Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Blog 3 Er du rig og ulykkelig ?

Er du rig og ulykkelig ?

2.064 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
25 September 2010

Så fortvivl ikke, fordi perfektion findes ikke i materielle goder, men i kærlighed.

Ordet kærlighed kommer af at kære sig om noget, så derfor kan man jo i teorien godt finde kærlighed i materielle ting såsom biler, store huser og designertøj. Problemet er bare at disse ting ikke elsker dig tilbage, de er der bare. Og på et tidspunkt er de der ikke mere. Materielle ting ønsker ikke det bedste for dig, materielle ting fortæller dig ikke hvis du er på vej ud på et sidespor. De er ligeglade. Så det er ikke gensidig kærlighed,. og den slags forhold ved vi jo alle vil stopper på et tidspunkt, lige meget hvor højt du elsker den ting eller person , som ikke elsker dig tilbage.

Det har en del rige mennesker allerede fundet ud af, med sørgelige konsekvenser til følge.

Betyder det så at man ikke kan have det rigtig godt som rig ?

Selvfølgelig gør det ikke det. Hvilket sørgeligt liv ville det ikke være , bare fordi man har haft succes, og er blevet belønnet, at man så ikke også har fortjent sjælero ? Så hvad gør vi nu lille du ?

Først og fremmest erkender du inde i dig selv, at du er en " lille du " . Sygdom og krise kan strippe dig for al din materielle tryghed, livet er så skrøbeligt. Og den dag det sker, så har du det lige pludselig også dårligt over at have mistet din materielle tryghed og magt.

Så hvad med at vise taknemmelighed over at du har fået en økonomisk tryghed og over at ( hvis du ville ) at kunne hjælpe andre med økonomisk velgørenhed ? Den taknemmelighed kan du vise  ved at du hver morgen når  du står op, så kan du sige disse ord for dig selv : " Jeg er så taknemmelig for den økonomiske tryghed jeg har. For at kunne give mine børn, kone og andre en økonomisk støtte, som ikke mange andre kan . " Du kan derefter fylde på i taknemmeligheds"bønnen" med alle de materielle ting du nyder i dit liv. Dette giver en rar og dejlig start på en dag, og bringer dit fokus et andet sted hen end " Hvad skal jeg lave på kontoret i dag ? Hvordan ser bundlinjen ud ? Går det hele ? " og så videre.

Nu tror jeg ikke selv på fuldstændig lykke, måske i små splitsekunder, men aldrig konstant.

Komplet , permanent lykke, vil forudsætte at du får alle behov opfyldt på èn gang , permanent. Også selv de behov du ikke vidste du havde og / eller har undertrykt. Men man kan altid blive mere lykkelig, end man har været tidligere, så...

.. har du opnået dine finansielle mål, og føler du nu tomhed ?

.. så er du sikkert lidt bange og usikker på hvad der nu skal ske. Men frygt ikke, der er masser at gå i gang med, masser af udfordringer masser af passion du ikke vidste du havde. Hvis vi skulle give frygten et andet navn, så lad os kalde den for " kedsomhed " . Hvis man brændt for noget i årevis, så kender man sikkert ikke meget til kedsomhed, og bliver derfor bange for den, og måske ulykkelig. Men det skal du ikke blive, det er blot sindet der prøver at forklare dig at nu handler om nogle andre behov, nogle nye udfordringer , nogle andre passioner.

En sikker vej til at komme ud af ulykkelighed på er at : sprede lykke selv.

Jamen så skal jeg da have noget tilbage , tænker ham / hende der er opdraget i købmandens ånd. Bare rolig det får du også. Du kan ændre folks liv. Den absolut højeste magt muligt. Og den kan kun opnås ved at give den væk. Er det ikke smukt , midt i det paradoksale ? Du kan bruge din erfaring til at hjælpe folk med at få styr på deres økonomi, du kan hjælpe folk med finde deres passion ( som du selv fandt din egen ) og du kan hjælpe helt simpelthen ved at donere penge til værdigt trængende. Dette vil absolut ikke forringe fokus fra din egen forretning, men det vil brande dig som et godhjertet menneske, dine medarbejdere vil elske dig som chef og vil brænde for at hjælpe dig med din business, og du vil være et forbillede for at man godt kan tjene mange penge og stadig være et kærligt menneske.

Tænk hvis du kunne opnå alt dette ? Så ville du ikke blot dø med eftermæle om at have været god til at tjene mange penge, men også som en ven af folket. Plus at du ville vide med dig selv , at når du tager det sidste åndedræt og forlader denne verden, så har du gjort ALT, hvad man kan forvente af et menneske. Se det er fred og sjælero.

Det er fuldt forståeligt , som sagt, at man føler sig lidt nervøs inden man begiver sig ud i denne livsstilsændring. Folk der måske allerede lever meget for at være noget for andre mennesker, er jo også bange for at tænke på dem selv som økonomisk rige. Alt hvad vi ikke har oplevet før, gør os nervøse. Det er simpelthen sindets forsvarsmekanisme der spørger dig, om du nu er sikker på at du vil gøre det her, det er jo helt uvant. Du var sikkert også nervøs da du spurgte din kone / kæreste ud på jeres første date, eller da du startede dit første firma, men det stoppede dig jo ikke alligevel vel ? Fordi du vidste at det var det du ville.

Så hvis du nu sidder og tænker " al den succes, men jeg keder mig og er ulykkelig " , så har du her fået et par forslag ( i den korte version ) til hvad du kan lave, og at det er helt naturligt at have det sådan.

Du kan stadig køre dyre biler, bo i store huse og drikke dyr champagne og kombinere det med hvad jeg siger. Der er intet religiøst i det. Det er udelukkende baseret på mange års forskning af hvad der gør folk lykkelige. Og at give uselvisk, er en stor del af det.

Alt dette her er en voksende trend blandt rigmænd ( og hvem var ikke rigmænd i de gode år, som nu er væk ), fordi balancen må oprette sig selv, og nu er tiden til at være der for hinanden, forstå hinanden og dele ud til hinanden. Du giver hvad du kan, stort som småt, og jeg giver hvad jeg kan, stort som småt.

Hvem sagde en krise ikke var godt for noget ?

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jimi skriver Skriv dig op