærket alt for mange gange, både på et globalt og på det helt personlige plan.

Så mit opråb til folk der vil noget med jordens fremtid, og som siger de kun vil kærlighed er..

Få nu fingeren ud af gaskanalen, giv den en skalle, gør en forskel, tjen nogle penge og på den måde tager du pengene fra dem du synes forvalter dem dårligt, byg noget smukt, nyd livet, lad os dele denne oplevelse at åndelighed er smukt, rigt og fyldt med lykke.

Hvis jeg var hamrende fattig i den 3 verden, ville jeg ønske at dig som boede her, ville give den en skalle, tjene nogle penge og hjælpe mig. Jeg ville også ønske for dig at du boede et smukt sted, gik i lækkert tøj og spiste det bedste mad. Fordi jeg ønsker nemlig det bedste for andre